Særudstilling af Nørre Aaby-manden på Møntergården

16. februar 2010

- Nørre Aaby-manden udstilles fra d. 16. februar til d. 18. april i Kirkesalen på Møntergården

Kom og stå ansigt til ansigt med fortiden

 

Odense Bys Museer byder alle interesserede indenfor til et nærmere kig på et usædvanligt velbevaret skelet fra jernalderen, som blev fundet i forsommeren 2008 under en arkæologisk udgravning ved Nr. Åby på Vestfyn.

 

Skelettet lå begravet i fosterstilling på kanten af et gammelt moseområde og de bevarede knogler viser, at der har været tale om en midaldrende mand fra tiden omkring Kristi fødsel.

Han er formentlig blevet nedlagt i mosen som et offer til de højere magter for omkring 2000 år siden, og kan derfor ses som en parallel til de mere kendte og velbevarede moseofferfund som Tollundmanden og Grauballemanden fra samme tid.

 

 

Museets arkæologer og konservatorer hjembragte skelettet til museet i hel tilstand i et stort og tungt præparat, som siden er blevet udgravet.

Skelettet har gennemgået en omfattende konservering, der nu er færdiggjort, så derfor har du fra tirsdag d. 16. februar 2010 mulighed for at stå ansigt til ansigt med jernaldermanden fra Nr. Åby.

 

TID: Fra tirsdag til søndag kl. 10-16 i perioden den 16.2.2010 til 18-04-2010

STED: Odense Bys Museer, Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense C.

PRIS: Gratis

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer