Rundvisning på Børnekulturhuset Fyrtøjet

Fyrtøjet formidler H.C. Andersens eventyrverden til danske og udenlandske børnefamilier, skoler og institutioner gennem historiefortælling, teaterimprovisation, billedkunst, leg og scenografiske installationer. Kom og hør om de formidlingsmæssige overvejelser, der ligger bag Fyrtøjets arbejde!

Vi tilbyder både generelle introduktioner til Fyrtøjet og rundvisninger for faggrupper, der har særlige interesseområder. Det kan være danske eller udenlandske lærer-, pædagog- eller universitetsstuderende, der ønsker at høre om Fyrtøjets brug af mundtlig fortælling eller æstetiske udtryksformer og virkemidler i formidlingen. Det kan være ansatte på kultur- eller undervisningsinstitutioner, der ønsker inspiration og erfaringsudveksling. Spørg gerne, hvis der er særlige ønsker!

Rundvisninger udbydes på dansk eller engelsk.

Prisen for en rundvisning af ca. 60 min. varighed med max 25 personer: 2000 kr. Derudover betales der entré til Fyrtøjet. Studerende har gratis entré.

Ønskes der derudover fortælling, kan der arrangeres et særligt tilbud.

Kontakt: Odense Bys Museer: Tlf. 6551 4601 eller mail:museum@odense.dk

Kort om Fyrtøjet: mandag til torsdag afvikler vi teaterforløb, oplevelsesture eller billedkunstforløb med børn fra skoler og forskellige institutioner. Vi indleder med historiefortælling, derpå følger den praktiske workshop og endelig er der fri leg i Fyrtøjets smukke Eventyrland. Scenografien er skabt i samarbejde med professionelle teatermalere, lysdesignere og scenografer. Den sætter rammen for leg og læringsforløb. Musik, særligt komponeret til udstillingen, lyder i baggrunden og både fortolker eventyret og inspirerer børnene i deres leg. Kostumerne til børn og voksne er af høj kvalitet.

I weekender og skoleferier er huset åbent for familier og andre besøgende. De oplever også levende fortælling, atelierworkshops eller små eventyrimprovisationer og må tage hele huset i brug.

 

 

 

Bliv medlem af Museumsklubben
Tag et kig i webshoppen
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer