Johan Bülows Romantiske Have

På herregården Sanderumgaard skabte Johan Bülow i årene 1793-1828 en enestående have med kanaler, øer, mindesmærker og bygninger.

I 1793 blev Bülow afskediget fra hoffet og trak sig derefter tilbage til sin fynske herregård. Bülow følte, at hans afskedigelse var stærkt uretfærdig og var nærmest i chok, da han ankom til Sanderumgaard. Men han tog straks fat på det omfattende arbejde med bygninger, landbrug og fæstegods, og ikke mindst etableringen af en romantisk have af fyrstelige dimensioner. Opbygningen af haven blev et personligt udviklingsprojekt, der tilfredsstillede såvel tidens romantiske strømninger som Bülows egne frimureriske tanker.

De romantiske haver gjorde deres indtog i en brydningstid i slutningen af 1700’tallet. Væk med de gamle barokhavers sirlige mønstre og snorlige hække. Nu kom ”naturen ind i haven” Vandreren i den romantiske have skulle sættes i stemninger: Gyset ved den rislende kilde, roen ved et smukt lille bondehus, tanken om den antikke verden, symboliseret ved et tempel. Bülow selv havde besøgt flere romantiske haver f.eks. ved Marienlyst og Jægerspris i Nordsjælland. Bülow havde selvfølgelig også læst C.C.L. Hirschfelds store værk om romantiske haver ”Theorie der Gartenkunst”, der udkom 1779-85. Særligt inspireret blev han dog af haven ved Louisenlund i Nordtyskland. Denne haves anlægger, prins Carl af Hessen havde anlagt en romantisk have, der udover de elementer, der hørte sig til, indeholdt mange symboler, der passede til frimurernes ritualer. Bülow var selv ivrig frimurer og ikke mindst tanker om døden optog ham meget. Dette kom til at præge Sanderumgaards Have, der fik en ”Tankefuldhytte” med kranier og med overskriften Døden er vis, Dødens Time er uvis.

C.W. Eckersberg (1783-1853), Sanderumgaard Have (1806). Olie på lærred. 42 x 60,5 cm, privateje.

Bülows interesse for kunsten og kontakten til tidens kunstnere hørte ikke op, selvom han kom til at bo i provinsen; tidens store digtere og malere tog på sommerferie på Sanderumgaard og forevigede haven i ord og billeder, der kan ses og opleves i udstillingen.