Det Nye H.C. Andersens Hus

Det nye H.C. Andersens Hus designes af det verdensberømte japanske arkitektfirma Kengo Kuma & Associates.

Kengo Kuma var selv til stede ved præsentationen i Odense sammen med repræsentanter for Event Communications, der står for indholdsdesignet i museet.

Se filmen hvor de fortæller om projektet

A.P. Møller Fonden er den største bidragsyder til realiseringen af det nye hus, og donerer 225 millioner kroner til det prestigefyldte byggeri. Desuden bidrager Augustinus Fonden med 20 millioner og Odense Kommune med 60 millioner kroner.

Byggeriet af det nye H.C. Andersen Hus i Odense forventes at starte primo 2017 og stå færdigt i 2020. 

Kengo Kuma & Associates:
Kengo Kuma er en prisbelønnet, japansk arkitekt, som har stået bag utallige bygninger og museer i Japan og i resten af verden. Kengo Kuma har blandt andet vundet "Architectural Institute of Japan Annual Award" for The Noh Stage in Forest at the Toyoma Center for Performance Arts i 1997 og "The Murano Prize" i 2000 for The Nakagawa-machi Bato Hiroshige Museum of Art.

Selv er Kengo Kuma jublende glad for at skulle gennemføre sit vinderprojekt:

"Jeg er lykkelig for at få lov til at arbejde med en så ikonisk figur som Andersen, som betød rigtig meget for mig, da jeg voksede op. I hans eventyr fandt jeg noget af den magi og den begejstring, som hele livet har været en del af min drivkraft, og her får jeg tilmed lov til at bringe mit indre barn ind i projektet. Tænk at bygge et nyt museum, der er mere havfrue, grim ælling og store hundeøjne end gamle dokumenter."

(Børsen 18.11.2016)

Foruden at stå for designet af H.C. Andersens Hus i Odense, skal Kengo Kuma & Associates også tegne det nye olympiske stadion i Tokyo.

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer