Bøger om historie

ISBN: 978-87-87345-98-9
Odense Bys Museer 2016
kr. 250,00

Odense Bys Museers Årbog 2016 er fyldt med spændende læsning om museets arbejds- og ansvarsområder. I 12 artikler beretter museets medarbejdere om et år fyldt med interessante emner og ny viden samt fremlægger eksempler på museets mangeartede arbejdsopgaver.
Årbogen kommer vidt omkri...

Læs den fulde beskrivelse

Odense Bys Museers Årbog 2016 er fyldt med spændende læsning om museets arbejds- og ansvarsområder. I 12 artikler beretter museets medarbejdere om et år fyldt med interessante emner og ny viden samt fremlægger eksempler på museets mangeartede arbejdsopgaver.
Årbogen kommer vidt omkring, fra fortællingen om et barnelig i Møntestræde og historien om dengang heavy metal-kulturen kom på museum til skildringen af de mange tusinde asiatiske besøg på museerne og beretningen om bispen i Albani Kirke. Alle artikler er skrevet af engagerede skribenter, som brænder for at gøre viden og kulturhistorie levende og tilgængelig for alle læsere.
Derudover præsenterer sidste del af Årbogen, som altid, højdepunkter fra året, der gik - fascinerende læsning med mange flotte illustrationer om et begivenhedsrigt år på Odense Bys Museer.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-98-9
Odense Bys Museer 2016
kr. 250,00
Udgivelsesår:
2016
Sidetal:
247
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-74-3
Fyn - midt i verden
kr. 98,00
- Bag kulisserne i Møntergården

Fyn er en lille prik på verdenskortet med en lang historie. Øens frodige landskab og de velsmagende æbler har givet den tilnavnet Danmarks have. Det er blot én blandt mange fortællinger om Fyn, der udfolder sig i udstillingen "Fyn - midt i verden" på det kulturhistoriske museum Møntergården...

Læs den fulde beskrivelse

Fyn er en lille prik på verdenskortet med en lang historie. Øens frodige landskab og de velsmagende æbler har givet den tilnavnet Danmarks have. Det er blot én blandt mange fortællinger om Fyn, der udfolder sig i udstillingen "Fyn - midt i verden" på det kulturhistoriske museum Møntergården i Odense. I denne bog går vi bag kulisserne og lader blandt andre arkitekten, arkæologen og konservatoren berette om deres tanker bag udstillingen og det ganske særlige museum, den er en del af. Undervejs tager vi også et smugkig ind i udstillingen og sætter spot på nogle af de fascinerende fynske fortællinger - om Koelbjergkvinden, Sarupøksen, kanonkuglen fra Kerteminde og meget andet.

Bogen er en interview bog, med tekst af Ida Bennicke og rigt illustreret med fotos af blandt andre René Riis, Lars Skaaning og selvfølgelig fra Odense Bys Museers eget arkiv.
Redaktion Merete Schultz.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-74-3
Fyn - midt i verden
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2013
Sidetal:
86
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-73-6
Anne Marie Carl-Nielsen
kr. 248,00
- født Brodersen

I 150-året for billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens fødsel udgiver Odense Bys Museer en biografi om den markante kunstners liv og værk. Bogen giver et indblik i de mange udfordringer, Anne Marie Carl-Nielsen som kvindelig kunstner i slutningen af 1800- og første halvdel af 1900...

Læs den fulde beskrivelse

I 150-året for billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens fødsel udgiver Odense Bys Museer en biografi om den markante kunstners liv og værk. Bogen giver et indblik i de mange udfordringer, Anne Marie Carl-Nielsen som kvindelig kunstner i slutningen af 1800- og første halvdel af 1900-tallet var oppe imod: uddannelse, konkurrencer, bestillingsopgaver, ægteskab med komponisten Carl Nielsen, moderskab og forholdet til penge. Foruden stor anerkendelse for sine livfulde skildringer af landbrugets dyr opnåede hun at blive den første kvinde i verden til at udføre billedhuggerkunstens to mest prestigefulde opgaver: en rytterstatue af en konge (Christian 9.) og bronzedøre til en katedral (Ribe Domkirke).

Seniorforsker ved Odense Bys Museer Anne Christiansen bringer ny viden for dagen i denne første store biografi om billedhuggeren.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-73-6
Anne Marie Carl-Nielsen
kr. 248,00
Udgivelsesår:
2013
Sidetal:
424
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-56-9
ODENSE
kr. 98,00
- byen i naturen, naturen i byen

Denne flotte bog tager læseren med rundt til flere forskellige natur-lokaliteter i Odense. I tekst og illustration beskrives så forskellige steder som: Odense Fjord, Odense Å, Ryds Å, Stavis Å, Odenses skove, grusgravene i Tarup-Davinde og Kongens Have.

Bogens mange - og flotte - i...

Læs den fulde beskrivelse

Denne flotte bog tager læseren med rundt til flere forskellige natur-lokaliteter i Odense. I tekst og illustration beskrives så forskellige steder som: Odense Fjord, Odense Å, Ryds Å, Stavis Å, Odenses skove, grusgravene i Tarup-Davinde og Kongens Have.

Bogens mange - og flotte - illustrationer er udført af kunstnergruppen DANE, Danske Kunstnere for Natur og Miljø. Gruppen besøgte Odense i 2010, og resultatet af samarbejdet mellem Park & Natur, Odense Kommune, DANE og Forlaget Odense Bys Museer, kan nu ses i denne udgivelse.

 

 



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-56-9
ODENSE
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2012
Sidetal:
80
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-58-3
Fynske Minder 2012
kr. 250,00

Odense Bys Museers årbog 2012 omhandler de fantastiske samlinger museet har. I ti spændende og levende artikler skrives om alt fra H.C. Andersens kærlige dedikation til Jenny Lind, om museets digitale samlinger og til samarbejdet mellem arkælologer og amatørarkæologer.
Bogens første artikel ...

Læs den fulde beskrivelse

Odense Bys Museers årbog 2012 omhandler de fantastiske samlinger museet har. I ti spændende og levende artikler skrives om alt fra H.C. Andersens kærlige dedikation til Jenny Lind, om museets digitale samlinger og til samarbejdet mellem arkælologer og amatørarkæologer.
Bogens første artikel er som altid skrevet af museumschefen. Torben Grøngaard Jeppsen begynder sin artikel "Samlinger ved Odense Bys Museer" med følgende indledning:
"Umiddelbart forbinder mange mennesker et museum med en konkret bygning og dens indhold af udstillinger. Det er dog langtfra altid, at der er en logisk sammenhæng mellem bygningen, der rummer museet, og det faktiske indhold. Mange museer huses i bygninger, som oprindeligt var skabt til helt andre formål, f.eks. Nationalmuseet i København, der er indrettet i gamle palæer ved Frederiksholms Kanal, og Mediemuseet i Odense, der har til huse i den gamle Brandts Klædefabrik. Faktisk bør et museum mere korrekt defineres som summen af tre ting: samlinger – viden – og faglig kunnen. Det er heri, at et egentligt museum skabes. Samlingerne omfatter materielle levn fra  fortiden, som er indsamlet for at bevare eksempler på fortidens liv, tanker, opfindsomhed og kunstneriske udfoldelser. For museerne er indsamling en kontinuerlig proces, og den sker med henblik på at sikre og bevare for en fremtid.

Indhold i 2012-udgaven er:

Samlinger ved Odense Bys Museer
Torben Grøngaard Jeppesen

 H.C. Andersen og Jenny Lind
Ejnar Stig Askgaard

 En helt særlig dedikation
 – med en ekstra god historie!
Torben Grøngaard Jeppesen

 Historiske samlinger i 150-årigt perspektiv
Henrik Harnow og Anders Myrtue

 Digitaliseringen af Mønt- og Medaljesamlingen 2009-11
Anders Myrtue

 Danmarks industrielle miljøer
 – nationens samling af materielle levn fra industrialiseringen
Henrik Harnow

 Historisk rids af magasinets genstande og placering
Dorte Gramtorp

 Hvem samler de for?
– eksempler på lægmænds bidrag til Odense Bys Museers oldsagssamling
Jesper Hansen og Mogens Bo Henriksen

 Kunstsamlingen ved Carl Nielsen Museet
Per Seesko og Ida-Marie Vorre

Medlemmer af Museumsklubben Odense Bys Museer modtager bogen gratis.

 

 



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-58-3
Fynske Minder 2012
kr. 250,00
Udgivelsesår:
2012
Sidetal:
192
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-50-7
Fyns Kunstmuseum
kr. 148,00

Nyt stort bogværk om en af provinsens ældste, bedste og mest omfattende kunstsamlinger.

Den første selvstændige publikation nogensinde om Fyns Kunstmuseum. Der er tale om en rigt illustreret bog med den enkle titel Fyns Kunstmuseum. Bogen, der giver et nuanceret billede af museets...

Læs den fulde beskrivelse

Nyt stort bogværk om en af provinsens ældste, bedste og mest omfattende kunstsamlinger.

Den første selvstændige publikation nogensinde om Fyns Kunstmuseum. Der er tale om en rigt illustreret bog med den enkle titel Fyns Kunstmuseum. Bogen, der giver et nuanceret billede af museets omfattende samlinger, er udformet således, at den også kan fungere som et oversigtsværk over dansk kunsthistorie.

Baggrund
Det er godt 125 år siden, at kimen til det nuværende Fyns Kunstmuseum blev lagt. Kunstsamlingen i Odense blev nemlig etableret i forbindelse med, at byens private kulturhistoriske museum blev offentligt, det vil sige fik permanent støtte fra kommunen og staten. Mens det samlede museumsvæsen, der i dag kendes som Odense Bys Museer, har fået sin historie beskrevet dels i forbindelse med grundlæggelsen i 1885 og dels i jubilæumsskrifter i 1935 og 1985, er det første gang, Fyns Kunstmuseums historie og samling behandles i en selvstændig og uddybende publikation. Bogen er forfattet af mag. art. i kunsthistorie Anne Christiansen, der har været ansat ved Odense Bys Museer i 18 år, først som daglig leder af Fyns Kunstmuseum og siden som overinspektør for Enheden kunsthistorie m.m. Det er på baggrund af disse mange års virke med og ved Fyns Kunstmuseum, herunder med renoveringen af museumsbygningen, at bogen Fyns Kunstmuseum  er skabt.

Et kunsthistorisk oversigtsværk

Selv om publikationens primære sigte har været at skildre Fyns Kunstmuseums historie og fortælle om den righoldige samling af dansk kunst siden slutningen af 1700-tallet, har det også været tanken, at bogen i kraft af sin tematiske opbygning skulle kunne bruges som et kunsthistorisk oversigtsværk.

Bogens omfattende stof falder i to dele:

I den første og mindre del redegøres blandt andet for Fyns Kunstmuseums mæcener og erhvervelsespolitik. Desuden ses der nærmere på den efter danske forhold ganske udsædvanligt rigt udsmykkede, historicistiske museumsbygning. Den blev i 1885 opført med henblik på at huse museets rigt facetterede samlinger af kulturhistoriske og naturhistoriske genstande samt malerier og skulpturer. Men siden 1989 har bygningen alene rummet kunstsamling under navnet Fyns Kunstmuseum.

I bogens anden og større del behandles kunstsamlingen. Den består, foruden en mindre gruppe afstøbninger, af skulpturer fra den græsk-romerske antik samt fra den italienske renæssance tillige af en righoldig samling af danske kunstværker (malerier og grafik, skulpturer og installationer samt enkelte stykker kunsthåndværk) fra de sidste ca. 250 år. Grundet samlingens bredde og omfang har det været givtigt at undersøge den ud fra en tematiseret synsvinkel. Således underkastes blandt andet følgende genrer en nærmere undersøgelse: græsk-romerske samt nordiske myter, Bibelens historier, modelbilleder, folkelivsskildringer, portrætter, landskabsmaleri og opstillinger, ligesom der ses nærmere på såvel den abstrakte som den nonfigurative kunst.

De gode historier

Indholdsmæssigt har forfatteren valgt at lægge vægten på de mange gode historier, som hen ved 400 af museets bedste værker kan fortælle. Det gøres ved at gå tæt på kilderne og gennem udsyn til sammenlignelige værker herhjemme og i udlandet, samtidig med at værkerne sættes på plads i en større sammenhæng. Således fortælles: om museets grundlægger etatsråd, apoteker Gustav Lotze, der synes at have iscenesat sig selv som Odenses kulturfyrste; om den danske malerkunsts fader C.W. Eckersbergs interesse for nøgne kvindelige modeller og andre pikanterier; om museets erhvervelse af et stort værk af den først anerkendte og siden meget omdiskuterede symbolistiske maler, Agnes Slott-Møller; om den modernistiske maler J.A. Jerichaus skildring med en tilsyneladende religiøst indhold, men maleriet synes imidlertid at handle om hans svigefulde kæreste; om den surrealistiske kunstner Wilhelm Freddies sære assemblage fra 1937, hvori han giver sin version af samtidens royale skandalehistorie, nemlig den engelske konge, Edward 8.s abdikation til fordel for et ægteskab med en borgerlig kvinde, der endda havde to forliste ægteskaber bag sig; om den konkret kunstner Richard Mortensens forestillingsløse malerier og grafiske arbejder, hvis titler refererer til noget så synligt som geografiske lokaliteter; om billedkunstneren Ingvar Cronhammers monumentale installation, der er inspireret af en amerikansk instruktørs film om Vietnam-krigen, et værk, der på sin side baserer sig om en polsk-engelsk forfatters roman om en frygtindgydende rejse til Afrikas indre.

 

 

 

 



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-50-7
Fyns Kunstmuseum
kr. 148,00
Udgivelsesår:
2011
Sidetal:
464
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-52-1
Fynske Minder 2011
kr. 250,00

Denne årgang af Fynske Minder er helliget udpluk af de samarbejder og netværk, som Odense Bys Museer er involveret i både nationalt og internationalt. Bogen tager dig på rejse til bl.a. Island og Kina. Men også det mere nære er repræsenteret ved Kunstens Fyn, Odense Staalskibsværft og Historisk A...

Læs den fulde beskrivelse

Denne årgang af Fynske Minder er helliget udpluk af de samarbejder og netværk, som Odense Bys Museer er involveret i både nationalt og internationalt. Bogen tager dig på rejse til bl.a. Island og Kina. Men også det mere nære er repræsenteret ved Kunstens Fyn, Odense Staalskibsværft og Historisk Atlas Syddanmark.

Bliv medlem af Museumsklub Fynske Minder og få bogen gratis. Læs mere her

Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen indleder bogen med en artikel om bredden i museets netværkssamarbejde.

Øvrige artikler er:

Konservering ud af huset - et arkæologisk konserveringprojekt i Island

Historisk Atlas Syddanmark - når samarbejde bliver konkret

Odense Staalskibsværft - registrering og dokumentering af Danmarks største indusrielle miljø

De Vilde Svaner på rejse

Arkæologiske netværk og tværvidenskabelige samarbejdsprojekter - eksemplar fra den fynske arbejdsmark

Samarbejde omkring udstillingen Et Håndtryk

Kunstens Fyn

Highlights fra 2010

 

 

 



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-52-1
Fynske Minder 2011
kr. 250,00
Udgivelsesår:
2011
Sidetal:
180
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-44-6
Scandinavian Descendants in the United States
kr. 98,00
- Ethnic groups or core Americans?

The book focuses on the 10 million Americans who claim to be of Danish, Norwegian or Swedish ancestry. Based on data from such sources as American Community Survey and General Social Survey, it analyses the situation of these third-, fourth-, and fifthgeneration descendants of the Scandinav...

Læs den fulde beskrivelse

The book focuses on the 10 million Americans who claim to be of Danish, Norwegian or Swedish ancestry. Based on data from such sources as American Community Survey and General Social Survey, it analyses the situation of these third-, fourth-, and fifthgeneration descendants of the Scandinavians who first settled in the United States. How are they faring in terms of education, work and economic situation? And is it still possible in their choice of residence, social relations, political attitudes and values to trace elements that can be related to their Scandinavian ancestry?



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-44-6
Scandinavian Descendants in the United States
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2010
Sidetal:
206
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-40-8
Skandinaviske efterkommere i USA
kr. 98,00
- etniske grupper eller kerneamerikanere

Den lille by Solvang i Californien er velkendt i Danmark. Gang på gang bringer medierne billeder og historier om den danske oase i USA og dens berømte bagerforretning, den dansk kirke, vindmøllerne, bindingsværkshusene og Elverhoj-museet. Ind i mellem hører man om andre danske, norske og sv...

Læs den fulde beskrivelse

Den lille by Solvang i Californien er velkendt i Danmark. Gang på gang bringer medierne billeder og historier om den danske oase i USA og dens berømte bagerforretning, den dansk kirke, vindmøllerne, bindingsværkshusene og Elverhoj-museet. Ind i mellem hører man om andre danske, norske og svenske kolonier, hvor hjemlandets kulturer dyrkes med flag, fester, folkedans, smørrebrød og medisterpølse. Disse kolonier rummer dog kun få af de mange efterkommere af udvandrerne. I Solvang og i den omkringliggende dal bor der kun 500-600 danskere og danske efterkommere. Det er et forsvindende lille tal i forhold til de 1,5 mio. amerikanere, der henviser til deres danske herkomst.

 Langt de fleste af de danske - og øvrige skandinaviske - efterkommere i USA tilhører fjerde eller senere generationer af udvandrere, som kom til landet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det vil sige, at de ikke har kendt deres forfædre, der slog sig ned i det nye land som immigranter. Båndene til hjemlandets kultur og værdier vil alene eksistere, hvis olde-, bedste- og forældre har fastholdt og viderebragt disse til deres børn. Det er sket i Solvang, i Elkhorn i Iowa, i Tyler Minnesota og enkelte andre steder. Men en så aktiv fastholden ved egen etnisk baggrund finder kun sted hos de færreste danske efterkommere. Blandt de svenske er interessen for egne rødder heller ikke markant, medens de norske i langt højere grad hæger om den nationale oprindelse. 4,6 mio. amerikanere henviser til en norske herkomst, medens 4,2 mio. peger på svensk rødder.
Er der således slet ingen spor tilbage til Skandinavien i levevis, religion, politiske holdninger og værdier? Er der i dag alene tale om en symbolsk identitet, man selv vælger - og dyrker i kolonier og foreninger - eller kan der faktisk måles egentlige etniske træk hos de 10 mio. efterkommere?
I bogen Skandinaviske efterkommere i USA sættes fokus på disse spørgsmål. På baggrund af persondata og sociologiske undersøgelser kortlægges de danske, norske og svenske efterkommere. Resultaterne bruges til at måle, hvor langt integrationsprocessen er nået, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelse og karriere, hvilke grupper de knytter sig til blandt USA's blandede befolkning og hvilke politiske og værdimæssige holdninger, de indtager.
De skandinaviske efterkommere tilhører naturligvis ikke en total homogen gruppe. I hver findes der forskelle i uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og i holdninger og værdier. Alligevel kan der ved at anskue de danske, norske og svenske efterkommere i forhold til den øvrige befolkning og i forhold til andre etniske grupper påpeges særlige karakteristika.
I Skandinaviske efterkommere i USA foretages en undersøgelse af objektivt målbare indikatorer for graden af integration/assimilering: bosættelse, social og økonomisk status, blandede ægteskaber, religion, politiske og værdimæssige holdninger og interessen for egen etnisk oprindelse. Til trods for flere generationer i USA kan der for alle tre skandinaviske grupper konstateres forskelle, som må henføres enten til den skandinaviske baggrund eller immigranternes valg af bosted i det nye land.
En hovedkonklusion i bogen er stedets betydning. Undersøgelserne viser med al tydelighed, at det sted - hvor man vokser op - har en afgørende indflydelse på fremtidige livsvilkår og muligheder. Der er markant forskel på, om ens liv starter på en farm i North Dakota i Midtvesten, i mormon-staten Utah eller i store og progressive byer som San Francisco og Seattle. Det har således stor betydning, hvor de oprindelige immigranter slog sig ned i USA, hvorledes forholdene udviklede sig i det pågældende område, og om efterkommerne forblev på stedet eller søgte mod nye muligheder. USA er om noget sted et land, hvor udvikling og økonomisk vækst flytter fra område til område over tid.
Da skandinaverne begyndte at udvandre til USA, lå mulighederne i Midtvesten. De enorme præriestrækninger var under opdyrkning. Her kunne danskerne, nordmændene og svenskerne finde den landbrugsjord, som var en mangelvare i hjemlandet. I Midtvesten kunne drømmen om egen farm gå i opfyldelse. Regionen var i eksplosiv vækst, og snart søgte de skandinaviske udvandrere også til de hastigt voksende byer som Chicago, Minneapolis og Omaha. Ikke mindre end 3 ud af hver 4 norske udvandrere kom til Midtvesten. Tallet for de danske og svenske var lidt over halvdelen. Midtvesten - og ikke mindst den vestlige del med stater som Iowa, Nebraska, Minnesota og South og North Dakota - blev det primære skandinaviske immigrantområde.
Lige fra starten kunne der iagttages forskelle mellem de danske, norske og svenske immigranter. Nordmændene søgte langt mod nord og ofte til områder, som landskabs- og klimamæssigt lignede de norske forhold. Hvis grundfjeldet stak op af jorden, var det ekstra godt! Svenskerne valgte skov- og sørige områder, der mindede om hjemlandet. Også danskerne søgte kendt landskab. De bosatte sig i stort tal på de let kuperede præriestrækninger i den sydlige del af Midtvesten - i øvrigt i områder, hvor også mange tyske slog sig.
Medens nordmændene skabte egne kolonier, valgte de danske immigranter den gode jord eller det gode job på bekostning af nærheden til landsmænd. Dette valg betød, at da andengenerationen voksede op veluddannede og med stort mod på at blive så amerikanske som muligt, var bindingen til hjemstedet ikke stor. De nye muligheder i starten af 1900-tallet lå ikke længere i Midtvesten, men derimod i Californien. 'Go west, young man!' blev en realitet for mange danske efterkommere.
Norske efterkommere forblev i stort tal i Midtvesten, fandt ægtefæller inden for den norske gruppe og fastholdt de norske traditioner og værdier og den lutherske tro. Den danske andengeneration blandedes derimod hurtigt med andre nationaliteter, og gennem ægteskab uden for egen gruppe blev såvel værdier som religion brudt. Også de svenske efterkommere blandedes relativt hurtigt.
I bogen Skandinaviske efterkommere i USA beskrives resultatet af integrationsprocessen. Selv i dag efter flere generationer kan man konstatere forskel mellem de tre skandinaviske grupper. De primære årsager hertil skal findes i følgende beslutninger: 1) immigranternes valg af sted at slå sig ned - på prærien i Midtvesten eller i regioner/byer, der siden fik markant vækst; 2) immigranternes valg om at slå sig ned sammen med egne landsmænd i etniske kolonier og fastholde egen kultur og levevis - eller søge muligheder i blanding med andre og 3) efterkommernes valg om at blive i det område, hvor forfædrene havde slået sig ned sammen med landsmænd - eller villighed til at bryde egne rødder og søge mod steder, hvor de økonomiske muligheder var større.
Udvandring og integration har en pris - for mange en høj pris. Man forlader alt det kendte, familie, venner, skikke, sprog og den tillærte evne til at klare sig inden for kendte rammer. Et nyt land og et nyt samfund stiller store krav for at blive en del deraf. Man må lære at kommunikere, agere og indoptage - også elementer der måske strider mod egne vaner, værdier og fordomme. Den samlede pris kan betales på én gang - af én generation, udvandrerne - eller den kan 'afdrages' over tid. Hvis valget er sidstnævnte, søger immigranterne til kolonier og ghettoer, hvor man er sammen med egne og kan leve under delvis kendte vilkår. Den resterende integrationspris bliver i så fald betalt senere af følgende generationer i form af forsinket social opstigen i forhold til den øvrige befolkning.

 Der er ingen tvivl om, at uagtet at de norske efterkommere har klaret sig godt i USA, har den store koncentration i norske kolonier og fastholden i egen kultur, religion og værdier gennem valg af ægtefælle, bosted, uddannelse og erhverv ført til, at den norske efterkommergruppe i dag er placeret lavere på den socioøkonomiske rangstige end den danske og svenske. Den norske udvandring til USA foregik ofte familiebaseret, i store grupper og med det mål at skabe et fællesskab i det nye land. Blandt de danske efterkommere var målet at skaffe sig bedre økonomiske vilkår, selvom det var på bekostning af nærhed til landsmænd. Denne forskel præger også efterkommerne i dag.

  Om de tre skandinaviske grupper kan man generelt påpege følgende:
-        de skandinaviske efterkommere klarer sig rigtig godt i det amerikanske samfund
-        de er velintegrerede og tilhører den øvre del af samfundet med god uddannelse,   gode jobs og indtægter
-        de knytter sig primært til den bedrestillede, hvide befolkning med oprindelse i Nord- og Vesteuropa og tilhører de mere liberale protestantiske kirkeretninger  

Samtidig kan der peges på en række forskelle, de tre grupper imellem - og i forhold til andre etniske grupper og den amerikanske befolkning generelt. Udpluk herom fremgår af vedlagte liste. Resten - og meget, meget mere, herunder bud på de skandinaviske efterkommeres placering i forhold til de aktuelle politiske og værdimæssige spørgsmål - kan læses i bogen Skandinaviske efterkommere i USA.

Målgruppen for bogen er interesserede i immigrations- og integrationsforskning, efterkommere af skandinaviske immigranter og deres familie - både i USA og i hjemlandene - og uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasieskolen.
Gennemførelse af undersøgelser og publicering heraf er muliggjort med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Letterstedtska Föreningen.

 En engelsk udgave af bogen udkommer senere på året. Det er planen at præsentere undersøgelsens resultater ved relevante konferencer og foredrag i USA i foråret 2011, ved foredrag rundt i Danmark og ved Nordisk Historikermøde i Tromsø i august 2011.

Udvalgte udsagn fra bogens analyser:

  >       de skandinaviske efterkommere er blandt de socialt og økonomisk højest placerede etniske grupper i det amerikanske samfund - dog lavere end efterkommere af iranere, kinesere og østeuropæiske jøder!

 >       de danske efterkommere placerer sig i uddannelse, erhvervsprestige og personlig indkomst højere end de svenske og norske

 >       også målt i husstandsindtægt og værdi af egen bolig indtager de tre efterkommergrupper rækkefølgen: danske - svenske - norske

 >       de skandinaviske immigranter indtog en lav placering i det sociale hierarki, men generation efter generation er det gået fremad - allerede i sidste halvdel af 1900-tallet passeredes gennemsnittet for den hvide befolkning

 >       langt de fleste skandinaviske immigranter slog sig ned i Midtvesten, men for hver generation er der sket en stadig større udligning i bosættelsesmønstret i forhold til den øvrige befolkning

 >       blandt de norske efterkommere står Midtvesten stadig stærkest - omkring halvdelen findes her. Også blandt de svenske efterkommere er Midtvesten i top.

 >       anderledes ser det ud for de danske efterkommere, hvor det er Vesten (Californien, Utah, Arizona m.fl.) der rummer flest - nær halvdelen

 >       de svenske efterkommere bor i lige så høj grad som den samlede amerikanske befolkning i metroområder - de norske er i større antal bosat på landet

 >       norske efterkommere er mindre indstillet på at flytte til nye regioner end de danske og svenske - inden for de seneste tre år er tallet for de norske efterkommere 10 % lavere

 >       de skandinaviske efterkommere bosætter sig oftere i bedrestillede og overvejende hvide kvarterer i de store byer end gennemsnittet af den hvide befolkning. Dette gælder ikke mindst de danske!

 >       et flertal af danske og svenske efterkommere bor i metroområder og regioner, der har et højt uddannelses- og indkomstniveau, og de placerer sig godt i forhold hertil - nordmændene i Midtvesten har i sammenligning med de tilbageblevne danske og svenske en højere social placering

 >       blandede ægteskaber er en stærk indikator på graden af integration - hver 6. norske efterkommer fastholder at gifte sig med en person af egen herkomst - medens det for danske kun er tilfældet for 1 ud af hver 17

 >       en ægtefælle med oprindelse i Nordvesteuropa - herunder Tyskland - er mest almindeligt for de skandinaviske efterkommere (75 %)

 >       kun 10-15 % har fundet en ægtefælle med rødder i det katolske Syd- og Østeuropa - og kun 3 % er gift med en person af anden race

 >       jo højere uddannelse og jo højere mobilitetsrate - desto oftere indgås der blandede ægteskaber - dette er også tilfældet for de skandinaviske efterkommere

 >       ovennævnte betyder eksempelvis, at yngre danske - og på lidt lavere niveau svenske og norske - efterkommere oftere finder en ægtefælle uden for egen race (faktisk er i dag hvert 7. ægteskab i USA indgået på tværs af race eller etnicitet/hispanics)

 >       langt de fleste skandinaviske efterkommere har fastholdt deres protestantiske tilhørsforhold, men det betyder ikke, at det er den lutheranske tro - som så mange andre amerikanere 'shoppers' der blandt de kirkelige retninger

 >       i den norske gruppe tilhører 55 % stadig den lutheranske kirke, medens tallet for de danske og svenske kun er 31 %

 >       norske - og især svenske - efterkommere opfatter sig oftere som mere konservative end de danske, der i vid udstrækning anser sig selv for moderate

 >       i forhold til politisk partitilhør placerer de svenske efterkommere sig med markant overvægt hos republikanerne - medens der er et lille flertal for demokraterne i den danske og norske gruppe

 >       ovennævnte viser sig også i forhold til valg af præsident - medens det blandt de danske og norske efterkommere var omkring eller over halvdelen, der stemte på Bill Clinton, Al Gore og John Kerry, stemte 60 % af de svenske på den republikanske kandidat. Denne overvægt var ikke mindst tilfældet i de to valg, hvor George W. Bush stillede op i 2000 og 2004

 >       ved valget i 2008 stemte 3 ud af 4 svenske efterkommere på John McCain.  Også blandt de danske og norske efterkommere rykkede et flertal mod den hvide republikaner McCain på bekostning af Barack Obama

 >       på en række af de store værdimæssige spørgsmål som abort, homoseksualitet, ægteskab mellem homoseksuelle, diskriminering af sorte og holdning til nye immigranter afspejler der sig en markant forskel mellem de tre skandinaviske grupper - danske efterkommere indtager en meget liberal og åben holdning, medens de svenske efterkommere derimod er langt mere konservative - også mere end den hvide befolkning generelt

 >       de norske efterkommere opfatter sig generelt som liberale - men her kommer sammenligningsgrundlaget ind. Mange norske efterkommere bor i Midtvesten, hvor mere konservative holdninger dominerer. Hos de danske efterkommere, hvoraf mange er bosat i liberalt dominerede områder som Californien, er egenopfattelsen, at de er moderate. Måler man på en række af de værdipolitiske holdninger for hele USA samlet, viser det sig, at de norske efterkommere er mere konservative end de danske

 >       hvorfor de svenske efterkommere er mere konservative og politisk støtter republikanerne er vanskeligt at give en entydig forklaring på - i hvert fald stemmer det ikke overens med den bosættelsesmæssige fordeling. Et kvalificeret bud er den talmæssige overvægt i den sociale mellemklasse (mellemlange uddannelser), hvor en mere konservativ indstilling dominerer

 >       kun på spørgsmålet om fri abort placerer de svenske efterkommere sig markant som de mest liberale

 >       interessant er det at notere, at især de danske efterkommere - baseret på deres høje uddannelsesniveau og gode indkomster - over årene har indtaget en langt mere liberal holdning til store værdimæssige spørgsmål end den hvide befolkning generelt. Men i spørgsmål om politik og økonomi indtager de knap så progressiv en holdning

 >       norske efterkommere hæger mest om egen national herkomst - op mod halvdelen angiver at have et meget tæt forhold til egen gruppe - medens det for de to andre grupper blot er omkring ¼.

 Konklusionen på ovenstående er, at der stadig kan påvises sociale, økonomiske, religiøse, politiske og værdimæssige forskelle mellem de skandinaviske efterkommere og den øvrige amerikanske befolkning. Der kan også påvises forskelle grupperne imellem. Men generation for generation sker der en udligning. Næppe mange af forskellene er grundet på reelle etniske træk fra hjemlandet - snarere skyldes den forskellige udvikling de beslutninger, som de første immigranter traf om bosættelse og integration - og efterkommernes valg om at videreføre livet i forfædrenes spor eller søge nye muligheder.

 Oplevelsen af danskhed i Solvang og i nationale foreninger har meget lidt med overlevelse af oprindelig dansk etnicitet at gøre. Der er tale om en symbolsk identitet og dyrkelse af en herkomst, som i højere grad henter inspiration i nutiden end som har rod i reel etnisk forskellighed.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-40-8
Skandinaviske efterkommere i USA
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2010
Sidetal:
200
Oplag:
1.500
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-33-0
Sanderumgaards Romantiske Have
kr. 68,00
- set med Eckersbergs og andre kunsneres øjne o. 1800

I 1793 blev hofmarskal og kammerherre Johan Bülow (1751 - 1828) forvist fra sin ansættelse ved hoffet, hvorpå han flyttede til sit nyligt erhvervede gods, Sanderumgaard på Fyn. Han gav sig straks i kast med at omlægge haven på Sanderumgaard og det forefik efter engelsk mønster i landskabeli...

Læs den fulde beskrivelse

I 1793 blev hofmarskal og kammerherre Johan Bülow (1751 - 1828) forvist fra sin ansættelse ved hoffet, hvorpå han flyttede til sit nyligt erhvervede gods, Sanderumgaard på Fyn. Han gav sig straks i kast med at omlægge haven på Sanderumgaard og det forefik efter engelsk mønster i landskabelig stil med snoede stiforløb, der gav den vandrende udsyn til stadig nye og afvesklende scenerier med rigt varieret beplantning, lysthuse og monumenter, der var opført på passende afstand af hinanden, hvor vand i form af slyngede kanaler og damme krydrede billedet med stemningsfulde spejlinger af himmel, skyer og trækroner.

De nuværende ejere af Sanderumgaard, kammerherreparret Susanne og Erik Vind, har siden starten af 2000-tallet arbejdet ihærdigt på renovering af herregårdens have i overensstemmelse med Bülows nu 200 år gamle intentioner. Helt i stil med den gæstfrihed hofmarskalen lagde for dagen, har familien Vind fra foråret 2010 givet offentligheden adgang til Sanderumgaards Romantiske Have.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-33-0
Sanderumgaards Romantiske Have
kr. 68,00
Udgivelsesår:
2010
Sidetal:
136
Oplag:
1.500
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-35-4
Thrige
kr. 98,00
- mennesket og virksomheden

Her får du hele historien om Thomas B. Thrige og hans virksomhed, der eksisterede i 110 år. Virksomheden blev én af hjembyen Odenses største og førende i den elektrotekniske branche i Danmark og spillede en væsentlig rolle i elektrificeringen af hele landet.
Thrige begyndte med et li...

Læs den fulde beskrivelse

Her får du hele historien om Thomas B. Thrige og hans virksomhed, der eksisterede i 110 år. Virksomheden blev én af hjembyen Odenses største og førende i den elektrotekniske branche i Danmark og spillede en væsentlig rolle i elektrificeringen af hele landet.
Thrige begyndte med et lille selvstændig værksted i lejede lokaler og udviklede sig til et stort fabrikskompleks med produktion og afdelinger i flere byer i Danmark og udlandet.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-35-4
Thrige
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2010
Sidetal:
128
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-31-6
Danmarks Havnemiljøer
kr. 148,00

Danmarks Havnemiljøer tager læseren med til både kendte og mindre kendte danske havne, og viser de mange historiske områder og den variation, de danske havnemiljøer rummer.
I udvalgte temaer føres læseren rundt på de mange store og små danske havne.

Fotograf Flemming Wedells...

Læs den fulde beskrivelse

Danmarks Havnemiljøer tager læseren med til både kendte og mindre kendte danske havne, og viser de mange historiske områder og den variation, de danske havnemiljøer rummer.
I udvalgte temaer føres læseren rundt på de mange store og små danske havne.

Fotograf Flemming Wedells smukke fotografier bringer læseren på tur til de havnemiljøer som forandres så hurtigt i disse år. Havnene rummer smukke, spændende og anderledes bygninger og bebyggelsesmiljøer med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der gør havnemiljøerne til en vigtig del af den danske kulturarv - og til oplagte mål for spændende udflugter og ture.
Tekst skrevet af Gitte N. Haastrup, René S. Christensen og Henrik Harnow.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-31-6
Danmarks Havnemiljøer
kr. 148,00
Udgivelsesår:
2009
Sidetal:
Oplag:
3.000
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-28-6
Den Fynske Landsby
kr. 48,00
- en fotografisk fortælling

Bogen er en fortryllende og fascinerende fotografisk fortælling, hvor læseren inviteres indenfor i et landbymiljø som det kunne have set ud i 1800-tallet. Den Fynske Landsby består af gårdmiljøer og huse, der alle oprindeligt har stået rundt om på Fyn og øerne.
Stort format med 150 i...

Læs den fulde beskrivelse

Bogen er en fortryllende og fascinerende fotografisk fortælling, hvor læseren inviteres indenfor i et landbymiljø som det kunne have set ud i 1800-tallet. Den Fynske Landsby består af gårdmiljøer og huse, der alle oprindeligt har stået rundt om på Fyn og øerne.
Stort format med 150 illustrationer. Fotos og grafisk tilrettelægning Mogens Winther, Winther Grafik.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-28-6
Den Fynske Landsby
kr. 48,00
Udgivelsesår:
2009
Sidetal:
160
Oplag:
3.000
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-04-10
Da økologi var hverdagskost
kr. 68,00
- - et slotskøkken anno 1815

Bogen er ikke en kogebog, men en bog om en kogebog. Nemlig kogebogen "Nye kogebog eller Anvisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte
og anrette", der blev udgivet af slotskokke på Tranekær Slot, C. Jacobsen, i 1815.
Bogen kom i hele 9 oplag frem til 1866 - ...

Læs den fulde beskrivelse

Bogen er ikke en kogebog, men en bog om en kogebog. Nemlig kogebogen "Nye kogebog eller Anvisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte
og anrette", der blev udgivet af slotskokke på Tranekær Slot, C. Jacobsen, i 1815.
Bogen kom i hele 9 oplag frem til 1866 - en tid hvor meget var under forandring. Stavnsbåndet var ophævet i 1788, befolkningstallet steg, byerne voksede, landbruget undergik en udvikling, der repræsenterede et brud med traditioner der rakte tilbage til oldtiden.
Ambitionen med bogen er ikke at bringe lammehjerner og kalvemuler tilbage på de danske middagsborde, men forhåbentlig vil denne rejse tilbage til en svunden tids køkken give stof til kulinarisk eftertanke.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-04-10
Da økologi var hverdagskost
kr. 68,00
Udgivelsesår:
2007
Sidetal:
115
Oplag:
2.000
Vægt:
ISBN: 9788787345699
Fynske Minder 2013
kr. 250,00

Odense Bys Museers årbog 2013 har titlen "Stedets betydning og fortællingens kraft".
Igennem 10 artikler og beretning føres læseren rundt til både Thomas B. Thriges Gade, New York, Skt. Petersborg, kulturarven på Fyn, samt på besøg hos de berømte fynboer H.C. Andersen og Carl Nielsen...

Læs den fulde beskrivelse

Odense Bys Museers årbog 2013 har titlen "Stedets betydning og fortællingens kraft".
Igennem 10 artikler og beretning føres læseren rundt til både Thomas B. Thriges Gade, New York, Skt. Petersborg, kulturarven på Fyn, samt på besøg hos de berømte fynboer H.C. Andersen og Carl Nielsen.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 9788787345699
Fynske Minder 2013
kr. 250,00
Udgivelsesår:
2013
Sidetal:
182
Oplag:
Vægt:
ISBN: 978-87-87345-71-2
ODENSE i forvandling
kr. 98,00
- Drømme og virkelighed

Odense er midt i en forvandling. Store projekter er i gang og visioner bliver
virkeliggjort. Centralt står omdannelsen af motorgaden Thomas B. Thriges Gade
til en ny bydel med kultur, boliger og et levende bymiljø. Den forkætrede gade
gennem bykernen bliver nu selv ti...

Læs den fulde beskrivelse

Odense er midt i en forvandling. Store projekter er i gang og visioner bliver
virkeliggjort. Centralt står omdannelsen af motorgaden Thomas B. Thriges Gade
til en ny bydel med kultur, boliger og et levende bymiljø. Den forkætrede gade
gennem bykernen bliver nu selv til historie - en historie om efterkrigstidens
bilfikserede planlægning og dens storstilede drøm om vækst og velstand.
Med
Odenses aktuelle forvandling som anledning ser denne bogs ti artikler nærmere på
nutidige som tidligere tiders forsøg på at definere og forme Odenses fremtid.
Det er ti fortællinger om skabelsen af det moderne Odense - om den grønne by, om
cyklisternes by, om butikkerne, om forstæderne, om havnen - og om Thomas B.
Thriges Gade!

Forfatterne kommer fra Odenses videns- og
kulturinstitutioner samlet af MASKOT-samarbejdet mellem Syddansk Universitet,
Odense Bys Museer, Odense Stadsarkiv/Historiens Hus og Statens
Arkiver/Landsarkivet for Fyn.



Skjul den fulde beskrivelse
ISBN: 978-87-87345-71-2
ODENSE i forvandling
kr. 98,00
Udgivelsesår:
2013
Sidetal:
281
Oplag:
Vægt:
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer