...Eventyr tegnet på karton
I perioden 1925-30 kunne man i pakker med surrogatkaffe samle mærkater med illustrationer af H.C. Andersens eventyr. Illustrationerne er tegnet af Hans Tegner (1853-1932) med pen og vandfarve, trykt på karton og udgivet af Kaffesurrogatfabrikken "Danmark". Hver gang man købte 500 gram surrogatkaffe fik man et mærkat, og hos købmanden kunne man købe et album at samle dem i. Det var muligt at samle helt op til 50 mærkater med eventyr-illustrationer.
...Søofficeren Vilhelm Pedersen (1820-1850) var den første illustrator af H.C. Andersens eventyr?
Som en del af samarbejdet mellem forlægger Lorck i Tyskland og H.C. Andersen planlagdes en samlet, illustreret udgave af digterens eventyr. Som illustrator anbefalede H.C. Andersen den hidtil ukendte søofficer Vilhelm Pedersen. Vilhelm Pedersen, som døde i en ung alder i 1859, nåede at illustrere 80 af H.C. Andersens eventyr og historier. Hans tegninger blev behændigt overført til træsnit, hvorved det sarte i originaltegningerne desværre gik tabt. Pedersens streg er velkendt, og de blide og yndefulde illustrationer passer fint til tonen i Andersens eventyr.
Børnetegninger fra Rumænien
Nedenstående tegninger er tegnet af rumænske børn i anledning af H.C. Andersens fødselsdag 2009
I forbindelse med fødselsdagen udskrev H.C. Andersen Kindergarten i Orsova en landsdækkende konkurrencen. Konkurrencen blev så populær, at der også kom bidrag fra Polen og Slovenien.
Gennem mere end 800 tegninger, 300 masker, 100 historier og 20 CD'er med danse er H.C. Andersens eventyr blevet skildret. Børnehavelærerinde Cristina Stica har været projektleder for konkurrencen.
H.C. Andersen opholdt sig i Orsova fra den 12. til den 22. maj 1841. Dette ophold er beskrevet i rejseskildringen En Digters Bazar. H.C. Andersen tegnede også nogle tegninger under dette ophold.
Prinsessen på ærten
Kejserens nye klæder
Nattergalen
Den grimme ælling
Flere eventyr
Tommelise
Den lille havfrue
Den standhaftige tinsoldat
Den lille pige med svovlstikkerne