Lejrskole/dagsudflugt
Rejs i tiden ... i H.C. Andersens fodspor. Hvorfor ikke lade lejrskolen blive en rejse i tiden? En rejse mellem nutidens Odense og H.C. Andersens Odense.
Odense har mange gode muligheder for et lejrskoleophold med fagligt indhold. Byen er tilpas stor til at have et godt kulturelt udbud. Og tilpas lille til at alt er i cykelafstand - her er Danmarks bedste net af cykelstier.
Det mest oplagte besøgssted for en tidsrejse er naturligvis H.C. Andersens Hus (se her for undervisningsmaterialer).
En byvandring kan føre jer rundt i H.C. Andersens fodspor: Fra H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet via moderens vaskeplads og Eventyrhaven forbi Domkirken og Barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Rekvirer evt. brochuren I "H.C. Andersens fodspor" ved Servicesekretariatet på tlf. 6551 4601.
Så er I lige i nærheden af Åfarten, der sejler ud til Fruens Bøge skov. Her ligger Den Fynske Landsby, som afspejler H.C. Andersens tid. Landsbybebyggelsen fremstår som den ville have taget sig ud ca. 1850 - altså den tid, hvor H.C. Andersen vandrede rundt i det fynske landskab. Fra hans optegnelser kender vi hans ture ud i den landskabelige idyl, hvorfra der blev hentet inspiration til flere af eventyrenes mange detaljer og episoder.
Den Fynske Landsby har mange "Andersen-elementer": Fra den store Præstegård og møllerne til grantræet og skræppebladet. Rekvirer evt. brochuren "Den Fynske Landsby - en landsby på H.C. Andersens tid" via Servicesekretariatet.
Andre relevante links
Odense cykelby
Vandrerhjem
Børnekultur i Odense