Ture og udflugter på landet og på vandet
I anledning af Odense Bys Museers 150 års jubilæum inviterer arkæologerne alle interesserede med på ture rundt om på Fyn. Vi vil fortælle om stort og småt fra vores oldtid og om arkæologi i dag, mens vi bevæger os rundt til fods, på cykel eller i kajak.
Det er gratis at deltage i turene, med mindre andet er anført.
Tilmelding er kun nødvendig til kajakturen den 18.7.
Program
Helnæsbugten rundt i kajak
18.7. kl. 9.00 - 18.00

Helnæsbugten gemmer langs sine kyster på en perlerække af fortidsminder fra stenalder og frem, som for eksempel "Fandens Badstue" en storstensgrav eller den vikingetidige sejlspærring ud for Helnæs. Undervejs går vi land og strækker benene ved flere historiske lokaliteter. Turen er en heldagstur på godt 25 km. Turens sværhedsgrad svarer til EPP (European Paddle Pass) niveau 2. Man er selv ansvarlig for kajak, svømmevest (obligatorisk) og øvrigt udstyr. Husk madpakke og rigelig drikkelse. Turen tilpasses dagens vejrforhold.
Turledere: Museumsinspektørerne Jakob Tue Christensen og Mikael Holdgaard Nielsen.
Tilmelding på tlf. 65514601. Max. 20 kajakker.
Mødested: Falsled Havnekiosk, Fiskerstræde 3, Falsled, 5642 Millinge
________________________________________________________________________
Den Grønne Sti i Otterup - på cykel
15.8. kl. 13.00 - 15.00

På grænsen mellem by og land går turen på cykel ad Den Grønne Sti vest og nord om Otterup. Fokus vil være på naturen som den tager sig ud midt i august samt liv og død i forhistorien. Vi begynder mod syd, hvor vi vender blikket mod øst og mod byen. For godt 1000 år siden blev flere end 58 vikinger begravet, hvor parcelhuskvarteret ved Pileurten ligger i dag. Arkæolog Kirsten Prangsgaard fortæller, hvad Odense Bys museers udgravninger viser os om de begravede. Hvem var de? Videre mod nord veksler fokus mellem fortid og nutid - mellem kultur og natur. Naturvejleder Mads Christensen fortæller undervejs om det plante- og dyreliv vi finder langs stien og om hvad der rør sig i naturen i august måned.
Vi kommer til at cykle omkring 5-6 km i mageligt tempo, hvor vi tager os tid til at stoppe op og lytte og iagttage undervejs.
Turleder: Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard, Odense Bys Museer og Natur- og friluftsvejleder Mads Christensen, Fjordens Dags Sekretariat.
Mødested: Parkeringsplads ved Hundeskolen, Horsebækvej 22, 5450 Otterup
________________________________________________________________________
Bronzealderlandskabet omkring Voldtofte
12.9. kl. 14.00 - 16.00

Området omkring Voldtofte var i yngre bronzealder et betydeligt magt- og rigdomscenter. En række betydningsfulde fund fra området ligger på Nationalmuseet og på Odense Bys Museer, men ude i landskabet ligger et antal store gravhøje som synlige vidnesbyrd om egnens storhedstid. Vi ser på et par af dem og hører om mægtige høvdinge og deres gravmonumenter.
Turleder: Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen
Mødested: Hesselbjergvej 11, 5620 Glamsbjerg (umiddelbart vest for Lusehøj)
________________________________________________________________________
Ringe sø i 13.000 år - Mennesker og natur
3.10. kl. 13.00 - 15.00

Arkæologiske undersøgelser har vist, at mennesker har fisket og jaget ved Ringe sø siden istidens slutning. På turen ad søstien fortælles om landskabets dannelse samt om de mange arkæologiske fund fra søen såvel som fra de omkringliggende landskaber.
Turleder: Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen
Mødested: Mindestenen ved Rolighedsvej/Søvej, 5750 Ringe
________________________________________________________________________
Datoer
- 11. april 2010
kl.
13:00 -
14:30
Næsbyhoved – Vandring ved en forsvunden sø.
På de arealer, der nu udgør Odense Havn og industriområdet omkring Næsbyvej, lå i sin tid en af Fyns største søer, Næsbyhoved Sø. Midt i området ligger det kendte voldsted Næsbyhoved, der er resterne af et kongeligt borganlæg fra middelalderen, men også tidligere var der menneskelig aktivitet i og omkring det store søbassin. På turen vil der blive gjort rede for søens tilblivelse og senere udvikling, men der vi især blive lagt vægt på de oldtidsfund, der er gjort i området, ligesom der bliver lejlighed til at bese to fortidsminder fra oldtiden, - en gravhøj fra bronzealder og en offerplads fra jernalder.
Turleder: Museumsinpektørerne Jørgen A. Jacobsen og Jakob Tue Christensen.
Mødested: Indkørslen til Næsbyhoved Skov/restaurant Næsbyhoved Skov. Tilkørsel fra Kanalvej, 5000 Odense C.
Busforbindelser i Odense: Linie 61.
Turlængde: Ca. 4 km. - 18. maj 2010
kl.
13:00 -
14:30
Storstensgravene ved Ellested
Ved Ellested er der bevaret flere typer af storstensgrave fra bondestenalderen – men mange flere er forsvundet. På turen gennemgås de store gravanlægs konstruktion, og der fortælles om årsagen til deres opførelse og deres brug som begravelsessted og offerplads.
Få steder på Fyn har bondestenalderens storstensgrave – dysser og jættestuer – ligget så tæt som det er tilfældet ved Ellested. Ganske mange sten- og jordbyggede gravanlæg er endnu bevaret her, men mange flere er blevet sløjfet og materialerne anvendt som ledpæle, skærver og fyld i mergelgrave m.v. Tomterne af disse sløjfede høje kan endnu ses i markerne og vidner om, at Ellested-egnen må have rummet et udstrakt helligsted i århundrederne efter introduktionen af agerbrug i Danmark. Midt i stenalderbøndernes dødelandsby ligger Danmarks længste langdysse – 168 m i alt, og her starter turen, som bevæger sig ca. 5500 år tilbage i tiden. Undervejs fortælles om gravanlæggenes konstruktion, bl.a. om, hvordan stenalderbønderne kunne løfte tonstunge sten flere meter op i luften! Der fortælles også om, hvad arkæologerne har fundet i stenalderbøndernes gravkamre, og ikke mindst om storstengravenes symbolske funktion som samlingssteder i et helligt landskab, hvor der blev udøvet besynderlige ritualer med menneskeknogler og ofringer af dyr, smykker, våben og redskaber.
Turens længde: ca. 2 km. vandring på mark- og skovveje. Medbragt kaffe kan evt. nydes under turen.
Turleder: Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
Mødested: Langdyssen ved Lindeskovgård, Assensvej 56, 5853 Ørbæk. - 13. juni 2010
kl.
14:00 -
16:00
Hindsgavl Dyrehave - En vandretur til fortidens spor.
På turen berettes om områdets historie og forhistorie, og der vil være mulighed for at se og røre nogle af de arkæologiske genstande fra Hindsgavl, der ligger på Odense Bys Museer.
Der berettes om bondestenalderens storstensgrave, om den berømte Hindsgavlsdolk, om bronzealderens fine metalfund og om middelalderens gamle vejanlæg. Om lensmænd og herregårdsdrift, marker og skove og om de store gennembrud til veje og jernbane ved bygningen af Lillebæltsbroen. Turen starter ved det fine gamle landarbejderhus kaldet Hjulmandshuset og bevæger sig herfra ud i den smukke naturpark. Turen er et fællesarrangement mellem Middelfart Museum og Arkæologi ved Odense Bys Museer.
Turledere: museumsinspektør Harriet M. Hansen, Middelfart Museum og museumsinspektør Mads Runge, Odense Bys Museer.
Mødested: Hjulmandshuset, Brovejen 384, 5500 Middelfart.
Pris: 20 kr. Børn og unge under 18 gratis. - 18. juli 2010
kl.
09:00 -
18:00
Helnæsbugten rundt i kajak.
Helnæsbugten gemmer langs siden kyster på en perlerække af fortidsminder fra stenalder og frem, som for eksempel ”Fandens Badstue” en storstensgrav eller den vikingetidige sejlspærring ud for Helnæs. Undervejs går vi i land og strækker benene ved flere historiske lokaliteter. Turen er en heldagstur på godt 25 km. Turens sværhedsgrad svarer til EPP (European Paddle Pass) niveau 2. Man er selv ansvarlig for kajak, svømmevest (obligatorisk) og øvrigt udstyr. Husk madpakke og rigelig drikkelse. Turen tilpasses dagens vejrforhold.
Turledere: Museumsinspektørerne Jakob Tue Christensen og Mikael Holdgaard Nielsen.
Tilmelding: Ja. max 20 kajakker
Mødested: Falsled Havnekiosk, Fiskerstræde 3, Falsled, 5642 Millinge. - 15. august 2010
kl.
13:00 -
15:00
Den Grønne Sti i Otterup - på cykel.
På grænsen mellem by og land går turen på cykel ad Den Grønne Sti vest og nord om Otterup. Fokus vil være på naturen som den tager sig ud midt i august samt liv og død i forhistorien. Vi begynder mod syd, hvor vi vender blikket mod øst og mod byen. For godt 1000 år siden blev flere end 58 vikinger begravet, hvor parcelhuskvarteret ved Pileurten ligger i dag. Arkæolog Kirsten Prangsgaard fortæller, hvad Odense Bys museers udgravninger viser os om de begravede. Hvem var de? Videre mod nord veksler fokus mellem fortid og nutid - mellem kultur og natur. Naturvejleder Mads Christensen fortæller undervejs om det plante- og dyreliv vi finder langs stien og om hvad der rør sig i naturen i august måned.
Vi kommer til at cykle omkring 5-6 km i mageligt tempo, hvor vi tager os tid til at stoppe op og lytte og iagttage undervejs.
Turleder: Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard, Odense Bys Museer og Natur- og friluftsvejleder Mads Christensen, Fjordens Dags Sekretariat
Mødested: Parkeringsplads ved Hundeskolen, Horsebækvej 22, 5450 Otterup - 12. september 2010
kl.
14:00 -
16:00
Bronzealderlandskabet omkring Voldtofte.
Området omkring Voldtofte var i yngre bronzealder et betydeligt magt- og rigdomscenter. En række betydningsfulde fund fra området ligger på Nationalmuseet og på Odense Bys Museer, men ude i landskabet ligger et antal store gravhøje som synlige vidnesbyrd om egnens storhedstid. Vi ser på et par af dem og hører om mægtige høvdinge og deres gravmonumenter.
Turleder: Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen.
Mødested: Hesselbjergvej 11, 5620 Glamsbjerg (umidddelbart vest for Lusehøj). - 03. oktober 2010
kl.
13:00 -
15:00
Ringe sø i 13.000 år - Mennesker og natur.
Arkæologiske undersøgelser har vist, at mennesker har fisket og jaget ved Ringe sø siden istidens slutning. På turen ad søstien fortælles om landskabets dannelse samt om de mange arkæologiske fund fra søen såvel som fra de omkringliggende landskaber.
Turleder: Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
Mødested: Mindestenen ved Rolighedsvej/Søvej, 5750 Ringe.
Sted
Møntergården
Overgade 48
5000 Odense C
tirsdag til søndag kl. 10.00 - 16.00*
Voksne: 50 kr.
Grupper: 45 kr. (min. 10 personer)
Børn: (0-17 år inkl.) 0 kr.