Odenses opståen - nye aspekter af urbanisering i Sydskandinavien

Med en bevilling fra Kulturministeriets Forskningspulje i ryggen skal over­inspektør Mads Runge og museumsinspektør Mogens Bo Henriksen indtil midten af 2016 arbejde med forskningsprojektet "Odenses opståen - nye aspekter af urbanisering i Sydskandinavien".

Med Odense som case vil projektet belyse tre væsentlige forhold for forståelsen af en konkret urbaniseringsproces:

* Datering af Odenses opståen som by
* Klarlæggelse af byens tidlige struktur
* Baggrunden for byens dannelse

Resultaterne perspektiveres til andre fynske lokaliteter såvel som en bredere sydskandinavisk kontekst.

Baggrunden for projektet er de seneste års eksplosive tilvækst af arkæologisk materiale fra yngre jernalder og middelalder i Odenses centrum og nærmeste opland. Materialet giver - sammen med nye teoretiske tilgange til center­dannelse og centerstruktur - en enestående mulighed for en nytolkning af de tre hovedspørgsmål. Centralt her i står, at en række nye forhold peger på, at Odense blev anlagt allerede i 700/800-tallet og ikke som hidtil antaget i anden halvdel af 900-tallet.

Processen frem mod dannelsen af den danske stat skal ses i et langtidsperspektiv og et væsentligt element i processen var opkomsten af regulære byer, herunder ikke mindst de tidlige bispebyer. Set i en europæisk kontekst er udviklingen af urbane samfund i Sydskandinavien relativt sen, og som en af Danmarks tidlige bispebyer indtager Odense en nøgleposition i forhold til forståelsen af baggrunden for urbaniseringsprocessen i Sydskandinavien generelt såvel som for bispebyernes opståen specifikt.

En vikingetidig støbeform til et cirkulært, ornamenteret smykke fra udgravninger ved Vestergade 70-74. Støbeformen indgår i øvrigt i overdimensioneret størrelse i billedhuggeren Mogens Møllers
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer