Kokkepigerne i Den Fynske Landsby

Præstegårdens kokkepiger genopliver gamle opskrifter og giver os smagsprøver på komfuralderens kogekunst.


Køkkenet er blevet kaldt for Danmarks største arbejdsplads - her har (primært) kvinder igennem årtusinder stået for den madlavning, der skulle til for at opretholde livet i familien. I Den Fynske Landsby kan man opleve køkkenernes udvikling fra de åbne ildsteder til Præstegårdens avancerede køkken med stort støbejernskomfur, og jævnligt igennem sæsonen og på dage med aktiviteter, kan man også få lov at smage på fortiden.

I Præstegårdens køkken fortæller kokkepigerne om råvarer og madvaner omkring 1900, samt om køkkenets udvikling fra ildsted til komfurkøkken. Fokus ligger på de mange nye ting, der kom til i anden halvdel af 1800-tallet, og som på mange måder skabte grundlag for det, vi i dag betragter som 'traditionel dansk madlavning'.

Det er også kokkepigerne, der vasker og stryger i den indrettede stryge/rullestue bagved præstegårdskøkkenet. Her vaskes, stives og rulles med "vaskemaskine", vaskevugge og den gammeldags stenrulle, som vandt frem i store husholdninger omkring 1900.
Kokkepigernes dragter er tilstræbt at ligne kokkepigeuniformer fra en større husholdning omkring 1900. Kokkepigerne formidler overgangen fra madmor til husmor og livet som kokkepige omkring 1900.

Se i kalenderen, hvornår der arbejdes i Præstegårdskøkkenet.

Kokkepige

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer