Bustur til historien på Fyn
Odense Bys Museer benytter sit 150-års jubilæum til at arrangere busture ud i det fynske kulturlandskab, som har været en væsentlig del af virkeområdet og forskningsfeltet i de 150 år.
På turene vil landskabets og bebyggelsens historie samt de fynske landerhverv blive belyst, og vi får forhåbentlig også en god, smuk og hyggelig oplevelse på turen.
Husk frokost og kaffe samt passende tøj.
Pris 100 kr.
Tilmelding: Tlf. 6551 4601 eller museum@odense.dk. Mødested: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C
Datoer
- 09. maj 2010
kl.
10:00 -
15:00
Bustur til Nordfyns historie.
Nordfyn er en del af Odense Bys Museers ansvarsområde, både når det gælder fortidsminder, arkæologi og bygningskultur. Derfor udgør arbejdet med den nordfynske kulturhistorie en vigtig del af museets virke.
På turen til den nordfynske historie besøger vi blandt andet herregården Kørup, hvis hovedbygning stammer fra 1500-tallet. Vi skal også på Landsbyvandring i den velbevarede Østrup landsby, og se nogle af de mindre kendte nordfynske fortidsminder. Kaffen indtager vi med udsigt til vandet ved Stegø Pumpemølle, inden vi begiver os ud på en lille vandretur gennem Gyldensteen Inddæmmede Strand.
Undervejs fortæller museumsinspektørerne Ellen Warring og Lise Gerda Knudsen om kulturhistorien og arbejdet med bevaringen af den.
Tilmelding senest 4. Maj 2010. - 20. juni 2010
kl.
10:00 -
15:00
Museumsinspektørerne Anders Myrtue og Jan Bo Jensen tager gæster med på en bustur
til de spændende historiske lokaliteter på Sydfyn.
Turen følger i hovedsagen Odense Å, som har en spændende biologi og historie. Åen giver anledning til at besøge Sønder Broby-Brobyværk, som både er en vikingetidig landsby, kernegodset for hovedgården Brobygård og hjemsted for en af landets ældste manufakturer/industrier, våbenfabrikken Brobyværk fra 1640’erne. Åen knytter også bånd til gamle borge, klostre og godser som Arreskov og Brahetrolleborg med tilhørende kulturlandskaber. Vi passerer de store søer på Sydfyn, og ved turens vendepunkt i Ulbølle skal der kikkes på alternativ landbyggeskik i form af Ulbølles gårde, som ikke er firlængede med ’L’ eller ’7-tals’- formede.
Fra Ulbølle går turen vestover mod Åstrup og Holstenshus, videre igennem Svanninge Bakker og grevskabet Brahesmindes godsområder. Bl.a. skal vi se på den lille hovedgård, Østrupgård. Nedad mod Hårby og op igen i det kuperede område nord for Glamsbjerg. Der fortælles om sammenhængen mellem landskab og økonomi/selvforsyning i fortiden med fokus på træ, kvæg, ler og tørv. Imens passeres den velbevarede landsby Voldtofte og hovedgården Krengerup m.m.
Når vi har været forbi Fyns Højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj, kører vi ned til de tidligere moseområder ved Tommerup, Fyns største, for at høre lidt om udviklingen af stationsbyer på Højfyn og Fyn som helhed.
Tilmelding senest 16.6.
Mødested: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C
Sted
Møntergården
Overgade 48
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*
Voksne: 50 kr.
Grupper: 45 kr. (min. 10 personer)
Børn: (0-17 år inkl.) 0 kr.