Velkommen til Elverhøj!

- Fyrtøjets nye udstilling på Møntergården!

Der er ikke mange, der ved det; men H.C. Andersen har skrevet et eventyr der hedder Elverhøj.  I Elverhøj bor Elverkongen og hans familie, og her holder fest for sære gæster fra fjern og nær.

Du kan læse en genfortælling af Elverhøj her.

Børnekulturhuset har sat eventyret om Elverhøj op i de smukke rammer i den gamle lade på Møntergården. Inde i Elverhøj kan børnene finde scenografiske rum til leg, udklædning og fordybelse. På den måde får de lov at træde indenfor i de underjordiskes hemmelige verden.

 

Og på den måde oplever de også, hvordan deres nutidskultur har rødder i fortiden. For fantasybøger, fantasyfilm og -spil har hentet masser af inspiration fra gammel folketro og folkeeventyr, myter og sagn. De er fulde af magiske og betagende væsner: trolde, elvere , dødningeheste, troldmænd, spåkvinder, talende dyr ... Ligesom H.C. Andersen eventyr.

 

På udvalgte dage tilbyder vi en kreativ workshop i vores atelier. Orienter dig på dagen i billetsalget på Møntergården.

 

Møntergården på Møntestræde 1 er Børnekulturhusets hjem fra 2018 og frem til Det Nye H.C. Andersens Hus åbner i 2020.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer