Oldsager fra sydøstfynsk jernaldergravplads

På Møntergården kan du året igennem se miniudstillinger med interessante fund fra aktuelle arkæologiske udgravninger på Fyn. Kig ind - der er fri adgang til at se udstillingen

Kom og se en mindre udstilling med spændende oldsager fra sydøstfynsk jernaldergravplads, som er udgravet ved landsbyen Brudager nær Gudme på Sydøstfyn. Udstillingen vises i forbindelse med udgivelsen af den hidtil største bog, der er skrevet om en dansk jernaldergravplads: ”Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn”.

Med udgivelsen af Brudager Mark er der taget hul på fremlæggelsen af de mange fund, som er fremkommet ved bl.a. udgravninger i Gudme-området i 1980’erne og fremefter. Dette område, der må betegnes som Danmarks mægtigste rigdomscenter i 2.-6. årh. efter Kristi fødsel, er især kendt for at have leveret en utrolig mængde guldfund – faktisk mere end 11 kg. i alt! Det er nok mindre kendt, at der i området også er undersøgt op mod 3000 grave fra de samme århundreder.

Gravpladserne, hvoraf Brudager Mark med 168 gravlæggelser er Gudme-områdets næststørste, giver ikke samme indtryk af overvældende velstand som guldskattene. Til gengæld har detaljerede analyser af gravenes udformning og deres indhold af ligrester og gravgods givet et usædvanligt detaljeret indblik i mange aspekter af jernaldermenneskets liv – og især det der skete efter afslutningen af livet! F.eks. viser analyser af det træ, som man anvendte som brændsel på ligbålet, at hasselbusken må have spillet en betydelig rolle i forbindelse med troen på livet efter døden. Måske hjalp frugter og ved fra hasselbusken ligefrem den døde til genfødsel og det efterliv, som redskaber, smykker, våben og madvarer i gravene viser, at man så hen til. 

Set med nutidens øjne virker det besynderligt, når udforskningen af jernaldergravene har vist, at jernalderens begravelsesritualer kunne omfatte partering af liget samt genopgravning af forfædrenes grave for at fjerne knogler, der skulle bruges som amuletter. Mærkeligt er det også, at de fleste grave kun rummer en mindre del af et lig, og det er lidt af et mysterium, hvad der er baggrunden for denne ”symbolske begravelsesform”. Måske har man simpelthen opbevaret dele af afdødes skelet i de levendes samfund for til stadighed at holde kontakten til de forfædre, som det har været vigtigt at holde sig på god fod med? Respekten for afdøde slægtninge viser sig også ved, at man jævnligt er vendt tilbage til gravpladserne for at foretage offerhensættelser af bl.a. lerkar – samt antagelig tilberede mad, som man måske lagde på graven til den døde. 

Den videnskabelige udforskning af de fynske jernaldergravpladser, som fremlægges i bogen Brudager Mark, er et væsentligt skridt på vejen til at forstå den udvikling, der i løbet af det første årtusinde efter Kristi fødsel medførte betydelige ændringer i samfundet. Det var netop i dette tidsum, at oldtidens stammesamfund ændredes til den statsstruktur, der i sidste ende danner grundlaget for vor tids samfundsstruktur.

Bogen ”Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn” er i to bind på i alt 844 sider, og den er skrevet af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen med bidrag fra inden- og udenlandske specialister i arkæologi, botanik, metallurgi og retsmedicin.
Bogen kan købes hos Forlaget Odense Bys Museer, og prisen er kr. 448,-