Særudstilling
og
31. august 2007 - 22. oktober 2007

I anledning af bogen "H.C. Andersens brevveksling med familien Melchior" vises en særudstilling om relationen mellem eventyrdigteren og familien Melchior

Tidligere museumsdirektør Niels Oxenvads nyeste 3 binds værk - bogen "H.C. Andersens brevveksling med familien Melchior" udkommer på Forlaget Odense Bys Museer den 31. august. Bogudgivelsen markeres med et arrangement den 31. august 2007 kl. 14.00, hvor også en særudstilling om netop relationen mellem eventyrdigteren og familien Melchior vises.

De breve der er affødt af H.C. Andersens inderlige venskab med den jødiske familie Melchior, fortjener at blive udgivet i deres helhed. Brevvekslingen går fra 1859 - 1875. For første gang udgives alle breve, helt uforkortet. H.C. Andersens brevveksling med familien Melchior, er skrevet, kommenteret og transskriberet af Niels Oxenvad.

Udstillingen byder på såvel genstande fra egen samling, som genstande fra Helga C. Melchiors familiefond.

Bogen "H.C. Andersens brevveksling med familien Melchior" i 3 bind koster kr. 538,-.

 


 

 

 
 
Odense Bys Museer · Overgade 48 · DK-5000 Odense C
museum@odense.dk · Tel +45 6551 4601