De klippede

Særudstilling
H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem
12. oktober 2010 - 28. november 2010

Udstillingen er et tankevækkende møde med 10 særprægede og skæve eksistenser, der alle har været gemt dybt inde i papirklipper Torben Jarlstrøm Clausens papir.

Papirklip af Torben Jarlstrøm Clausen. Foto Karen Relster.

Efter at have fået en hånd fra saksen er de alle klippet fri og færdes glade i vores egen mangfoldige verden. På Karen Relsters fotografier, der fylder en væg på 10 meter, ses de klippede figurer på deres vej rundt i verden og i Per Roholts tekster fortælles det, hvad saksen har befriet dem for, og hvorfor de nu lever det gode liv.

Udstillingens besøgende vil kunne kommunikere med de fotograferede papirklip via SMS, og De Klippede tager også ordet i kunstbogen ”De Klippede”, som udgives i forbindelse med udstillingen.

www.deklippede.dk

Udstillingen er støttet af Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen og Dalum Papir A/S

En af ”De klippende” fotograferet af Karen Relster og klippet af Torben Jarlstrøm Clausen. Papirklippet måler ca. 10x11 cm.