Sommeraktivitetsbillet for hele familien på Fyns Kunstmuseum

Sommeraktivitetsbillet for hele familien.
I sommerferien tilbyder Fyns Kunstmuseum særlige aktivitetsbilletter for hele familien til den store særudstilling HIMMELGÅDER.
Her kan du komme på RumEkspedition og jagte mystiske rumvæsener, der har efterladt slimede spor og mærkelige genstande rundt omkring i museets sale. Alle sporene tegner du ind i din personlige Logbog, som du får udleveret sammen med en rumkappe, når du kommer. Logbogen får du med hjem.
Du kan også designe dit eget gådefulde rumvæsen efter hemmelige fotooptagelser, som Fyns Kunstmuseum er komme i besiddelse af og deltage i en tegnekonkurrence. Førstepræmien er et Stratego Starwars Clone Wars – brætspil. Vinderen offentliggøres på Fyns Kunstmusems Facebookside den 3. september 2012.
Trænger du til en kunstpause, så kig op i Børnenes Atelier på 2. sal. Her er der farver og papir, sjove tegninger af rumhunde og raketter lige til at farvelægge og inspirerende astronauttegninger, som du kan tegne videre på.
Vejledende alder fra 6 år.
Aktivitetsbillet børn 25 kr.
Dato
- 23. juni 2012
- 05. august 2012
Sted
Fyns Kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*