Forundersøgelser til Odenses nye musik- og teaterhus går igang!
7. november 2008
COWI og Odense Bys Museer indleder forundersøgelserne på koncerthusgrunden
COWI og Odense Bys Museer indleder mandag den 10. november
forundersøgelserne på koncerthusgrunden - den nuværende
parkeringsplads mellem Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules
Gade.
Parkeringspladsen forundersøges i fire etaper, som en efter en
vil være afspærret i perioden fra mandag d. 10. november (uge 46)
og frem til fredag den 20. februar (uge 8). Se også kort over de
fire etaper. De øvrige dele af pladsen kan benyttes som hidtil.
Med en fælles forundersøgelsespolitik samles flere spredte
forundersøgelser i én periode, hvorved der samlet set spares både
tid og penge.
COWIs del af forundersøgelsen, der er foranlediget "Regulativ
for jordflytning i Odense Kommune" jf. § 50 i Lov om forurenet
jord, består af en række boreprøver, der skal sikre, at der i
forbindelse med anlægsarbejdet ikke ukontrolleret spredes forurenet
jord fra arealet.
Odense Bys Museers del af forundersøgelse er foranlediget af
Museumsloven § 25 om frivillige forundersøgelser, der skal sikre,
at eventuelle fortidsminder er kendt og undersøgt, så
anlægsarbejdet ikke efterfølgende stoppes eller sinkes. Museets
forundersøgelse består af en række mindre søgegrøfter, der skal
afsløre området historie frem til anlæggelsen af P-pladsen.
Der er således ikke tale om det første spadestik, men om et
forarbejde der medvirker til at sikre, at arbejdet med det nye
koncerthus vil kunne forløbe planmæssigt fra det første
spadstik.
Vil du vide mere om forundersøgelser forud for byggeri og andet
anlægsarbejde, kan du finde oplysninger på Odense Kommunes
hjemmeside under Miljø - jordhåndtering og på Odenses Bys
Museers hjemmeside under Arkæologi - arkæologisk guide til
bygherrer.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Projektleder Lotte Andersen, COWI, loa@cowi.dk
eller museumsinspektør Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer,
tlf. 20 90 13 21, jtc@odense.dk
pressemed.