2 - En by bliver til

Kimen til Odense bliver lagt i den tidlige middelalder ved en vej, der løber tværs over Fyn. Flere og flere folk kommer til, og det ene hus efter det andet skyder op.

Foto: Kvorning Design og Kommunikation

Konger på rejse
Vejen fra Storebælt til Lillebælt binder allerede i vikingetiden Dammark sammen. Ad denne vej rejser kongen rundt i landet fra kongsgård til kongsgård for at håndhæve sin magt. Ved vejen ligger der allerede før år 1000 kongsgårde i Odense og Hjulby og vidner om byernes betydning.

Knud den Helliges drab i Sct. Albani Kirke 1086

Kunstner: Christian Albrecht von Benzon

En helgen i Odense
Få år efter drabet på Knud den Hellige nedskriver munken Ælnoth, hvordan oprørere den 10. juli 1086 belejrer kongen og hans følge i Albani Kirke. Kongen dør ikke i kamp, men i bøn foran alteret. Kong Knud bliver Danmarks første helgen og martyr. Kongemagten får dermed en velsignelse fra højeste sted - fra Guds stedfortræder på jorden, paven i Rom.

Skt. Knuds By
Svend Estridsen og hans sønner regerer Danmark i næsten 100 år fra 1047 til 1134. I denne periode bliver Odense en by, hvor Skt. Knud dyrkes i stor stil. Set udefra er Odense på mange måder mere et kloster med en bebyggelse end en by med et kloster. En odenseaner kunne også dengang gå ned ad det, vi nu kender som Overgade og Vestergade - vikingekongernes gamle hovedvej.

 

Museumsinspektør Mads Thernøe fortæller om Nonnebakken:

 

Museumsinspektør, Mads Thernøe, fortæller historien om drabet på Knud den Hellige i Odense:

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer