For din sjæls frelse

I den tidlige middelalder spredte klostrene sig som et spindelvæv fra det sydlige Europa til Norden. Inden middelalderens slutning var der grundlagt næsten 100 tiggerklostre alene i Norden. Franciskanerne og Dominikanerne opstod kort efter 1200 og kaldes Tiggerordener. Tiggermunke hyldede et fattigdomsideal inspireret af Jesus og apostlenes liv.

Udstillingen "For din sjæls frelse" handler om de to tiggerordner, Franciskanerne og Dominikanerne - eller gråbrødrene og sortebrødrene som de også blev kaldt. De var udsprunget af to karismatiske personer Frans af Assisi og Domingo Guzman, der bidrog til 1200-tallets fornyelse af kirken ved at synliggøre den ude i samfundet. Tiggermunkene var i modsætning til de etablerede klosterordner udadvendte og slog sig ned i de voksende byer, hvor mange mennesker færdes. De var præsteviede og tog sig af de kirkelige handlinger. Deres opgave var at prædike den rette lære over for den brede befolkning og de var kirkens ansigt udadtil - og måske især nedad til i samfundet. Prædiken og sjælesorg, messer og omsorg for de syge, studier, undervisning var deres hovedopgaver.

I Odense fandtes både et gråbrødre- og et sortebrødrekloster. Det første, der endnu den dag i dag dækker en hel karré i Odenses centrum, stiftedes af kong Erik Klipping i 1279 som gravsted for den kongelige familie. Klostrets højdepunkt nåedes i begyndelsen af 1500-tallet med begravelsen af kong Hans, dronning Christine foran altret i kirken, der i den forbindelse fik en storslået nyindretning ved dronningens hofkunstner Claus Berg.

Dronningen stiftede i sin egen gård i nuværende Klaregade et clarisserkloster, franciskanenrens kvidelige modstykke. Klostret fik dog kun en kort levetid og har siden reformationen tjent som bispebolig, mens gråbrødreklostret på sin vis har fortsat en tradition for pleje og omsorg i de middelaldelige klosterbygninger som Gråbrødre Hospital.

Sortebrødreklostret forsvandt fuldstændig i løbet af de første 100 år efter reformationen. Til gengæld har store udgravninger i klostret givet mange fund, som fortæller om munkenes dagligliv bag klostrets mure. Her foregik stadige om og nybygninger af kirken, af munkenes beboelsesfløj og indretning af større og bedre køkken. Det blev dog ikke holdt mere rent af den grund, hvilket afslører munkene som store fiskespisere, de overholdt med andre ord kirkens fasteregler, men tillod sig også en enkelt gang at nyde en så eksotisk frugter som figen.

Den sidste luksus havde reformatorerne et godt øje til, og de udstillede det åbenlyse misforhold mellem klostrenes levevis og deres fattigdomideal. Klostrenes økonomi var baseret gaver, der dog i realiteten var betaling for munkenes kirkelige tjenester. Der kendes mange eksempler på sådanne "gaver", der typisk kom fra de rigeste i samfundet, som fx Odenses borgmester i 1380 Johan Henniche, der gav "Sortebrødre Kloster og munke 3 agre i en løkke udenfor Odense, som hed Dageløkke, for at holde årlig 12 messer for hans og hans kones sjæle".

Den form for sjæleri vakte reformatorernes vrede og gjorde dem til det første mål for reformationens udrensning. Meget tyder på at tiggermunkene selv anså deres udadvendte arbejde for vigtigere end en asketisk livsførelse. Deres teologi vandt stor udbredelse, hvilket mange fund af rosenkranse er et vidnesbyrd om. Tiggermunkene krævede reform inden for den katolske kirke, og de var reformatorernes hovedmodstander i troskampen op til reformationen. De tabte som bekendt, og når ordet tiggermunk den dag i dag har en dårlig klang, er det et levende bevis på styrken i reformationens propaganda. Da havde tiggermunkene dog i mere end 300 år været formået, at modstå en til tider truende opløsning af den katolske enhedskirke og samtidig tilpasset sig det ydre, verdslige samfund.

Udstillingen "For din sjæls frelse" beskriver tiggermunkenes organisation og tro og giver et godt indblik i det daglige liv i klosterne. I udstillingen indgår et afsnit særligt rettet mod børn. Her berettes om Peder på 15 år, som var novice i Ribe Gråbrødrekloster. Han fortæller om sin hverdag og om livet i klostret.