Odenses opståen: Projektbeskrivelse

Nye aspekter af urbanisering i Sydskandinavien
Set i en europæisk kontekst er udviklingen af urbane samfund i Sydskandinavien relativt sen. Som en af Danmarks tidlige bispebyer indtager Odense en nøgleposition i forhold til forståelsen af baggrunden for urbaniseringsprocessen i Sydskandinavien generelt såvel som bispebyernes opståen specifikt. De seneste års eksplosive tilvækst af arkæologisk materiale fra perioden yngre jernalder til ældre middelalder i Odenses centrum og umiddelbare opland giver - sammen med nye teoretiske tilgange til centerdannelse og centerstruktur - en enestående mulighed for en nytolkning af Odenses dannelsestidspunkt, dens tidligste struktur og dermed den sammenhæng dannelsen indgår i. Centralt i denne proces står, at en række nye forhold peger på, at Odense blev anlagt allerede i 700/800-tallet og ikke som hidtil antaget i anden halvdel af 900-tallet. Projektet vil indeholde en ny analyse af foreliggende empirisk materiale, punktundersøgelser såvel som teoretiske overvejelser og diskussioner af urbaniseringsdefinitioner og -processer. Projektet skal munde ud i minimum én artikel i et internationalt fagfællebedømt tidsskrift og én artikel i et dansk tidsskrift, ligesom der planlægges et tværnordisk seminar om de tidlige bispebyers dannelse, struktur og samfundsmæssige kontekst. Det ansøgte projekt udgør et forskningsprojekt i sig selv, men er samtidig udformet, så det kan tjene som et forberedende studie til et større projekt med henblik på en bredere, komparativ og syntetiserende behandling af de tidligste byer og urbaniseringsprocesser i Sydskandinavien.

 

Formål
Processen frem mod dannelsen af den danske stat skal ses i et langtidsperspektiv. Et væsentligt element var opkomsten af regulære byer, og de tidlige danske bispebyer udgjorde centrale brikker i denne udvikling. Med Odense som case ønsker projektet at belyse tre væsentlige forhold for forståelsen af en konkret urbaniseringsproces: en datering af Odenses opståen som by, en klarlæggelse af byens tidlige struktur og en analyse af baggrunden for byens dannelse. Resultaterne perspektiveres til andre fynske lokaliteter såvel som en bredere sydskandinavisk kontekst.

Definitionen af en by er til stadighed til diskussion. Væsentlige kriterier er befolkningstæthed, permanent bebyggelse af en vis størrelse, at den overvejende del af befolkningen ernærer sig ved handel og håndværk og, at lokaliteten har en klar afgrænsning mod omgivelserne (Weber 1958; Hohenberg & Lees 1985:22-23; Skree 2007:46). Man kan også pege på, at en by - i en middelalderlig kontekst i hvert fald - skal opfylde tre grupper af kriterier: funktionelle (placering i forhold til opland og andre byer), topografiske (indre organisation og layout) samt retslige og administrative forhold (privilegier, byråd mv.) (Andersson 1972). Tilstedeværet af kirkelige institutioner og møntprægning er også væsentlige forhold i middelalderens urbanisering (Andrén 1985). Endelig kan mere mentalhistoriske tilgange og spørgsmålet om følelsen af en byidentitet inddrages (Christensen 2004:36 ff.). Med afsæt i disse diskussioner skelnes der generelt mellem pladser med centrale funktioner, f.eks. specialiserede handels- og håndværksaktiviteter, og egentlige bydannelser (Jørgensen 2003, 2009; Christensen 2004:15 ff.; Skree 2007:337 ff.).

Nærværende projekt vil indledningsvis opstille en klar definition af de forhold, der opfattes som relevante for en by. Definitionen skal kunne rumme en dynamisk proces fra sen forhistorisk til tidlig historisk tid.

De ældste bylignende lokaliteter i det gammeldanske område er Ribe fra starten af 700-tallet og Hedeby, Kaupang i Norge, Birka i Sverige fra midten af 700-tallet samt Århus og måske Viborg fra det sene 700-tal. Andre byer som Ålborg, Roskilde og Lund synes først at kunne defineres som egentlige byer i 900-tallet. Odense har hidtil placeret sig i den sidste gruppe (Thrane 1982), men en række forhold peger på, at kontinuerlige aktiviteter af urban karakter som håndværk og handel kan tilbagedateres til 700/800-tallet. Således har en fornyet præliminær gennemgang af dele af genstandsmaterialet fra ældre undersøgelser i byen samt de foreløbige resultater fra de igangværende undersøgelser i Odenses midtby påvist genstande fra 700/800-tallet og dermed en mulig tilbagedatering af flere lokaliteter til yngre germansk jernalder/tidlig vikingetid (Jacobsen 2001; Henriksen 2013). Suppleret med forekomsten af samtidige grubehuse fra ældre undersøgelser i den vestlige del af Odenses centrum er det hypotesen, at der allerede på dette tidspunkt optræder en bebyggelse med præurbane karakteristika på stedet; en lokalitetstype, der kan betegnes som "protoby" (Skree 2007:337 ff.). Vha. en systematisk gennemgang af genstandsmateriale og anlæg fra ældre og igangværende undersøgelser, nye absolutte dateringer af relevant materiale fra udvalgte lokaliteter samt nye punktundersøgelser vil projektets empiriske del have til formål at undersøge dateringen og karakteren af de ældste aktivitetsspor i Odenses midtby.

Teorien har hidtil været, at Odense anlægges langs hovedfærdselsåren over Fyn, i Odense materialiseret ved Vestergade-Overgade-forløbet. Modellen savner dog en dynamisk dimension, hvor der også tages hensyn til en tidsmæssig udvikling samt topografi. Ved hjælp af en digital kortlægning af topografi og væsentlige arkæologiske anlæg i forskellige hovedperioder kan der gives et dynamisk billede af bebyggelsespotentialet og udnyttelsen af landskabet i området. Billedet suppleres med udvalgte punktundersøgelser på potentielle fundsteder for centrale lokaliteter som byens kongsgård, en mulig vikingetidig vold mv. Analyserne skal afklare en hypotese om, at det religiøse centrum omkring den nuværende domkirke har forgængere tilbage i germansk jernalder med stormandsgård (senere kongsgård), kultsted (senere kirke og bispegård) og et tilknyttet handels-/håndværksområde vest her for og orienteret ned mod Odense Å. De centrale dele af byen kan have været omkranset af en halvvold udgående mod nord fra den syd for liggende Odense Å (Lauritsen 1974). I sidste halvdel af 900-tallet opførtes Nonnebakken-anlægget på åens sydside som et (yderligere?) militært element.

På Fyn eksisterede der en række centrale pladser i yngre germansk jernalder og tidlig vikingetid karakteriseret ved elementer som handel og håndværk. De sidste årtiers arkæologiske undersøgelser indikerer, at en af disse lå, hvor Odense midtby nu er placeret. Mens Odense udvikledes til en regulær by, gennemgik de andre en udvikling mod eksempelvis hovedgårde eller ordinære landsbyer. Årsagerne er formentlig flere, men en afgørende faktor kan være Odenses centrale funktion i dyrkelsen af herskerguden Odin, som det afspejles i stednavnet. Andre forhold kan også have haft betydning, og projektet vil analysere en række parametre - genstandsmateriale, arkæologiske strukturer, topografi, transportveje, stednavnemateriale, oplandsbebyggelse mv. - for at belyse spørgsmålet.

 

Baggrund og forskningsmæssig status
Der kan udledes en række fællestræk for urbaniseringsprocessen - nye handelsmønstre, centralisering af magten, behov for kontrol med skatter og afgifter, militære og sakrale forhold m.fl. - men også variationer, særligt i forhold til byernes baggrund. Flere af de tidlige byer som Ribe, Hedeby, Ålborg, Århus og Kaupang i Norge synes at være placeret gunstigt i forhold til handel og vandtransport. Andre tidlige byer som Odense, Viborg, Roskilde og Lund i Skåne karakteriseres ved snarere at være orienteret mod landtransport og kontrol af oplandet. Flere byer associeres med religiøse aspekter, men stednavnet viser, at Odense allerede i en førkristen periode har haft en særlig religiøs betydning. Som den eneste af de tidlige byer har Odense desuden tilknyttet et Trelleborg-anlæg. Forekomsten af pladser med centrale funktioner nær Trelleborgene er iagttaget andre steder end ved Nonnebakken, men det er kun her, at der ses en regulær byudvikling ved ringborgsanlægget.

Mens kendskabet til dannelsen af en række af de tidlige byer som Ribe, Århus, Roskilde, Viborg og Lund efterhånden er forholdsvis velbelyst, har Odense haft en anderledes uklar position. Årsagen er, at det empiriske grundlag har været meget lille; Odenses "dåbsattest" fra 988 (et brev, hvor i den tyske kejser omtaler Odense som bispeby), spredte småundersøgelser i den middelalderlige bykerne og enkelte undersøgelser af bebyggelser i Odenses periferi har indtil nyligt været det eneste kildegrundlag. To forhold har ændret dette billede: For det første har omfattende detektorafsøgninger i Odenses opland frembragt et usædvanligt stort og perspektivrigt materiale af metalgenstande. Dette problematiserer Odense som det eneste sted med centrale funktioner i vikingetid og tidligste middelalder og er således medvirkende til at nuancere urbaniseringens baggrund. For det andet har de seneste års massive anlægsaktivitet i Odenses bymidte rejst en række spørgsmål vedrørende byens grundlæggelse og tidligste struktur. De nye undersøgelser suppleret af en ny primærgennemgang af udvalgt materiale fra tidligere undersøgelser af byen, gør det samlet set muligt at nyfortolke Odenses opståen og tidlige historie i relation til både opland og indre strukturer.

Også inden for den agrare, mere ordinære bebyggelse er der sket en eksplosiv materialetilvækst. Et igangværende ph.d.-projekt påviser, at den geografiske forankring af de historiske landsbyer kan rykkes fra vikingetid/tidlig middelalder til yngre germansk jernalder (Hansen in prep.). Selv om landsbydannelse og bydannelse ikke nødvendigvis er underlagt samme præmisser, giver studierne et fint supplement til nærværende projekts arbejde med de centrale pladser.

Også det hidtidige teoretiske analyseapparat har syntes utilstrækkeligt til at belyse spørgsmål af ovenstående kompleksitet. Således har en central indgangsvinkel til behandlingen af centrene været Walter Christallers økonomiske teori om centrale steder i 1930'ernes Tyskland (Christaller 1968). De seneste årtiers meget store vækst i det empiriske materiale har dog påvist, at teorien kun i meget begrænset omfang inddrager den dynamik, som præger centralpladserne og deres gensidige påvirkning af oplandet. Netop dette forhold søger et nyt post.doc.-projekt, støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation og huset på Odense Bys Museer at råde bod på (Eilersgaard Christensen in prep.). Projektet har bl.a. som formål at udvikle en overordnet model, der på et nyt teoretisk fundament forklarer centralpladsdynamik og vækst samt interaktioner mellem centrale pladser og deres nærområder i Sydskandinavien. Netop modellens inddragelse af såvel center som opland og den skiftende betydning af de enkelte områder medfører, at empiri og teori spiller meget fint sammen i nærværende projekt.

En sidste udfordring for besvarelsen af de opstillede spørgsmål har været en tendens til at se på forholdene inden for snævre faggrænser. Med oprettelsen af en Kulturarvsafdeling med både Arkæologi og Nyere Tid på Odense Bys Museer og udarbejdelsen af en fælles forskningsstrategi blev der taget et første skridt til at overskride de traditionelle faggrænser. En projektmodning frem mod dannelsen af "Center for centralitetsstudier" har yderligere formaliseret og styrket det forskningsmæssige samarbejde.

 

Projektdeltagernes kompetencer og projektets forskningsmæssige forankring
MR er ph.d., overinspektør ved og leder af Arkæologi på Odense Bys Museer. Fra efteråret 2013 formand for Den Arkæologiske Arbejdsgruppe under Kulturstyrelsen, i perioden 2011-2013 næstformand for Det Arkæologiske Råd. MR har erfaring med ledelsen af større tværfaglige forskningsprojekter, herunder udarbejdelsen af to monografier. MR er ansvarlig for de igangværende omfattende arkæologiske undersøgelser i Odense Centrum og museets koordinator i udviklingen af et internationalt forskningsprojekt om middelalderlige ødekirkegårde på Sydfyn. MR har desuden arbejdet med vikingetiden i monografiform (Runge 2010).

MBH er cand.phil. og museumsinspektør ved Odense Bys Museer. MBH har siden 1995 stået for registreringen af detektorfund fra museets ansvarsområde og har bl.a. arbejdet med flere fynske bebyggelser med specialiserede funktioner i (f.eks. Henriksen 2000; 2002 (red.); 2004). MBH har på denne vis opbygget et stort kendskab til datidens genstandsmateriale og til de her skitserede problemstillinger. MBH har således arbejdet med centerdannelse på Fyn i romersk og germansk jernalder (Henriksen 2009; 2010) og Odenses tidligste historie, herunder ikke mindst byens opland (Henriksen 2013).

Nærværende ansøgning er en udløber af den projektmodningsbevilling, som museet modtog fra Kulturministeriets Forskningsudvalg i 2013 til udvikling af forskningsprojektet "CENTRUM: centralitetens rum". Projektmodningen har resulteret i oprettelsen af "Center for centralitetsstudier" under Odense Bys Museer. De her i indlejrede projekter - Eilergaard Christensen in prep., Hansen in prep., de igangværende undersøgelser ved Thomas B. Thriges Gade i Odense centrum og detektorundersøgelserne i Odenses periferi - giver et solidt fagligt arkæologisk fundament for projektet. Inden for Nyere Tid afspejler to ph.d.-afhandlinger og en antologi om Odense den store interesse for og viden om byhistorie og herunder Odense Bys historie (Frandsen & Toftgaard 2013; Schjerning 2013; Toftgaard 2013). En ansøgning til NOS-HS (Nordisk samarbeidsnemnd for humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning) om midler til eksplorative workshops om emnet Centralitet i Norden fra yngre jernalder til nutid med Odense Bys Museer som hovedansøger og med forskere fra Aarhus Universitet, Uppsala Universitet, Göteborgs Universitet, Universitetet i Bergen og Universitetet i Oslo som medansøgere vil give projektet væsentlig national og international sparring. Projektet vil desuden indgå i en tæt dialog med netværket "Byer og urbanisering i middelalder og tidligmoderne tid" ved professor Bjørn Poulsen og lektor Søren Sindbæk, Aarhus Universitet.

 

Litteraturliste
Andrén, A. 1985: Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark. Malmö.

Andersson, H. 1972: Zentralorte, Ortschaften und Städte in Skandinavien - einige methodische Probleme. Hermann Hinz (Hrsg.), s. 23-31.

Christaller, W. 1933: Die zentralen Orte in Süddeutschland. Eine ökonomisch-geographische Untersuchung über die Gesetzmäßigkeit der Verbreitung und Entwicklung der Siedlungen mit städtischer Funktion. Jena.

Christensen, S.B. (red.) 2004: Middelalderbyen. Danske Bystudier, 1. Århus.

Eilersgaard Christensen, L. (in prep.): Centralitet og vækst på Fyn i yngre jernalder og vikingetid. Post.doc.-projekt, Odense Bys Museer.

Hansen, J. (in prep.): Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde - et bebyggelseshistorisk regionalstudie. Ph.d.-projekt, Odense Bys Museer.

Henriksen, M.B. 1997: Vikinger ved Helnæsbugten. Fynske Minder 1997, s. 25-58.
-2000: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby. - tre fynske bopladsområder med detektorfund. I: Henriksen, M.B. (red.): Detektorfund - hvad skal vi med dem? Dokumentation og registrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder. Rapport fra et bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård den 26. oktober 1998. Skrifter fra Odense Bys Museer vol. 5, s 17-60.<br />
-2002 (red.): Metalhåndværk og håndværkspladser fra yngre germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Rapport fra et seminar på Hollufgård den 22. oktober 2001. Skrifter fra Odense Bys Museer vol. 9. 2002. Odense. -2004: På vejen til Nyborg. - nye fund af vikingetidsbopladser ved Vindinge og Avnslev. Nyborg Før & Nu 2003, s. 7-26.<br />
-2009: Brudager Mark - en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1-2. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. 844 sider. Odense.<br />
-2010: Gold deposits in the Late Roman and Migration Period landscape - a case study from the island of Funen (Fyn), Denmark. I: U.L. Hansen & A. Bitner-Wróblewska (red.): Worlds Apart? Contacts across the Baltic Sea in the Iron Age. Network Denmark-Poland, 2005-2008. Nordiske FortidsminderSerie C, volume 7, s. 389-432. København-Warszawa 2010.<br />
- 2013: Odenses forgænger - eller: én af mange? I: Beretning fra det toogtredivte tværfaglige vikingesymposium. Red: L. Bisgaard, M. Bruus & P. Gammeltoft. Forlaget Wormianum og De tværfaglige vikingesympoiser 2013, s. 68-83.

Hohenberg, P.M. & Lees, L.H. 1985: The Making of Urban Europe 1000-1950. Cambridge.
Jacobsen, J.A. 2001: Fynske jernalderbopladser. Bind 2. Odense herred. Skrifter fra Odense Bys Muser. Vol. 1, 2. Odense.

Jørgensen, L., 2003: Manor and Market at Lake Tissø in the Sixth to Eleventh Centuries. The Danish "Productive" Sites. I: T. Pestell & K. Ulmschneider (red.): Markets in early medieval Europe, 650-850, s. 175-207. Cheshire.<br />
-2009: Pre-Christian cult at aristocratic residences and settlement complexes in southern Scandinavia in the 3rd-10th centuries AD. I: U.v. Freeden, H.Friesinger & E. Wamers (red.): Glaube, Kult und Herrschaft. Phänomene des Religiösen im 1. Jahrtausend n.Chr. in Mittel- und Nordeuropa. Aktendes 59. Internationalen Sachsensymposions und der Grundprobleme derfrühgeschichtlichen Entwicklung im Mitteldonauraum, s. 329-354. Bonn.

Lauritsen, Aa. 1974: Volden omkring vikingetidens Odense. Fynske Minder 1974, s. 140-154.

Runge, M. 2010: Kildehuse II. Gravpladser fra bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. Fynske Studier. Bind 23.

Schjerning, C. 2013: Følelsernes fællesskaber: moralske følelser og sociale relationer i København 1771-1800. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2013.

Skre, D. 2007 (ed.): Kaupang in Skiringssal. Kaupang Excavation Project. Publication Series, Volume 1. Norske Oldfunn XXII. Århus.

Skre, D. 2007 (ed.): Means of Exchange. Kaupang Excavation Project. Publication Series, Volume 2. Norske Oldfunn XXII. Århus.

Thrane, H., T. Nyberg, F.Grandt-Nielsen & M. Venge, 1982: Fra boplads til bispeby. Odense til 1559. Odense.

Toftgaard, J. 2012: Citydannelse, butiksstrøg og byidealer. Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg 1870-1970. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet og Odense Bys Museer.

Frandsen, J.N. & J. Toftgaard 2013. Odense i forvandling. Drømme og virkelighed.

Weber, M. 1958: The City. Ed. M. Martindale & G. Neuwirth. New York. Free Press.

 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer