Stor sølvskat ser dagens lys

16. april 2009

Arkæologer fra Odense Bys Museer udgraver sammen med detektorarkæolog Benny Pennerup en af vikingetidens imponerende sølvskatte.

Herringe v. Ringe - Midtfyn.

I disse dage udgraver arkæologer fra Odense Bys Museer og detektorarkæolog Benny Pennerup en af vikingetidens imponerende sølvskatte. Sølvskatten, der siden ca. 960 e. Kr. har ligget skjult i jorden, blev efter godt og vel 1000 år i sit skjul opdaget af Benny Pennerup i vintermånederne 2008/2009.

I de solrige dage efter påske har vejret været perfekt til at foretage en mindre udgravning og dermed fravriste mulden de sidste dele af skatten. Indtil videre er der fundet 41 Kufiske sølvmønter, et sølvarmbånd samt halvdelen af en meget fin thorshammer. De mange mønter stammer primært fra det muslimske rige Kalifatet mens enkelte er produceret i det nuværende Rusland. Thorshammeren og sølvarmbåndet er derimod hjemligt/skandinavisk produceret. De fremmede mønter vidner endnu engang om de vidtstrakte forbindelser og handelsrelationer, der var en integreret del af vikingetidens Skandinavien.


Yderligere information fås ved henvendelse til Museumsinspektør Jesper Hansen på tlf. 20901325

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer