Kunst Uden Filter - Atelierudstilling

Udstillingen præsenterer Dan Jensens og Lone V. Petersens kunstneriske nyfortolkninger af H.A. Brendekildes maleri "Udslidt" fra 1889.

I en hel måned dannede Fyns Kunstmuseum i efteråret 2011 ramme om en kunstnerisk event, der gav museets gæster en enestående chance for at komme helt tæt på den kunstneriske arbejdsproces.

Udstyret med masser af farver og pensler skabte Dan Jensen og Lone V. Petersen i museets atelier to helt unikke og meget personlige fortolkninger af det kendte maleri ”Udslidt”.

Det blev en intens måned i atelieret, hvor publikum i alle aldre benyttede sig af muligheden for at følge værkernes udvikling og stille spørgsmål til kunstnerne. Det er resultatet af dette kunstneriske arbejde, der nu præsenteres i Kunst Uden Filter - Atelierudstillingen.

Processen kan desuden genopleves i den ledsagende film, der ud over at give et grundigt indblik i kunstnernes ideer, overvejelser og oplevelser også inddrager publikums reaktioner og kommentarer til den kunstneriske event. Filmen er produceret af Jonas Nørregaard Rasmussen.

Se en teaser her

 


Dato

  • 17. februar 2012 - 01. juni 2012

Sted

Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C

tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*