Arrangementer

Fyns Kunstmuseum arrangerer en række rundvisninger, foredrag, koncerter, aktiviteter for børn mv., der sætter himmelrummet i perspektiv.

Se mere om det omfattende program i kalenderen her på hjemmesiden. 
 
Åbent hus / udstillingsåbning HIMMELGÅDER        
15.3. kl. 19 – 21, gratis adgang

Søndagsrundvisninger
På følgende søndage præsenteres en række forskellige aspekter af HIMMELGÅDER-udstillingen:
18.3., 25.3., 15.4., 22.4., 29.4., 6.5., 13.5., 20.5. 3.6., 10.6., 17.6. kl. 14.00 - 15.00

Earth Hour 2012
31.3. kl. 10.00 - 21.00

Stjernehimlen tændes!
Vær med når Fyns Kunstmuseum i anledning af udstillingen HIMMELGÅDER deltager i den internationale klimaevent EARTH HOUR 2012.
Sammen med naturskolen Vigelsø, Amatørastronomisk Selskab Fyn, Odense Observatorium, Det Jyske Ensemble, Ole Knudsen, planetarieleder ved Stenomuseet og astrofysiker Anja C. Andersen, Dark Cosmology Center byder museet på spændende aktiviteter dagen igennem for børn og voksne.

I dagens løb kan man være med til at skabe en planetsti i Kgs. Have, høre om astronomiske fænomener i billedkunsten eller om de gamle astronomiske instrumenter samt opleve fotos fra himmelrummet sammen med levende musik. Når lyset slukkes i Odense kl. 20.30 -21.30, tændes der for stjernehimlen i Kgs. Have og på Odense Observatorium, og byens amatørastronomer står klar med deres teleskoper for at fortælle om den fascinerende nattehimmel, der normalt ikke kan ses i den oplyste by!

Såfremt der er overskyet, kan man opleve himmelrummet i kunsten på Fyns Kunstmuseum, der er åbent til kl. 21.

 

RAKETKUNST! - Påskeferieaktiviteter for børn 
2. - 4.4. kl. 11.30 - 15.00

 

Forskningens Døgn. Himlens gåder. Mellem kunst og videnskab
19.4. kl. 19 - 21
I anledning af Forskningens Døgn 2012 inviterer Fyns Kunstmuseum alle interesserede til en præsentation af to forskningsprojekter, der belyser den nære forbindelse mellem kunst og naturvidenskab. Ved overinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen, der står bag forskningen og tilrettelæggelsen af den store udstilling HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780-2012 vil fortælle om projektets tilblivelse og den forskning, der ligger bag og seniorforsker Peter Stauning, DMI vil med afsæt i sin forskning i maleren Harald Moltkes nordlysbilleder præsenterer sin nye og meget roste bog om emnet, udgivet af forlaget Epsilon.

 

Aktivitetsbillet for børn
23.6. - 5.8.                   

 

 

Fraktalhob 7, 2004
Fraktalhob 7, 2004
Tempera på lærred, 130 x 130 cm. Privateje. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kunstmuseum

Kunstner: Steffen Jørgensen

Folkeuniversitet på Fyns Kunstmuseum
Tre temadage om det kosmiske i billedkunst, science fiction og filosofi/naturvidenskab
Bliv klogere på universet og skildringerne af det når der stilles skarpt på de mange aspekter af HIMMELGÅDER. Tilmelding og info: www.fuodense.dk
Livet i rummet? Science-fiction film     AFLYST
11.4. 2012 kl. 17.00 - 21.30.
Kosmisk kunst. Dansk kunst og astronomi 1780-2010
18.4. kl. 17.00 - 21.30.
Om uendeligheden
21.4. kl. 11.00 - 16.00.