Histotoriet

Fyns fedeste børnemuseum

Histotoriet tager jer med på en legende opdagelse efter historien sammen med HAK - Historikeren, Arkæologen og Konservatoren. 

Gennem særlige HAK-O-METRE, der er en blanding af "legemaskiner" og montrer, undersøger I de mange gamle og mærkelige museumsting, så I kan finde ud af, hvad der skete i gamle dage.

Udstillingen er opdelt i forskellige rum med hvert sit tema, eksempelvis dyr, død og familie. Hvert tema bliver undersøgt fra forskellige vinkler gennem små lege og opgaver, så I blandt andet kan blive klogere på, hvad man spiste i gamle dage, eller hvad man egentlig kan se på et skelet fra middelalderen. HAK hjælper undervejs med ekstra viden eller sjove facts om tingene. Rundt i udstillingen gemmer museumsormen Worm sig i små rum, hvor han udfører sine egne sjove eksperimenter.

Udstillingen henvender sig særligt til børn i alderen 4-11 år. I Histotoriet følges børn og voksne ad. Ingen voksne uden børn - og omvendt.

Billetter købes i museumsbutikken, hvor I også kan få praktisk information inden jeres besøg i Histotoriet.

Madpakker og pauser: Besøg træhytten.

Kommer I en større gruppe?  Vi anbefaler, at I anmelder jeres besøg inden ankomsten, så vi kan sikre den bedst mulige oplevelse for jer. I kan anmelde jeres besøg via bookingformularen, via museum@odense.dk eller på telefon 6551 4601.

Skoler og dagtilbud: Find tilbud for skoler og dagtilbud her 

 

Børnemuseet er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, Nordea-fonden og Odense Kommune.
Hoveddesign: Torden & Lynild.

Bliv medlem af Museumsklubben
Tag et kig i webshoppen
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer