Over bjerge og langs floder - Langdistancekontakter i stenalderen

Fra 1. juni til 1. august er der på Møntergården mulighed for at se miniudstilling med oldsager, der rummer en spændende historie om udstrakte forbindelser mellem Syd- og Centraleuropa og det danske område i jægerstenalder og den senere bondestenalder. Udstillingen bliver til som led i rækken af arkæologiske miniudstillinger, der kan ses gratis i Møntergårdens reception.

Allerede medens vi her i landet stadig ernærer os som jægere og fiskere, er der kontakter til bondesamfund mange hundrede kilometer længere mod syd. Fund af stenøkser af fremmed form og fremmede stenarter vidner om et netværk af forbindelser mellem de to kulturformer i tiden 5000 – 4000 f. Kr. Enkelte økser er endog fremstillet af stenarter, der kun forekommer i bjergområder nord for Genova i Italien.

Nogle få århundreder efter landbrugets indførelse o. 3900 f. Kr. kommer der nye former for ”import” til det danske område. Denne gang drejer det sig om økser og smykker af kobber. Analyser har vist, at kobberet overvejende stammer fra malmlejer ved Mondsee i Østrig, - mere end 1000 kilometer fra deres fundsted! Dette langstrakte kontaktnet varer kun få hundrede år, og omkring 3300 f. Kr. stopper forbindelserne helt. Der skal gå omkring 1000 år før der igen kommer metal til Danmark!

Transporten af økserne er sandsynligvis foregået på floder og søer, men man har næppe helt kunnet undgå uvejsomme bjergområder og tætte skove i et Europa uden vejsystemer.

I stenalderen må de fremmede stenøkser og økserne af rødt skinnende kobber have været sjældne og givet status til deres ejere. Det har været magtfulde personer, der stod bag etableringen af de udstrakte netværk af kontakter, men man skal nok ikke forestille sig, at øksemageren har kendt modtageren i det fjerne Danmark. Ikke desto mindre er økserne gennem mange led blevet fragtet fra syd til nord, - henover fysiske forhindringer og sprog- og kulturbarrierer. Desværre ved vi ikke, hvad der blev fragtet den modsatte vej som ”betaling”.

Udstillingen er baseret på oldsager fra Odense Bys Museers egne samlinger, og langt størstedelen stammer fra Fyn. Genstande uden præcise fundoplysninger er dog taget med, da historien om stenalderens fjernforbindelser gælder for hele landet.