Det var ikke øllets skyld!

07. juli 2010

Arkæologer forsøger lige nu at afdække historien om en voldsom brand, der hærgede Sortebrødrestræde i midten af 1200-tallet. Følg opklaringsarbejdet - besøg brandtomten.

Arkæologer forsøger lige nu at afdække historien om en voldsom brand, der i midten af 1200-tallet hærgede Sortebrødrestræde. Brandårsagen er endnu ukendt og forlydender, der sætter branden i sammenhæng med opgøret mellem kong Erik Plovpenning og hertug Abel, kan ikke bekræftes. En formodet tørreovn til malt, som arkæologerne har fundet, frikendes også som årsag til branden.... men hvorfor er husene så brændt?

Følg opklaringsarbejdet - besøg brandtomten

Åbent hus på Møntergårdsudgravningen lørdag den 10. juli kl. 11-13.

I 2012 står den nye udstillingsbygning og hovedindgang med front mod Sortebrødrestræde klar til at blive indtaget af fæ og folk på Fyn og langvejs fra. Men forud for byggeriet undersøger Odense Bys Museer sin egen baggård! Vi er nu nået ned til resterne af brændte huse fra 1200-tallet som udgraves af arkæologer i juli. Muligvis kan resterne af de brændte huse, som et andet Pompei, give et øjebliksbillede af højmiddelalderen blot et stenkast fra, hvor Sortebrødrene samtidig var i gang med at opbygge deres kloster. Så følg arkæologernes jagt på det allertidligste Odense og kom nærmere opklaringen af mysteriet om branden.

Der er gratis adgang fra Sortebrødre Stræde v. Sortebrødre Torv, Odense C.

Har du ikke mulighed for at komme forbi, er der mulighed for at blive opdateret på udgravningens resultater via museets hjemmeside.

Eller følg udgravningen af brandtomten online på vores facebookside, hvor du også kan stille spørgsmål til arkæologerne om udgravningen.

Udgravningen fortsætter frem til den 10. september, og der er gratis rundvisninger alle hverdage kl. 13.30 og udstillinger og åbent laboratorium hver torsdag.

Møntergården
Overgade 48, 5000 Odense C

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer