Specialforløb

Fyrtøjet har stor erfaring i at lave forløb for børn og unge med særlige behov, f.eks. elever med indlæringsvanskeligheder, udviklingshæmmede eller børn med funktionsnedsættelser i forskellig grad.

For alle gælder det, at de har stor glæde af at have huset helt for sig selv i den tid forløbet varer. De skal ikke forholde sig til andre gæster.

Teaterforløb for elever med indlæringsvanskeligheder
Børn med koncentrationsbesvær har ofte stor glæde af den levende fortælling, som indleder teaterforløbet. Bagefter er der udklædning og teaterimprovisation. Formidleren skaber et lille teaterstykke sammen med børnene - nu og her. I den proces kan vi møde dem, hvor de er og som de er. Til sidst er der fri leg. Og her er det en god oplevelse for både elever og lærere/pædagoger, at Fyrtøjets kulisser er bygget til at blive leget med. Der må leges med alt og røres ved alt.  

Teaterforløb og Billedforløb for udviklingshæmmede børn og unge
Vi tilpasser den levende fortælling til eleverne og inddrager de eventuelle udbrud og bidrag de kommer med undervejs.
 
Teaterforløb: Efter fortællingen er der udklædning og teaterimprovisation. Formidleren skaber et lille teaterstykke sammen med børnene/de voksne, og det er en god succesoplevelse for dem, at vi griber fat, der hvor de har deres styrke.

Billedforløb: Efter fortællingen samles eleverne i atelieret. De skaber et billede med udgangspunkt i temaet omkring Den Standhaftige Tinsoldat.

Til sidst i begge forløb kan de gå på opdagelse i Fyrtøjets eventyrland, hvor de må røre ved alt, prøve de kostume, som findes der - og opleve de mange sanseindtryk som er i rummene: De er bygget af forskellige materialer, der er  nykomponeret og afvekslende musik til at understrege stemningen i de forskellige rum og en særlig lyssætning, skabt af en af landets bedste lysdesignere fra Odense Teater.

Sanseforløb for multihandicappede
Fyrtøjet afvikler også forløb for handicappede med multiple funktionsnedsættelser i moderat til svær grad. Varigheden er fleksibel og kan tilpasses. Typisk er 1 1/2  time passende. Men et kortere forløb er også muligt. Der kan bookes, så forløbet begynder kl. 9.00 eller kl. 11.30.

Formidleren fortæller med få ord historien om Den Standhaftige Tinsoldat. Undervejs inddrages lyde, instrumenter, tøjdyr og andre genstand de kan røre ved.

I deres eget tempo kommer eleverne derefter omkring i Fyrtøjets eventyrverden. Kulisserne rummer mange sanseoplevelser: De er bygget af forskellige materialer, der er nykomponeret og afvekslende musik til at understrege stemningen i de forskellige rum og en særlig lyssætning, skabt af en af landets bedste lysdesignere fra Odense Teater.

Prisen for et specialforløb er 1450 kr. Booking på tlf. 6551 4601 eller museum@odense.dk

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer