H.C. Andersens fynske landskab

H.C. Andersen var 1800-tallets danske digter. Han var vel egentlig 1800-tallets dansker. Han benyttede de danske landskaber i eventyrerne, og har i sine omfattende erindringer beskrevet et Danmark og en verden i kolossal forandring.

Et landskab under forandring
Da Hans Christian kom til verden i 1805 var de fynske (og danske) skove ødelagt af græssende dyr og umådeholden hugst. Landsbyfællesskabet var ophævet, så landbrugerne arbejdede ihærdigt på at få gang i en bedre udnyttelse af nye marksystemer. Der skulle hegnes, drænes og mergles.
De fleste bønder var fæstere under godserne, og alle borgere var underlagt en enevældig konge. Norge og Slesvig-Holsten var stadig integrerede dele af landet. Hertil kommer, at man sejlede med sejlskibe, kørte i hestevogn ad elendige veje og sendte beskeder som breve med ridende eller vandrende post.

Da Andersen døde, var skovene ikke alene fredede og udvidede, heden i Jylland var under tilplantning, Norge og Slesvig-Holsten var tabt i krig. Landskabet var prydet af diger og tjørnehegn. De fleste vandhuller i marken var drænet væk og kornudbyttet tredoblet. I 1849 var enevælden blevet afskaffet og demokrati indført både lokalt og nationalt.
Dampskibe og damptog befordrede folk mellem landsdelene. Sejlskibenes 2000 årige æra var ved at slutte. Elektriciteten var opfundet mens benzinmotoren og telefonen ventede lige om hjørnet. Nye, brolagte landveje strakte sig nord og syd på Fyn, og telegrafen sikrede nyheder lynhurtigt fra sted til sted.

Sidst men ikke mindst blev "det lille (stråtækte bindingsværks)hus, hvor vejen slog en bugt" revet ned og erstattet af et nivelleret murstenshus med skifertag.

Landskabet i Andersens værk
Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet!. 
"Den grimme Ælling" (1843).

Fra H.C. Andersens barndomshjem i Odenses Munkemøllestræde tog det en dreng blot et par minutter at komme på landet: ned over Odense Å ved Munke Mølle, hvorfra vejen fortsatte en lille kilometer mod syd til den nærliggende landsby, Hunderup - i dag kun et par stenkast fra Den Fynske Landsby. Inspirationen til Den grimme Ælling har H.C. Andersen nok fået ved Gisselfeldt på Sjælland, men landskabet med de skovkransede enge og med dybe søer inde i skovene huskede han fra barndommens egne omkring Odense.

Erindringen gjaldt imidlertid et fynsk landskab, som i 1843 allerede var i hastig forandring, og H.C. Andersen ville næppe på sine gamle dage kunne genkende "sit" fynske landskab - der var nok fortsat dejligt derude, men der var også anderledes!

H.C. Andersen finder i sit forfatterskab ofte motiver i kulturlandskabet, og selvom skildringen af 1800-tallets kulturhistorie aldrig er hans egentlige ærinde, kan man alligevel følge store dele af den i hans forfatterskab. Udviklingen på landet i H.C. Andersens levetid forandrede fuldstændigt Danmark, og et besøg i Den Fynske Landsby giver et stærkt og levende indtryk af denne proces. Med H.C. Andersen som "rejsekammerat" igennem dette stykke fynske og danske historie dokumenteres 1800-tallets landlige Danmark som en stadig levende og vigtig forudsætning - ikke bare for vor tids Danmark - men i mindst lige så høj grad for danskernes kulturelle og nationale identitet.

- Ja Fyn er ret et herligt land!
det kan dog ingen nægte.
Der veksler skov og mark og strand,
og hjertet her er ægte!

Selv navnet Fyn, betyder fin,
og vil så meget sige,
at Fyn, det er en have fin,
for hele Danmarks rige! -
"Fyen" 1831

Bønderhuse faae et mere velhavende Udseende, end i Sjælland, hvor man tidt ved Veien troer det er en Dynge Gjødning løftet op paa fire Pæle, og da er det en Familiebolig. Fra Landeveien i Fyen seer man kun reenlige Huse; Vindueskarmene malede, foran Døren et Blomsterparti, og hvor Blomster opelskes, er altid, som Bulwer træffende bemærker, en større Cultur hos Bonden, han tænker ogsaa paa det Skjønne. Paa Grøfterne langs Veien see vi Syrener, hvide og lilla; Naturen selv har her pyntet med en Mængde vilde Papaver, som i Farvepragt kunne maale sig med de skjønneste, der opelskes i nogen botanisk Have. Nær ved Nyborg især voxe de i overvættes Mængde.
"O.T." 1836 

Her kan du downloade en folder, der beskriver det landskab, som gav den store danske eventyrdigter inspiration i hans forfatterskab. "Den Fynske Landsby - En Landsby på H.C. Andersens Tid"

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer