Fakta om...

...H.C. Andersen festspillet Amor og Digteren

Et af H.C. Andersens tidligste eventyr "Den uartige Dreng" fra 1835 danner baggrund for Amor og Digteren. Den personlige baggrund for dette eventyr kan skyldes dels H.C. Andersens forelskelse i Riborg Voigt og dels forelskelsen i Louise Collin. I Sophus Michaëlis' dramatisering er det dog digterens forelskelse i Jenny Lind, det handler om.    

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...Carl Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i sine ældre dage led af hjerteproblemer. I 1922 fik den 57-årige komponist således nogle alvorlige hjerteanfald og måtte tilbringe en stor del af sommeren i sengen. Da lægen havde beordret Carl Nielsen til at holde sig mest muligt i ro, intensiverede han sin seneste fritidsbeskæftigelse, nemlig at strikke. Støveklude, grydelapper og håndklæder blev strikket, og Carl Nielsen lavede små melodier, som han piftede i takt med strikkerytmen.
På Carl Nielsen Museet kan man se både Carl Nielsens strikketøj og strikkepinde.   

 
 
Relaterede Nyheder
 

Noder til Amor og Digteren

Odense Bys Museer har maj måned 2007 erhvervet eksemplarer af noder til to sange fra H.C. Andersen-festspillet Amor og Digteren. Der er tale om henholdsvis "Italiensk Hyrdearie" og "Vi elsker dig, vort høje Nord".

Odense Bys Museer har maj måned 2007 erhvervet eksemplarer af noder til to sange fra H.C. Andersen-festspillet Amor og Digteren. Der er tale om henholdsvis "Italiensk Hyrdearie" og "Vi elsker dig, vort høje Nord". Noderne har Odense Bys Museers interesse, dels fordi de begge bærer håndskrevne dedikationer fra komponisten Carl Nielsen, som stod bag musikken til festspillet, og dels på grund af deres tilknytning til såvel H.C. Andersens som Odense Bys historie.

Forside til "Italiensk Hyrdearie"
Forside til "Vi elsker dig, vort høje Nord"

2. april 1930 ville H.C. Andersen være fyldt 125 år. Allerede på det tidspunkt gav digterens fødselsdag anledning til massive fejringer - ikke mindst i fødebyen Odense. Blandt de lokale tiltag var netop tilblivelsen og opførelsen af festspillet Amor og Digteren. Bag dette stod endnu to markante fynboer, idet teksten var skrevet af den i Odense fødte forfatter, Carl Nielsens ven, Sophus Michaëlis (1865-1932), mens Carl Nielsen stod for musikken. Carl Nielsen komponerede musikken til dette festspil, der skulle vise sig at blive hans sidste scenemusik, i perioden fra april til juni 1930 og udtalte selv følgende om værkets baggrund i et interview til Fyns Tidende 3. april 1930:

"Ideen til Amor og Digteren skyldes egentlig mig selv. For et Aars Tid siden ledede jeg i Odense en Fremførelse af nogle af mine Værker. Rektor Holbech (fra Odense Katedralskole) henvendte sig ved denne lejlighed til mig og anmodede om, at jeg vilde skrive Musikken til en Kantate til de Festligheder, der skal afholdes til Sommer. Jeg svarede, at en Kantate vist vanskelig kunne inspirere mig - oprigtig talt; jeg har jo allerede gjort adskillige - men at jeg saa bedre kunne tænke mig en lille Opera eller hvad man kalder et Festspil. Naa, og saa bladrede jeg i Tankerne straks Eventyrene igennem og standsede snart ved Eventyret om Den uartige Dreng. Denne Fortælling om Digterhjertet, som vel var gammelt, men ak, stadig saa tilgængelig for Amor, har bl.a. den Fordel, at den rummer en meget dramatisk Situation... De ved det Øjeblik, da den uartige Dreng, som Digteren har lukket ind, skyder ham med sin Pil i Hjertet. Det er dette Eventyr, Sophus Michaëlis nu har dramatiseret, idet han benytter H.C. Andersens Forelskelse i den svenske Sangerinde Jenny Lind."

Handlingen i Michaëlis' tekst udspiller sig på H.C. Andersens hotelværelse i Berlin nytårsnat 1845. Her sidder digteren og føler sig ensom i den kolde, regnfulde nat, da Amor springer ind og skyder ham i hjertet med bue og pil. Herefter kommer den svenske nattergal Jenny Lind på besøg og tryllebinder digteren med en sang (Italiensk Hyrdearie). H.C. Andersen forelsker sig hovedkulds i sangerinden, hvilket får ham til at fortælle hende om sin fynske barndom, og sammen med kærligheden til Jenny Lind udgør dette stykkets handling.
Flere tableauer illustrerer digterens fortælling - det sidste viser som i et drømmesyn, hvordan Odense By hylder sit berømte bysbarn. Hele festspillet varer ca. en lille time, og det består musikalsk af en ouverture og 11 satser, hvoraf de fleste er melodramaer. Besætningen er orkester, sangsolister og kor.

Carl Nielsen dirigerede selv, da festspillet blev uropført på Odense Teater 12. juli 1930. Dagen efter skrev Carl Nielsens svigersøn, Emil Telmányi, bl.a. følgende i en anmeldelse i Fyns Tidende:

"Carl Nielsen, som allerede flere gange før har skrevet musik til skuespil, har også denne gang givet os et meget smukt bevis på sin sans for det dramatiskmusikalske. Han har i festspillet "Amor og Digteren" med kyndig hånd skabt en udtryksfuld, illuderende og festlig musik. [...] Fra festspillet medtager vi en stille fortryllelse. Det lykkedes komponisten i forening med digteren at levendegøre H.C. Andersens ånd".

Om billedet: Thorkild Roose og Mary Alice Therp i skikkelse af hhv. digteren og divaen. I D's anmeldelse af festspillet i Fyns Tidende 13. juli 1930 kunne man bl.a. læse følgende: "Hr. Thorkild Roose levendegjorde en kær Digter, levendegjorde ham med mange smaa karakteristiske Træk og først og sidst med den varme Inderlighed og det Følsomhedens Sind, der var fremherskende. Det var gjort saa enkelt og naturligt, og netop derfor virkede det ægte... Fru Mary Alice Therp spilllede fint og smukt den svenske Nattergal Jenny Lind, og Samspillet mellem de to var overordentlig virkningsfuldt." Fotoet er et aftryk fra samme kilde.

Om "Italiensk Hyrdearie" skrev Telmányi, at den "er skrevet over en gammel italiensk sonet [...] og giver den svenske nattergal lejlighed til at præsentere sig meget fordelagtigt i sin kendte, charmefulde attitude: syngende ved taffelklaveret. Der var en egen pastoralsk stemning over denne arie, hvis midterparte er skælmsk, uskyldigt koket og indsmigrende, en ægte "Belcanto-arie", isprængt lidt koloratur, det som klædte den svenske nattergal bedst".

Portræt af Mary Alice Therp (1896-1996). Foto i privat eje.

Den erhvervede node til "Italiensk Hyrdearie" er håndskrevet. Hvem der står bag netop denne afskrift er uvist, men Carl Nielsen har sat sin autograf øverst på første side, såvel som forsiden prydes af følgende dedikation i komponistens hånd: "Til Fru Alice Therp med hjertelig Tak og Beundring for Udførelsen af denne Arie fra Carl Nielsen Odense 16-7-30".
Fru Alice Therp var kongelig operasangerinde Mary Alice Therp, der ved uropførelsen af Amor og Digteren udførte rollen som Jenny Lind. I denne egenskab udførte hun også den smukke hymne "Vi elsker dig, vort høje Nord", som museet ligeledes har erhvervet noden til. Den pågældende node er et enkelttryk fra forlaget Vilhelm Hansen, og den bærer på forsiden følgende påskrift fra komponisten: "Til Fru Mary Alice Therp med Tak og Hyldest for den smukke Udførelse af Sangene i "Amor og Digteren" Odense 16-7-30."

Ifølge Emil Telmányi fik festspillet kun den ene opførelse på Odense Teater, men 20. oktober 1930 dirigerede Telmányi ouverturen og et uddrag af scenemusikken på en af sine kammerorkesterkoncerter, lige såvel som han forestod opførelsen af udvalgte satser på en koncert 2. marts 1931 arrangeret af "Foreningen Niels W. Gades Minde". I øvrigt en koncert som Carl Nielsen selv skulle have dirigeret, men som han måtte renoncere fra på grund af et af sine hjerteanfald. Værket fik efterfølgende lov til at ligge stille hen først i komponistens skrivebord og siden på Det Kgl. Bibliotek, men en mindekoncert i forbindelse med komponistens 100-års dag i 1965 blev anledning til at finde festspillet frem fra gemmerne. Siden er det blevet til flere koncertopførelser, såvel som værket er blevet indspillet.

Kilder:
D.: "Festforestillingen paa Odense Teater", Fyns Tidende, 13. juli 1930.
Kjelgaard, Palle: "Carl Nielsen: Ouverture til "Amor og Digteren", værknoter til koncert med Radiosymfoniorkestret
Telmányi, Emil; Carl Nielsens musik til "Amor og Digteren" Anmeldt af Violinisten Emil Telmányi, Fyns Tidende, 13. juli 1930
Telmányi, Emil: "Omkring en ny Carl Nielsen-publikation", Dansk Musik Tidsskrift 1968, s. 121-124.