Restaurering af Maderup Vindmølle

Maderup Vindmølle er under restaurering, så den igen kan arbejde og male korn til mel.


Maderup Vindmølle har siden genopstillingen i Den Fynske Landsby i 1940'erne haft en svaghed i den bærende konstruktion, som gennem tiden er blevet forværret af insektangreb, råd og ikke mindst store storme.
For at redde møllen og gøre den køreklar igen, er det nødvendigt at nedtage vingerne og møllehatten, og herefter skal selve bygningskroppen restaureres, der skal laves nye vinger og mølleværket skal klargøres.

Vi har været så heldige at modtage støtte fra Augustinusfonden, fra Aslaug og Carl Friis' Legat fra Fondet til Fynske Kulturminders Bevaring samt fra Bygningsbevaringsfonden af 1975, så det var muligt i efteråret og vinteren 2015-16 at tage fat på første del af restaureringsprojektet. Vi er fondene meget taknemmelige for deres bidrag. Første fase af projektet, som indebar restaurering af selve møllekroppen, er nu færdiggjort, og det videre arbejde afventer finansiering.


RESTAURERINGSPROCESSEN
 kommer til at forløbe i fire faser.

Fase 1: Vindmøllens hat og vinger tages ned, og stråene fjernes. Derefter er møllebygger Michael Jensen klar til - sammen med Den Fynske Landsbys tømrere - at reparere de bærende tømmerkonstruktioner i selve møllekroppen. Dette arbejde er gennemført.

Fase 2: I projektets anden fase skal der foretages reparationer af møllens bevægelige dele. Krøjeringen (den ring, møllehatten hviler på), ottekanten (underlaget for krøjeringen), broværk og maskineri inde i møllen skal repareres. Dette arbejde er endnu ikke finansieret og tidssat.

Fase 3: Der skal fremstilles et nyt krøjeværk. Det er vindmøllens drejemekanisme, som betyder, at man kan dreje vingerne, så de står rigtigt i forhold til vinden. Møllehatten skal restaureres og bremsen skal laves. Dette arbejde er endnu ikke finansieret og tidssat.

Fase 4: Til sidst fremstilles nye vinger til møllen, og det hele monteres og prøvekøres. Dette arbejde er endnu ikke finansieret og tidssat.


Projektet gennemføres i samarbejde med Møllebygger Michael fra firmaet Møllerbygger John Jensen Aps. Spørgsmål om restaureringsprojektet kan rettes til Museumsinspektør, restaureringsarkitekt Jan Bo Jensen, Odense Bys Museer, på jbje@odense.dk


Læs om Maderup Vindmølles Historie på Historiskatlas.dk

Bliv medlem af Museumsklubben
Tag et kig i webshoppen
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer