Mediemixeren

Interaktive tilbud giver dig mulighed for at opleve og forstå mediehistorien og mediernes rolle i dag.

MedieMixeren - er din egen elektroniske legestue.

Her kan du skabe medieproduktioner og gå på opdagelse i den nyeste teknologi. Du kan lave optagelser i vores to tv-studier, producere lyd med redskaberne i Lydstudiet og redigere på Mixerpulten.

Aktiviteterne har dig i hovedrollen. F.eks. Den Varme Stol, hvor du kan blive interviewet af en virtuel Jes Dorph-Petersen. Eller Chromakay Studiet, hvor du kan rapportere "live" fra f.eks. Amalienborg på dronningens fødselsdag. Du kan også arbejde med lydoptagelse og lave egne lydeffekter ved hjælp af analoge remedier i Lydboksen. I Ordet er frit kan du via telefon, lysavis og tavle sige din mening om et aktuelt mediedilemma.

Via mediemixeren.dk kan du hente og dele dine produktioner - se MedieMixeren her.

MedieMixeren har også sit eget Mediatek med klip fra radio, tv og reklamefilm fra 1920'erne og frem til i dag. Her kan du gå på opdagelse og følge forskellige temaer gennem radio og tv's udvikling i Danmark.

I biografen kan du se reklamefilm af ældre og nyere dato.

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer