14. juni 2012

Tegn dit eget eventyr! Børn til og med 3. klasse kan tegne de eventyr, som de oplever i Den Fynske Landsby og være med i konkurrencen om at tegne motivet til Den Fynske Landsbys plakat 2012.

Vinderplakaten fra 2010

19. juni - 12. august 2012

Den Fynske Landsby er en landsby, som den så ud på H.C. Andersens tid. Det var omgivelser som sådanne, der inspirerede ham til at skrive de kendte og elskede eventyr. De store hule poppeltræer langs stierne ligner det træ, soldaten kravler ned i i eventyret Fyrtøjet, og under skræppebladene bag vandmøllen bor måske et par gamle snegle, som der fortælles om i Den lykkelige familie.

Børn til og med 3. klasse kan tegne de eventyr, de oplever i Den Fynske Landsby og være med i konkurrencen om at tegne motivet til Den Fynske Landsbys plakat 2012. Temaet er i år "Dit eventyr i Den Fynske Landsby", og børnene kan indenfor denne ramme frit illustrere deres oplevelser i Landsbyen. Der vil være papir og farver at finde i Skolen i Den Fynske Landsby - så det er bare at gå i gang!

Vinderen af tegnekonkurrencen får sin tegning trykt i 1000 eksemplarer. Plakaten bliver sendt ud til alle Odenses børneinstitutioner.

Yderligere information fås ved henvendelse til museumsinspektør Lise Gerda Knudsen på tlf. 6551 4650.

Den Fynske Landsby
Sejerskovvej 20, Odense S

 

 
 
Odense Bys Museer · Overgade 48 · DK-5000 Odense C
museum@odense.dk · Tel +45 6551 4601