Livet i byen: Projektbeskrivelse

Formål

Med afsæt i nylige arkæologiske undersøgelser i Odense centrum samt inddragelse af samtidige skriftlige kilder skal nærværende projekt etablere en ny arkæologisk tilgang til den urbane identitetsdannelse ved at analysere urbane praktikker og genstandenes biografi i et netværksperspektiv.

De centrale spørgsmål er følgende:

  • Hvordan kommer urbane praktikker til udtryk i den materielle kultur?
  • Hvorledes manifesterer byens lokale, regionale og transregionale netværk sig?
  • Hvordan påvirker ovenstående den urbane identitetsdannelse?

 

Handlinger i materiel kultur

Byen er ofte blevet studeret som arena for middelalderens store politiske og kulturelle forandringer. Men siden årtusindskiftet har det individuelle menneske fået mere plads i undersøgelser af middelalderbyen (Carelli 2001, Rosén 2004, Larsson 2006b, Larsson 2006a, Anglert & Lindeblad 2004:5). Tråden tages op i antologien "Everyday products in the middel Ages", hvor aktørerne i dagliglivet er i fokus (Hansen et.al. 2015). På den måde flyttes vægten fra magtens struktur og topografi til alle byens individer. Dette perspektiv er aktuelt i nærværende projekt og gøres operationelt med afsæt i agency-teorien og den konkrete materielle kultur. Agency-teorien understreger, hvordan det enkelte menneske påvirker det omgivende samfund gennem sine bevidste handlinger, herunder frembringelsen og brugen af materiel kultur. Materiel kultur skal ses i bredest mulige forstand. Det vil sige ikke kun som artefakter, men også kulturlag og konstruktioner. Konteksten, som den materielle kultur optræder i, er væsentlig for at forstå den bevidste eller ubevidste hensigt bag.

Materiel kultur, handlinger og identiet hænger tæt sammen, idet identitet bl.a. udtrykkes gennem materiel kultur. Kan forandringer i materiel kultur dermed ses som forandringer i aktørernes identitet og selvopfattelse? Projektet vil også benytte tilgangen fra Material Culture Studies, hvor det understreges, at også materiel kultur, f.eks. i form af genstande eller fysiske rum, i sig selv kan være aktører, og ses som påvirkende menneskers handlinger (Beaudry & Hicks 2012).

 

Netværk og nye perspektiver

I Skandinavien som helhed illustreres den aktuelle forsknings stade af publikationen "De første 200-årene" fra 2008 (Andersson et.al. 2008:16). Holdt op mod de øvrige bidrag tegner der sig et billede af, at der savnes danske undersøgelser med et individ- og identitetsbaseret udgangspunkt.  Ligeledes har vi stadig til gode at se potentialet i sociale netværksstudier udfoldet i forskningen omkring middelalderbyen, som den er blevet det i forhold til studier af vikingetidens byer (Sindbæk 2007). Forhold nærværende projekt søger at råde bod på.

Senest har Entrepot-projektet (2012-14) udført pilotstudier omkring netværk og urbanitet set igennem studier af materielle strømninger i perioden 500-1200. Projektet har også vist, hvorledes inddragelsen af naturvidenskab og den kontekstuelle tilgang kan kaste nyt lys over et ældre materiale (Croix 2014). Perspektiverne fra Entrepot kan udfoldes yderligere i nærværende projekt ved at fokusere på genstandenes brugshistorie ("biografi") og urbane praktikker i et netværksperspektiv.

Aktuelt forskes der i forholdet mellem aktører og netværk (Müller 2012, Knappett 2013:3-15). I et aktør-netværksperspektiv betragtes mennesker og genstande som bundet sammen i komplekse relationer (Latour 2005). Netværk har spillet en betydelig rolle i dannelsen af den urbane identitet, idet de har betydet en udveksling af materiel kultur, praktikker og normer. Ved at belyse genstandenes biografi kan netværk rekonstrueres og relationerne i netværket fremhæves (Knappett 2013: 4-8).

Netværk og migration er kommet i fokus i dansk byarkæologisk sammenhæng via Urban Diaspora-projektet, påbegyndt i 2014, der udforsker forholdet mellem danskere og fremmede i byerne i perioden 1450-1650. Ligeledes er kulturel overførsel gennem migration og netværk belyst i nordeuropæisk sammenhæng i projektet Guilds, Towns, and Cultural Transmission in the North med udgangspunkt i skriftlige kilder (Bisgaard et al 2013). En konklusion i dette arbejde er, at udveksling af praktikker og identiteter kan konstateres, mens det reelle omfang og graden af indflydelse kun kan ses ved også at inddrage den materielle kultur (Lamberg 2013:105-106).

Oprettelsen af Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) i 2015 præsenterer en unik mulighed for at udvikle forskningen i urbanitet og urbane netværk i et globalt perspektiv. Nærværende projekt interagerer med indtil flere af UrbNets kerneområder bl.a. ved gennem studiet af genstandenes eller det materielles biografi og via urbane praktikker at indkredse urbane sociale biografier. Dette sker gennem en kontekstuel tilgang samt en bred vifte af naturvidenskabelige undersøgelser.

 

Materiale og metode

I Odense kendes bebyggelsesspor tilbage fra 900-tallet og et igangværende projekt ved Odense Bys Museer undersøger byens opståen. Nærværende projekt fokuserer på tiden herefter, nemlig perioden fra 1100-1500.

I 2013-14 udførte Odense Bys Museer en totaludgravning af det 2300m2 store område, der i dag kaldes I. Vilhelm Werners Plads og som er placeret centralt i middelalderbyen. De gode bevaringsforhold i området samt det store areal, der blev undersøgt, har givet et sjældent indblik i næsten hele karréens udvikling fra tidlig til sen middelalder - fra gade over baggård, til stræde med et stort genstandsmateriale og velbevarede strukturer så som boder, huse, stalde, latriner, stier, veje, hegn, affaldsdepoter og meget mere. Ved at anvende en stramt styret, kontekstuel metodik i form af refleksiv stillingtagen til kulturlagens deponering, fokus på stratigrafiske iagttagelser, gruppering af data allerede i feltfasen med henblik på overordnet tolkning samt strategisk baseret indsamling af zoologisk materiale og prøvetagning til naturvidenskabelige analyser er datamaterialets store potentiale sat i spil (Thomasson 2011:66-70). Dette kender kun få fortilfælde i byarkæologiske undersøgelser, men er centralt for muligheden for at belyse projektets problemstillinger.

I kraft af det righoldige materiale kan urbane praktikker studeres detaljeret. Urbane praktikker er handlemønstre, som formes af og former livet i byen. Handel, håndværk, bebyggelsesmønstre og daglige handlinger er bærere af urbane praktikker.

Et eksempel på , hvor de urbane praktikker i særlig grad kommer til udtryk, er i reguleringen og struktureringen af det offentlige rum. F.eks. giver tilstedeværelsen af gadeforløb og boder i udgravningen på Vilhelm Werners Plads mulighed for at klarlægge naturen af denne regulering og strukturering. Forholdene må have forudsat en vis organisering af byen og dens indbyggere, og kan være med til at illustrere, hvorledes den enkelte forholdt sig til disse reguleringer og hvilken betydning det havde for deres dagligliv.  

Et andet konkret eksempel er opfyldslagene i gadeforløbene. Her er der anvendt så store mængder dyreknogler og hornstejler, at der er tale om en struktureret indsamling af knoglemateriale. Zooarkæologiske analyser viser, at der er tale om slagteaffald og affald fra tilvejebringelse af råmateriale til hornarbejde; aktiviteter som må være foregået i byen (Østergaard 2015). Dette materiale danner således baggrund for at undersøge en række urbane praktikker som f.eks.: Organisering af infrastruktur, håndtering af affald, ressourceudnyttelse samt håndværk.

I kortlægningen af de urbane praktikker og genstandene biografi blotlægges de aktører, relationer og netværk, der er knyttet til den konkrete kontekst, og som er med til at forme den urbane identitet (Sinclair 2000:196).  Genstandenes og strukturernes biografi kan studeres gennem operative kæder (chaîne opératoire), hvor processen følges fra tilvejebringelse over forarbejdning og afsætning til anvendelse, kassering og deponering i den arkæologiske kontekst.

I arbejdet med de arkæologiske kontekster, de operative kæder og netværk spiller naturvidenskaben en væsentlig rolle. Dateringer, makrofossilanalyser og mikromorfologi er med til at validere tolkningerne af den arkæologiske kontekst, ligesom proveniensbestemmelse af f.eks. stavbægre, bygningstømmer og keramik er afgørende for at kvalificere relationer og knudepunkter i netværkene. De skriftlige kilder kan bekræfte, dementere eller tegne helt nye mønstre i den materielle kultur og kan derfor fungere som sammenlignings- og konfrontationsgrundlag. Adgangen til de skriftlige kilder sker primært gennem Projekt Middelalderbyens kildesamling (http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/medieval/).

For at afklare om resultaterne fra udgravningerne på I. Vilhelm Werners Plads i Odense repræsenterer noget særegent eller typiske tendenser for hele middelalderbyen og dens brogede befolkning inddrages udvalgte ældre publicerede og upublicerede undersøgelser i Odense fra 1950 og frem. Adgangen til udgravningernes resultater faciliteres af samlende oversigter og digitaliseringer (Jacobsen 2001; Zinglersen 2004). Det primære undersøgelsesmateriale perspektiveres ligeledes til omfattende undersøgelser i København og Nya Lödöse ved Göteborg med fokus på ligheder og forskelle i byernes udvikling, funktioner, netværk og urbanitet. Undersøgelserne i København og Nya Lödöse er foregået fra 2010-2015, med udgangspunkt i kontekstuel metodik. Giver sammenlignelige omstændigheder og forudsætninger samme resultat? Hvilken betydning har grundlæggende forskelle som f.eks., at byen er planlagt (Nya Lödöse) eller at grundlaget i høj grad er baseret på handel (København og Nya Lödöse)? Og hvilken indvirkning har forskellene i udviklingen af byernes funktioner på projektets spørgsmål om urbanitet og identiteter?

 

Afhandlingens form

Afhandlingen er tænkt indleveret i antologisk form. Det vil sige et antal artikler samt en rammetekst. Artiklerne udformes med henblik på løbende publicering i internationale peer-reviewed tidsskrifter.  Minimum én artikel udformes som et tværfagligt arbejde med naturvidenskabeligt tilsnit. Formålet med den antologiske form er at sikre fremdrift i Ph.D.-forløbet og muligheden for at deltage i og sætte præg på aktuelle debatter og temaer i fagmiljøet.

<hr />

 

Litteratur

Andersson, Hans, Gitte Hansen  Ingvild Øye (ed.): "De første 200 årene- nytt blikk på 27 skandinaviske middelalderbyer". UBAS Nordisk 5, 2008.

Anglert, Mats & Karin Lindeblad: Nya Stadsarkeologiska horisonter. Sverige 2004.

Beaudry, Mary C.  & Dan Hicks (ed.): The Oxford Handbook of Material Culture Studies. 2012.

Bisgaard, Lars, Lars Boje Mortensen & Tom Pettitt (eds.) Guilds, Towns, and Cultural Transmission in the North, 1300-1500. Odense 2013

Carelli, Peter: "En kapitalistisk anda. Kulturelle forandringar i 1100-tallets Danmark". Stockholm 2001.

Croix, Sarah: Permanency in Early Medieval Emporia: Reasseing Ribe. European Journal of Archeology 0 (0) 2014, pp 1-27. 2014

Jacobsen, Jørgen A.: Fynske jernalderbopladser. Bd. 2. Odense 2001.

Knappett, Carl (ed): Network Analysis in Archaeology. UK 2013.

Lamberg, Marko: A Finnish Minority Identity within the Merchant

Community of Late Medieval Stockholm? In Lars Bisgaard, Lars Boje Mortensen & Tom Pettitt (eds.) Guilds, Towns, and Cultural Transmission in the North, 1300-1500. Odense 2013, pp 91-108. Odense 2013.

Larsson, Stefan (ed.): Centraliteter: människor, strategier och landskap. Sverige 2006a.

Larsson, Stefan (ed.): Nya stadsarkeologiska horisonter Sverige 2006b.

Müller, Ulrich: Networks of Towns - Networks of Periphery? In Sunhild Kleingärtner & Gabriel Zeilinger (eds): Raumbildung durch netzwerke?Zeitschrifft für Archäeologie des Mittelalters Beiheft 23 Kiel 2012, pp 55-78.   

Rohwedder, Søren: Indvandring til Danmark i middelalderen. Upubl. Speciale ved Institut Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU. Odense 2007.

Rosén, Christina: Stadsbor och Bönder. Materiell kultur och social status I Halland från medeltid till 1700-tal. Sverige 2004.

Sinclair, Anthony: Constelllations of knowledge. In: Marcia-Anne Dobres & John E. Robb (ed.): Agency in Archaeology. London and New York 2000, pp 196-212.

Sindbæk, Søren M.: Networks and nodal points: the emergence of towns in early Viking Age Scandinavia. Antiquity, 81. UK 2007, pp 119-132.

Thomasson, Joakim: Från stadsarkeologi till urbanitetsarkeologi? Förslag till framtidsperspektiv i Medeltiden och arkeologin: mer än sex decennier. Sverige 2011, p. 49-80.

Zinglersen, Karl Brix: Byens Kulturlags modeller. Upubliceret Hovedfagsspeciale ved Middelalder Arkæologi, Århus Universitet. 2004.

Østergaard, Susanne: Zooarkæologisk analyse af dyreknoglemateriale fra OBM 9776 Thomas B. Thriges Gade. Odense Bys Museer. FHM 4296/1392. 2015.

 

 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer