H.C. Andersens fødselsdag og museets 100 års jubilæum

02. april 2008

H.C. Andersens fødselsdag fejres i H.C. Andersens Hus med fri entre og uddeling af legat til en flittig skoledreng og -pige i Odense.

Legatet "H.C. Andersens Hjælp" blev indstiftet af digteren selv og har været uddelt til en flittig skoledreng på denne dag siden 1878. Som pendant til "H.C. Andersens Hjælp" uddeler "H.C. Andersens Fond" et legat af samme størrelse og efter samme bestemmelser til en flittig skolepige i Odense.

Overinspektør Ejnar Askgard byder de spanske tropper og gæsterne velkommen til fødselsdagen i H.C. Andersens Hus.

Fødselsdagen bliver i år ekstra festlig.
H.C. Andersens Hus kan nemlig både fejre sit 100 års jubilæum og markere 200-året for de spanske tropper i Odense.

Der åbnes hele tre særudstillinger i anledning af 100 års jubilæet og fødselsdagen; en om spanierne i Odense, en udstilling med en usædvanlig fornem erhvervelse af 18 portrætfotografier af H.C. Andersen samt en udstilling med glimt fra museets 100-årige historie.

I anledning af H.C. Andersens fødselsdag er der også fri entre til H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde. 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer