Åbent hus ved arkæologisk udgravning ved Ibjerg, Sdr. Nærå

14. maj 2008

Kom til åbent hus ved Ibjerg-dysserne og hør mere om den arkæologiske udgravning af begravelsesanlæggene fra Bondestenalderen

Tid: Tirsdag den 20. maj kl. 19 - 21
Sted: P-pladsen ved langdyssen Anes Høj nær ved Ibjergvej 10, Birkum, Odense SØ
Buslinie: FynBus 970 ( 1,5 km ad Labirksgyden fra stoppestedet i Birkum) Arrangører: Naturskolen Åløkkestedet og Odense Bys Museer.

Umiddelbart øst for istidsåsen Ibjerget foretages i 2007, 2008 og 2009 en arkæologisk udgravning af to store øst-vest gående langdysser på hver 92 meters længde. Der er tale om begravelsesanlæg fra Bondestenalderen med flere gravkamre i hver.

Dysserne er bygget inden for perioden 3500 - 3200 f .Kr., men der er fundet oldsager ved monumenterne, som peger på, at de også har været i brug i de efterfølgende århundreder.

Det er sjældent, at sådanne storstensgrave gøres til genstand for en arkæologisk udgravning, da de som oftest er fredede.

Ved arrangementet er der mulighed for at høre om problemstillinger og de foreløbige resultater. Det vil ligeledes være muligt at se nogle af de oldsager der indtil videre er fundet på lokaliteten. Spørgsmål er altid velkomne.

Rundvisningen foretages i samarbejde mellem Naturvejleder Carsten O. Hansen (Naturskolen Åløkkestedet) og Museumsinspektør Jesper Hansen (Odense bys Museer).

Yderligere oplysninger kan fås hos Museumsinspektør Jesper Hansen på 2090 1325 eller på jesha@odense.dk.
 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer