Tilgængelighed

I Den Fynske Landsby bevæger man sig rundt på stabile grusveje med fast underlag, hvorfor det er muligt at komme rundt i landsbyen i en kørestol. Vær dog opmærksom på, at der kan være ujævn pigstenbelægning på gårdspladserne.

Det er ikke muligt at komme ind i mange af husene med kørestol på grund af smalle dørkarme og høje trappesten.

Besøgscentret udlåner kørestol. Vi anbefaler at du reserverer en kørestol på forhånd på tlf. 6551 4630.

I Besøgscentret findes handicaptoilet og elevator. Der er også et handicaptoilet ved friluftsscenen.

Skal du til koncert eller teater på friluftsscenen i Den Fynske Landsby, er der foran sceneområdet en platform med plads til 3 kørestole.

Handicappede kan tage en ledsager gratis med ved forevisning af ledsagerkort.

På parkeringspladsen foran Besøgscentret forefindes 5 parkeringspladser til invalidebiler.

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer