Relaterede links
 
Fakta om...

...Besøgstal

1908: 4.020 besøgende

1930: 28.014 besøgende 
         (efter udbygning)

1950: 80.420 besøgende

1977: 151.221 besøgende 
         (efter ombygning 1976)

1990: 148.297 besøgende

2005: 183.563 besøgende 
         (efter ombygning 2002-04)
2008: 88.195 besøgende

2009: 85.297 besøgende

Besøgstallene er gældende for H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...at du kan få flere oplevelser med rabat?

 Læs mere her.

 
 
Relaterede Nyheder
 

Præsentation af museet

H.C. Andersens Hus giver gennem mangeartede og dybdegående udstillinger et spændende indblik i digterens liv og virke.

Det gule hjørnehus, H.C. Andersens fødested

I den gamle bydel i Odense ligger eventyrdigterens fødested. H.C. Andersens Hus åbnede i 1908 som museum for digterens liv og virke og er dermed et af verdens ældste digtermuseer.

Museets udstillinger fortæller om digterens liv, fra barndomsårene som fattig skomagersøn i Odense, gennem den svære tid på vej mod drømmenes mål i København, skolegangen, digterens debut og forfatterkarriere, alderdom og død. Du kan følge digterens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser.

Udstillingerne fører dig tilbage til den tid, som H.C. Andersens værker udsprang fra: Hans levetid - fra 1805 til 1875 - var fuld af store begivenheder. Du bliver præsenteret for mennesket H.C. Andersen, hans karakteristiske fremtoning og hans sind. Digterens kreative spændvidde vises gennem hans tegninger og klip. Og i biblioteket får du et indtryk af hans omfangsrige forfatterskab samt den globale udbredelse, hans værker har.

Hovedindgangen til H.C. Andersens Hus

Museet indeholder alle moderne faciliteter, og du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers, bladre i hans bøger via PC og høre hans eventyr ved de mange lytteposter.

Få meget mere at vide om temaerne i udstillingerne ved at klikke på venstre-menuen!

 

H.C. Andersens Hus
Bangs Boder 29
5000 Odense C