13 - Ret og straf

Forbrydere sættes for en dommer, men fængsel er ikke den mest brugte strafmetode. Voldsmænd, tyve og hekse straffes med bøde, prygl eller henrettelse.

Flere juridiske systemer
Købstæder som Odense har dengang sine egne love. De er fastsat af rådstueretten og gælder kun inden for bymuren. Desuden findes der kongens love, og i den katolske tid er der også et kirkeligt juridisk system, den kanoniske ret. De forskellige retssystemer eksisterer parallelt. Hvilket der skal bruges, er til tider noget uklart.

Rådstueretten
Rådstueretten består af Odenses fremmeste mænd, især de rige købmænd. Rådet består af to borgmestre samt en række menige medlemmer. I særlige sager kan rådet indkalde eksperter som for eksempel biskoppen. Op igennem 1500-tallet fungerer rådstueretten som en appeldomstol for de sager, der er blevet afgjort på bytinget.

Straftyper
Rådstueretten kan idømme en forbryder forskellige legemsstraffe. Det betyder som regel prygl eller henrettelse. Hvis en forbryder skal have prygl, bliver han lænket til en kag. Den mest almindelige henrettelsesform er hængning. I særlige sager foregår det ved halshugning. For almindelige folk sker det med en økse, men er den anklagede adelig, har han ret til at blive henrettet med sværd. Hvis forseelsen er mindre alvorlig, kan man idømme forbryderen en bøde. Fængselsstraf bruger man ikke.

Se museumsinspektør Mads Thernøe fortælle om de straffe, man kunne blive udsat for i middelalderen:

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer