Bogen "Skandinaviske efterkommere i USA" udkommer den 16. september

15. september 2010

Bogen sætter fokus på de 10 mio. amerikanere, der i dag henviser til deres danske, norske eller svenske rødder. Baseret på persondata og sociologiske undersøgelser analyseres efterkommernes situation. Hvordan klarer de sig uddannelsesmæssigt, i arbejdslivet og økonomisk? Kan der stadig spores træk i bosætning, sociale relationer, religion og politiske holdninger, som kan henføres til den skandinaviske baggrund?

Den lille by Solvang i Californien er velkendt i Danmark. Gang på gang bringer medierne billeder og historier om den danske oase i USA og dens berømte bagerforretning, den danske kirke, vindmøllerne, bindingsværkshusene og Elverhoj-museet.

Ind i mellem hører man om andre danske, norske og svenske kolonier, hvor hjemlandets kulturer dyrkes med flag, fester, folkedans, smørrebrød og medisterpølse. Disse kolonier rummer dog kun få af de mange efterkommere af udvandrerne. I Solvang og i den omkringliggende dal bor der kun 500-600 danskere og danske efterkommere. Det er et forsvindende lille tal i forhold til de 1,5 mio. amerikanere, der henviser til deres danske herkomst.

Langt de fleste af de danske - og øvrige skandinaviske - efterkommere i USA tilhører fjerde eller senere generationer af udvandrere, som kom til landet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det vil sige, at de ikke har kendt deres forfædre, der slog sig ned i det nye land som immigranter. Båndene til hjemlandets kultur og værdier vil alene eksistere, hvis olde-, bedste- og forældre har fastholdt og viderebragt disse til deres børn. Det er sket i Solvang, i Elkhorn i Iowa, i Tyler i Minnesota og enkelte andre steder. Men en så aktiv fastholden ved egen etnisk baggrund finder kun sted hos de færreste danske efterkommere. Blandt de svenske er interessen for egne rødder heller ikke markant, medens de norske i langt højere grad hæger om den nationale oprindelse. 4,6 mio. amerikanere henviser til norsk herkomst, medens 4,2 mio. peger på svenske rødder. 

Er der således slet ingen spor tilbage til Skandinavien i levevis, religion, politiske holdninger og værdier? Er der i dag alene tale om en symbolsk identitet, man selv vælger - og dyrker i kolonier og foreninger - eller kan der faktisk måles egentlige etniske træk hos de 10 mio. efterkommere?

I bogen Skandinaviske efterkommere i USA sættes fokus på disse spørgsmål. På baggrund af persondata og sociologiske undersøgelser kortlægges de danske, norske og svenske efterkommere. Resultaterne bruges til at måle, hvor langt integrationsprocessen er nået, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelse og karriere, hvilke grupper de knytter sig til blandt USA's blandede befolkning og hvilke politiske og værdimæssige holdninger, de indtager.

De skandinaviske efterkommere tilhører naturligvis ikke en total homogen gruppe. I hver findes der forskelle i uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og i holdninger og værdier. Alligevel kan der ved at anskue de danske, norske og svenske efterkommere i forhold til den øvrige befolkning og i forhold til andre etniske grupper påpeges særlige karakteristika.

I Skandinaviske efterkommere i USA foretages en undersøgelse af objektivt målbare indikatorer for graden af integration/assimilering: bosættelse, social og økonomisk status, blandede ægteskaber, religion, politiske og værdimæssige holdninger og interessen for egen etnisk oprindelse. Til trods for flere generationer i USA kan der for alle tre skandinaviske grupper konstateres forskelle, som må henføres enten den skandinaviske baggrund eller immigranternes valg af bosted i det nye land. 

En hovedkonklusion i bogen er stedets betydning. Undersøgelserne viser med al tydelighed, at det sted - hvor man vokser op - har en afgørende indflydelse på fremtidige livsvilkår og muligheder. Der er markant forskel på, om ens liv starter på en farm i North Dakota i Midtvesten, i mormon-staten Utah eller i store og progressive byer som San Fransisco og Seattle. Det har således stor betydning, hvor de oprindelige immigranter slog sig ned i USA, hvorledes forholdene udviklede sig i det pågældede område, og om efterkommerne forblev på stedet eller søgte mod nye muligheder. USA er om noget sted et land, hvor udvikling og økonomisk vækst flytter fra område til område over tid.

Da skandinaverne begyndte at udvandre til USA, lå mulighederne i Midtvesten. De enorme præriestrækninger var under opdyrkning. Her kunne danskerne, nordmændene og svenskerne finde den landbrugsjord, som var en mangelvare i hjemlandet. I Midtvesten kunne drømmen om egen farm gå i opfyldelse. Regionen var i eksplosiv vækst, og snart søgte de skandinaviske udvandrere også til de hastigt voksende byer som Chicago, Minneapolis og Omaha. Ikke mindre end 3 ud af hver 4 norske udvandrere kom til Midtvesten. Tallet for de danske og svenske var lidt over halvdelen. Midtvesten - og ikke mindst den vestlige del med stater som Iowa, Nebraska, Minnesota og South og North Dakota - blev det primære skandinaviske immigrantområde.

Lige fra starten kunne der iagttages forskelle mellem de danske, norske og svenske immigranter. Nordmændene søgte langt mod nord og ofte til områder, som landskabs- og klimamæssigt lignede de norske forhold. Hvis grundfjeldet stak op af jorden, var det ekstra godt! Svenskerne valgte skov- og sørige områder, der mindede om hjemlandet. Også danskerne søgte kendt landskab. De bosatte sig i stort tal på de let kuperede præriestrækninger i den sydlige del af Midtvesten - i øvrigt i områder, hvor også mange tyske slog sig ned.

Medens nordmændene skabte egne kolonier, valgte de danske immigranter den gode jord eller det gode job på bekostning af nærheden til landsmænd. Dette valg betød, at da andengenerationen voksede op veluddannede og med stort mod på at blive så amerikanske som muligt, var bindingen til hjemstedet ikke stor. De nye muligheder i starten af 1900-tallet lå ikke længere i Midtvesten, men derimod i Californien. "Go west, young man!" blev en realitet for mange danske efterkommere.

Norske efterkommere forblev i stort tal i Midtvesten, fandt ægtefæller inden for den norske gruppe og fastholdt de norske traditioner og værdier og den lutherske tro. Den danske andengeneration blandedes derimod hurtigt med andre nationaliteter, og gennem ægteskab uden for egen gruppe blev såvel værdier som religion brudt. Også de svenske efterkommere blandedes relativt hurtigt.

I bogen Skandinaviske efterkommere i USA beskrives resultatet af integrationsprocessen. Selv i dag efter flere generationer kan man konstatere forskel mellem de tre skandinaviske grupper. De primære årsager hertil skal findes i følgende beslutninger: 1) immigranternes valg af sted at slå sig ned - på prærien i Midtvesten eller i regioner/byer, der siden fik markant vækst; 2) immigranternes valg om at slå sig ned sammen med egne landsmænd i etniske kolonier og fastholde egen kultur og levevis - eller søge muligheder i blanding med andre og 3) efterkommernes valg om at blive i det område, hvor forfædrene havde slået sig ned sammen med landsmænd - eller villighed til at bryde egne rødder og søge mod steder, hvor de økonomiske muligheder var større.

Udvandring og integration har en pris - for mange en høj pris. Man forlader alt det kendte, familie, venner, skikke, sprog og den tillærte evne til at klare sig inden for kendte rammer. Et nyt land og et nyt samfund stiller store krav for at blive en del deraf. Man må lære at kommunikere, agere og indoptage - også elementer der måske strider mod egne vaner, værdier og fordomme. Den samlede pris kan betales på én gang - af én generation, udvandrerne - eller den kan "afdrages" over tid. Hvis valget er sidstnævnte, søger immigranterne til kolonier og ghettoer, hvor man er sammen med egne og kan leve under delvis kendte vilkår. Den resterende integrationspris bliver i så fald betalt senere af følgende generationer i form af forsinket social opstigen i forhold til den øvrige befolkning.

Der er ingen tvivl om, at uagtet at de norske efterkommere har klaret sig godt i USA, har den store koncentration i norske kolonier og fastholden i egen kultur, religion og værdier gennem valg af ægtefælle, bosted, uddannelse og erhverv ført til, at den norske efterkommergruppe i dag er placeret lavere på den socioøkonomiske rangstige end den danske og svenske. Den norske udvandring til USA foregik ofte familiebaseret, i store grupper og med det mål at skabe et fællesskab i det nye land. Blandt de danske efterkommere var målet at skaffe sig bedre økonomiske vilkår, selv om det var på bekostning af nærhed til landsmænd. Denne forskel præger også efterkommerne i dag.

Om de tre skandinaviske grupper kan man generelt påpege følgende:

- de skandinaviske efterkommere klarer sig rigtig godt i det amerikanske
  samfund

- de er velintegrerede og tilhører den øvre del af samfundet med god uddannelse,
  gode jobs og indtægter

- de knytter sig primært til den bedrestillede, hvide befolkning med oprindelse i
  Nord- og Vesteuropa og tilhører de mere liberale protestantiske kirkeretninger

Samtidig kan der peges på en række forskelle, de tre grupper imellem - og i forhold til andre etniske grupper og den amerikanske befolkning generelt. Udpluk herom fremgår af vedlagte liste. Resten - og meget, meget mere, herunder bud på de skandinaviske efterkommeres placering i forhold til de aktuelle politiske og værdimæssige spørgsmål - kan læses i bogen Skandinaviske efterkommere i USA.

Pressemeddelelsen i PDF-format.


Faktaoplysninger:

Skandinaviske efterkommere i USA.
Etniske grupper eller kerneamerikanere?

Udgivet af Odense Bys Museers Forlag - 16. september 2010

Sidetal: 200
Pris: 168 kr.

Bogen vil udkomme i engelsk udgave i efteråret 2010

Målgruppen for bogen er interesserede i immigrations- og integrationsforskning, efterkommere af skandinaviske immigranter og deres familie - både i USA og i hjemlandene - og uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasieskolen.

Gennemførelse af undersøgelser og publicering heraf er muliggjort med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Letterstedtska Föreningen.

En engelsk udgave af bogen udkommer senere på året. Det er planen at præsentere undersøgelsens resultater ved relevante konferencer og foredrag i USA i foråret 2011, ved foredrag rundt i Danmark og ved Nordisk Historikermøde i Tromsø i august 2011.

Torben Grøngaard Jeppesen har beskæftiget sig med danske/skandinaviske immigranters historie i USA gennem en længere årrække. Tidligere er publiceret Dannebrog på den amerikanske prærie - om skabelsen af en stor dansk koloni i Nebraska i 1870'erne og Danske i USA 1850-2000 - et samlet værk om resultaterne fra et 4-årigt forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet. Torben Grøngaard Jeppesen var i 2003-2004 knyttet til University of Wisconsin-Madison som Fulbright Visiting Scholar.

Det er muligt at kontakte forfatteren, museumschef, ph.d. Torben Grøngaard Jeppesen på tlf. +45 65514600 eller mobil +45 20901310 - eller på email: tgj@odense.dk.


 

 

 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer