From central space to urban place

Fra jernalderens centrale områder til middelalderens byer

Projektet, som er støttet af Velux Fonden, ledes af forskningscenterleder Mads Runge og udføres i samarbejde med Østfyns Museer, Nordjyllands Historiske Museum, Moesgaard Museum, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Tilknyttet projektet er en faglig referencegruppe med specialister fra universiteterne i Lund, Oslo, Bergen, København og Aarhus, herunder grundforskningscentret Centre for Urban Network Evolutions. Projektet afvikles i perioden 2017-2020.

Projektet vil med Odense og Aalborg som cases give et nyt bud på den tidligste urbaniseringsproces i Sydskandinavien. Midlet er at undersøge udviklingen fra jernalderens centrale områder (spaces), defineret som koncentrationer af lokaliteter præget af velstand samt funktioner som handel, håndværk, kult og forsvar, til middelalderens byer (places), hvor magtstrukturerne er samlet på ét sted. Den kronologiske ramme er ca. 400-1100 e.Kr. og undersøgelsesområderne dækker arealerne omkring Odense Fjord samt den centrale og østlige del af Limfjorden. Etableringen af Odense og Aalborg rummer således en række fællestræk, men også variationer, hvilket gør dem til velegnede undersøgelsesobjekter for en analyse af den tidlige bydannelse i Sydskandinavien.

Undersøgelserne kombinerer en overordnet landskabsanalytisk og kontekstbaseret tilgang med detailanalyser af såvel genstandsmateriale som anlægs- og bebyggelsesstrukturer. Datamaterialet omfatter arkæologi, stednavne, topografi, geologi, udvalgte historiske kildetyper samt en række naturvidenskabelige analyser. Teoretisk hentes der inspiration fra socialvidenskaberne samt fra geografi og økonomi. Forskningsdelen er tæt forbundet med en innovativ formidlings- og læringsdel med fokus på 1:1-præsentation af arkæologiske landskaber og lokaliteter on location med kunst som katalysator.

Delprojekter

Projektet organiseres i tre delprojekter, der udarbejdes i selvstændige teams, men er internt relaterede:


1) Centralitet og centrale pladser i landskabet.
- dataindsamling og primære analyser samt landskabsanalyser, herunder forudsætningerne for besejling og kommunikation.

2) Central plads, by og opland - struktur, interaktion og specialisering.
-behandler det empiriske grundlag fra delprojekt 1 med henblik pa en diakron analyse af organisation, interaktion og hierarki mellem de centrale pladser. Delprojektet fokuserer pa tre temaer - bebyggelse og erhverv, magtens militære udtryk og organisering samt kult og religion - der hver især var afgørende for den centralisering af magtforholdene, som udvikles i perioden.

3) Fra central plads til by - dynamik og drivkræfter i den tidlige urbaniseringsproces.

Antologi

Forskningsresultaterne samles i en fagfællebedømt antologi baseret pa præsentationen af delprojekterne i to internationale seminarer.
Antologien indeholder desuden en indledende rammesætning og en sammenfattende syntese.

Referencegruppe

Referencegruppe med specialister fra universiteterne i Lund, Oslo, Bergen, København og Aarhus.
En væsentlig deltager i projektet er endelig Centre for Urban Network Evolutions(UrbNet), hvortil der er interessemæssige snitflader, men ogsa væsentlige forskelle qua nærværende projekts landskabs- og optaktsperspektiv på byer.

 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer