Levende Historie
Følg med på Facebook

Omkring Den Fynske Landsbys huse og gårde er anlagt haver, der enten bidrager med spiselige vækster eller er smukke at se på - eller begge dele!


Havebruget var vigtigt i 1800-tallets selvforsynende landbrug. Her dyrkede man de grøntsager og urter, der skulle bruges til madlavning og drikkevarer. Derfor er haverne også en vigtig del af formidlingen i Den Fynske Landsby.

På en tur i Landsbyen kan du besøge kålgårde og humlehaver, abildgårde og prydhaver - eller tage en tur i den smukke præstegårdshave ved Tommerup Præstegård.
Ud over at fortælle historien om selvforsyningen på landet i 1800-tallet bruges havernes afgrøder desuden, når der laves mad på de gamle komfurer i forbindelse med Levende Historie.

Kålgårde
I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i husholdningen. Den vigtigste af disse var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig. Grønkålen - i form af f.eks. grønskålssuppe eller søbekål - spillede en betydningsfuld ernæringsmæssig rolle i de lange vintermåneder.
Kålgårde finder du ved hus 6, 8, 9, 11.

Læs mere om kålgårdene her.

Humlehaver
Man har dyrket humle i Danmark siden 1100-tallet. I 1800-tallet var Fyn for den vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Humlen var vigtig, fordi den blev brugt som smags- og holdbarhedstilsætning ved ølbrygning.
I Den Fynske Landsby findes tre humlehaver, i de to gror humlen på stager, men ved Boelstedet fra Melby vokser humlerankerne op ad simer, som man typisk brugte det i træfattige områder. Du finder humlehaverne ved hus 1, 10 og 13.

Læs mere om humlehaverne her.

 

 

Abildgårde
I abildgården dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad. I abildgårdene havde man æble- og pæretræer, måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske. På det frugtbare Fyn havde frugtavlen stor fremgang i 1700- og 1800-tallet, bl.a. med hjælp fra lokale godsejere samt fra Landhusholdningsselskabet, der udloddede præmier for frugttræers fremme.
Abildgårde finder du ved hus 9, 13, 15 og 16.

Læs mere om abildgårdene her.

Prydhaver
Prydhaverne er en ret sen havetype, der først for alvor breder sig på landet i slutningen af 1800-tallet. Prydhaverne var inspireret af herregårdenes parker og havde primært rekreative formål. Her havde man blomstrende og duftende planter, der var en fryd for øjet. Ofte var det gennem præstens have, at almindelige landboer fik inspiration til at anlægge en blomsterhave - eller til at ændre den efter tidens mode.
I Den Fynske Landsbys præstegårdshave ses en landskabelig have, som den så ud i slutningen af 1800-tallet. Prydhaver finder du ved hus 2, 6 og 7.

 
 
Odense Bys Museer · Overgade 48 · DK-5000 Odense C
museum@odense.dk · Tel +45 6551 4601