Kulturnat - Besøg Anne Marie Andersdatter
Hyggen er sat i højsædet i H.C. Andersens Barndomshjem på Kulturnatten. Her vækkes fortiden bogstavelig talt til live. Anne-Marie Andersdatter byder velkommen til sin beskedne bolig. Familier inviteres til at lege som på H.C. Andersens tid og til at smage på hverdagskosten, som den har været serveret i de odenseanske hjem. I løbet af aftenen er det muligt at høre et eventyr eller to og komme på en omvisning i H.C. Andersens Barndomshjem.
I haven vil der være muligt at lege som i gamle dage. Det kan være panteleg, spille bold på mur og andre lege med det, der er lige ved hånden. Man kan også prøve stylter på de toppede brosten og måske hoppe i tov. I Munkemøllestræde (der vil være spærret delvist af) kan man hinke, lege andre gamle lege og deltage i træskoløb - og måske løbe af med sejren som den, der har løbet længst i træsko. Der vil være en lille præmie til de bedste.
Program
Fra kl. 17.00. Smagsprøver af fedtemadder og pølsemadder, gammeldags øl og saftevand.
Kl. 17 til 21. Lege og konkurrencer
Kl. 17.30, 18.30 og 19.30. Oplæsning af et H.C. Andersens eventyr eller to.
Kl. 20. Omvisning i H.C. Andersens Barndomshjem.
Kl. 21. Anne-Marie Andersdatter ønsker godnat. Vinderen af træskoløbet kåres.
Fri entré.
Dato
- 03. september 2010
kl.
17:00 -
21:00
Sted
H.C. Andersens Barndomshjem
Munkemøllestræde 3-5
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 11.00 - 15.00*
Voksne: 30 kr.
Grupper: 25 kr. (min. 10 personer)
Børn: (0-17 år inkl.) 0 kr.