Danseteater Ingrid Kristensen

Særudstilling
Fyns Kunstmuseum
14. oktober 2011 - 10. januar 2012

Udstillingen El eco del Carlito på Fyns Kunstmuseum er en præsentation af Ingrid Kristensens kunstneriske forskningsprojekt, Sans & Dans samt en dialog omkring installationens perspektiver og potentiale.

 

Danseinstallationen El eco del Carlito er blevet skabt som en del af Ingrid Kristensens tre-årige projekt Sans & Dans - et projekt, der undersøger interaktionen mellem dans og sansestimuli. Danseinstallationen havde premiere ved Dansens Dag og Forskningens Døgn i Odense den 29. april tidligere i år og kan nu opleves på Fyns Kunstmuseum til og med den 8. januar 2012.

El eco del Carlito er en undersøgelse af synssansen, og i installationen kan publikum opleve, hvordan det tager sig ud, når en mannequin belyses af en projektor, som tegner et bevægende og dansende lag på en stillestående mannequin.

"Kan Lyset Danse?"
21. december 2011 kl. 16 - 18, gratis adgang.
Mød Ingrid Kristensen på museet. Læs mere her


Projektet støttes bl.a. af Statens Kunstråd og er blevet sat i værk for at etablere en platform for nyskabende scenekunst.

Sans & Dans
Sans & Dans er et kunstnerisk forskningsprojekt, som undersøger interaktionen mellem dans og sansestimuli. Projektet er en platform for udvikling af en ny form for sanselig scenekunst. Ingrid Kristensen står i spidsen for projektet og ønsker at sætte dansen på den globale kulturdagsorden. I projektet udforskes nye måder at præsentere danseoplevelser på til nye og uvante publikumsgrupper, og samtidig fokuserer Sans & Dans på at udvikle danseoplevelser i andre formater end de vante i scenerummet. I de tre år Sans & Dans varer, udvikles en række prototyper på danseinstallationer, forestillinger med sanseeksperimenter og en række tests og observationer på publikums reaktion ved mødet med den sanselige kunstneriske oplevelse. Sans & Dans henter blandt andet sin viden og sparring fra et innovationsråd bestående af 24 medlemmer. Medlemmerne repræsenterer samlet set den højeste faglighed og erfaring inden for kunst, sanseforskning, formidling, oplevelser og internationale perspektiver. Projektet er støttet af bl.a. Statesns Kunstråd, Region Syddanmark og Odense Kommune.