Midler til Den Fynske Landsby fra Energi Fyns Almene Fond
16. april 2008
Odense Bys Museer har modtaget 98.000 kr. fra Energi Fyns Almene Fond. Pengene er givet til at producere og opsætte emaljerede informationsskilte i Den Fynske Landsby
Igennem de seneste år har Odense Bys Museer arbejdet med at
forøge og udvide formidlingen i Den Fynske Landsby. Med bevillingen
fra Energi Fyns Almene Fond bliver det nu muligt, at producere og
opsætte informationsskilte ved Landsbyens huse og gårde, således at
museets besøgende kan få nogle centrale oplysninger om bygninger,
haver, marker mv., når de bevæger sig rundt imellem dem. Dette
tiltag har længe været efterspurgt både internt på museet og hos
vores gæster.
Informationsskiltene vil blive udført i emalje og vil med dansk
og engelsk tekst, tegninger og kortskitser fortælle om de enkelte
bygningers alder, historie, beboere, byggeskik mv. Med skiltene vil
Den Fynske Landsbys gæster få et endnu større udbytte af at besøge
museet, og de vil gå derfra med en større viden om samfundet,
menneskene og livet på landet i 1800-tallet.
Skiltene vil blive produceret i løbet af 2008 og være klar til
at modtage publikum seneste ved sæsonstart 2009.
Yderligere information fås ved henvendelse til museumsinspektør
Lise Gerda Knudsen på tlf. 6551 4653 eller lgk@odense.dk
pressemed.