Sanderumgaards Romantiske Have

 

 

 

Herregården Sanderumgaards Romantiske Have åbner for publikum i maj 2010 efter en gennemgribende renovering. I den anledning viser Fyns Kunstmuseum en udstilling med de mange fornemme kunstværker, der skildrer haven eller knytter sig til herregården.
Der vises blandt andet værker af Jens Juel, af C.W. Eckersberg, der i 1806-07 på bestilling udførte en suite prospekter af herregårdens dengang forholdsvis nyanlagte have i den moderne landskabelige engelske stil, samt skildringer fra kobberstikkeren J.F. Clemens hånd. Sanderumgaards daværende ejer, hofmarskal og kammerherre Johan Bülow dyrkede i oplysningstidens ånd billedkunsten, digtekunsten og videnskaben, hvilket præger stedets historie, og dette aspekt præsenteres på udstillingen i form af malerier, bogkunst, diverse dokumentarisk materiale mv.

 


Dato

  • 26. maj 2010 - 26. september 2010

Sted

Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C

tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*