5 - En verden i forandring

Hvordan hænger verden sammen? Det spørgsmål kommer for alvor til diskussion i 1500-tallet. Teknologien fører en helt ny opfattelse af tiden med sig, og reformationen sætter forholdet til Gud i et nyt lys.
Foto: Ard Jongsma

Renæssancen i Odense
Med nogle hundrede års forsinkelse når renæssancen til Odense. I løbet af 1500-tallet ændrer byen karakter. Videnskabsfolk og kunstnere bosætter sig i byen. Lærde folk som Cornelius Hamsfort bliver bærere af renæssancens tanker om humanisme og videnskab og kommer til at præge byens udvikling.

Reformationen i Odense
Reformationen i 1536 får store konsekvenser for Odense. I middelalderen er byen med sine 9 kirker og 6 klostre et knudepunkt for den katolske kirke. Da den forsvinder, opstår et tomrum. De besiddelser og funktioner, som den katolske kirke tidligere havde haft, bliver overtaget af andre eller afskaffet. Blandt andet bliver Skt. Jørgensgården nedlagt.

Foto: Kvorning Design & Kommunikation

Opfattelsen af tiden
I renæssancen bliver der et større behov for at kunne måle tiden. Tidligere var dagen inddelt efter tidebønnerne, men i mere specialiserede samfund er der behov for større præcision. Derfor bliver teknikken i urene forfinet, og i 1500-tallet dukker bordurene op. Tiden er nu ikke længere kun knyttet til den religiøse verden, men også den videnskabelige.

Museumsinspektør Mads Thernøe fortæller om datidens tid og tidsopfattelse:

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer