Udvalgte udsagn fra bogens analyser

de skandinaviske efterkommere er blandt de socialt og økonomisk højest placerede etniske grupper i det amerikanske samfund – dog lavere end efterkommere af iranere, kinesere og østeuropæiske jøder!

de danske efterkommere placerer sig i uddannelse, erhvervsprestige og personlig indkomst højere end de svenske og norske

også målt i husstandsindtægt og værdi af egen bolig indtager de tre efterkommergrupper rækkefølgen: danske – svenske – norske

de skandinaviske immigranter indtog en lav placering i det sociale hierarki, men generation efter generation er det gået fremad – allerede i sidste halvdel af 1900-tallet passeredes gennemsnittet for den hvide befolkning

langt de fleste skandinaviske immigranter slog sig ned i Midtvesten, men for hver generation er der sket en stadig større udligning i bosættelsesmønstret i forhold til den øvrige befolkning

blandt de norske efterkommere står Midtvesten stadig stærkest – omkring halvdelen findes her. Også blandt de svenske efterkommere er Midtvesten i top.

anderledes ser det ud for de danske efterkommere, hvor det er Vesten (Californien, Utah, Arizona m.fl.) der rummer flest – nær halvdelen

de svenske efterkommere bor i lige så høj grad som den samlede amerikanske befolkning i metro-områder – de norske er i større antal bosat på landet

norske efterkommere er mindre indstillet på at flytte til nye regioner end de danske og svenske – inden for de seneste tre år er tallet for de norske efterkommere 10 % lavere

de skandinaviske efterkommere bosætter sig oftere i bedrestillede og overvejende hvide kvarterer i de store byer end gennemsnittet af den hvide befolkning. Dette gælder ikke mindst de danske!

et flertal af danske og svenske efterkommere bor i metroområder og regioner, der har et højt uddannelses- og indkomstniveau, og de placerer sig godt i forhold hertil – nordmændene i Midtvesten har i sammenligning med de tilbageblevne danske og svenske en højere social placering

blandede ægteskaber er en stærk indikator på graden af integration – hver 6. norske efterkommer fastholder at gifte sig med en person af egen herkomst – medens det for danske kun er tilfældet for 1 ud af hver 17

en ægtefælle med oprindelse i Nordvesteuropa – herunder Tyskland – er mest almindeligt for de skandinaviske efterkommere (75 %)

kun 10-15 % har fundet en ægtefælle med rødder i det katolske Syd- og Østeuropa – og kun 3 % er gift med en person af anden race

jo højere uddannelse og jo højere mobilitetsrate – desto oftere indgås der blandede ægteskaber – dette er også tilfældet for de skandinaviske efterkommere

ovennævnte betyder eksempelvis, at yngre danske – og på lidt lavere niveau svenske og norske – efterkommere oftere finder en ægtefælle uden for egen race (faktisk er i dag hvert 7. ægteskab i USA indgået på tværs af race eller etnicitet/hispanics)

langt de fleste skandinaviske efterkommere har fastholdt deres protestantiske tilhørsforhold, men det betyder ikke, at det er den lutheranske tro – som så mange andre amerikanere ’shoppers’ der blandt de kirkelige retninger

i den norske gruppe tilhører 55 % stadig den lutheranske kirke, medens tallet for de danske og svenske kun er 31 %

norske – og især svenske – efterkommere opfatter sig oftere som mere konservative end de danske, der i vid udstrækning anser sig selv for moderate

i forhold til politisk partitilhør placerer de svenske efterkommere sig med markant overvægt hos republikanerne – medens der er et lille flertal for demokraterne i den danske og norske gruppe

ovennævnte viser sig også i forhold til valg af præsident – medens det blandt de danske og norske efterkommere var omkring eller over halvdelen, der stemte på Bill Clinton, Al Gore og John Kerry, stemte 60 % af de svenske på den republikanske kandidat. Denne overvægt var ikke mindst tilfældet i de to valg, hvor George W. Bush stillede op i 2000 og 2004

ved valget i 2008 stemte 3 ud af 4 svenske efterkommere på John McCain. Også blandt de danske og norske efterkommere rykkede et flertal mod den hvide republikaner McCain på bekostning af Barack Obama

på en række af de store værdimæssige spørgsmål som abort, homoseksualitet, ægteskab mellem homoseksuelle, diskriminering af sorte og holdning til nye immigranter afspejler der sig en markant forskel mellem de tre skandinaviske grupper – danske efterkommere indtager en meget liberal og åben holdning, medens de svenske efterkommere derimod er langt mere konservative – også mere end den hvide befolkning generelt

de norske efterkommere opfatter sig generelt som liberale – men her kommer sammenligningsgrundlaget ind. Mange norske efterkommere bor i Midtvesten, hvor mere konservative holdninger dominerer. Hos de danske efterkommere, hvoraf mange er bosat i liberalt dominerede områder som Californien, er egenopfattelsen, at de er moderate. Måler man på en række af de værdipolitiske holdninger for hele USA samlet, viser det sig, at de norske efterkommere er mere konservative end de danske

hvorfor de svenske efterkommere er mere konservative og politisk støtter republikanerne er vanske-ligt at give en entydig forklaring på – i hvert fald stemmer det ikke overens med den bosættelses-mæssige fordeling. Et kvalificeret bud er den talmæssige overvægt i den sociale mellemklasse (mellemlange uddannelser), hvor en mere konservativ indstilling dominerer

kun på spørgsmålet om fri abort placerer de svenske efterkommere sig markant som de mest liberale

interessant er det at notere, at især de danske efterkommere – baseret på deres høje uddannelsesniveau og gode indkomster – over årene har indtaget en langt mere liberal holdning til store værdimæssige spørgsmål end den hvide befolkning generelt. Men i spørgsmål om politik og økonomi indtager de knap så progressiv en holdning

norske efterkommere hæger mest om egen national herkomst – op mod halvdelen angiver at have et meget tæt forhold til egen gruppe – medens det for de to andre grupper blot er omkring ¼.

Konklusionen på ovenstående er, at der stadig kan påvises sociale, økonomiske, religiøse, politiske og værdimæssige forskelle mellem de skandinaviske efterkommere og den øvrige amerikanske befolkning. Der kan også påvises forskelle grupperne imellem. Men generation for generation sker der en udligning. Næppe mange af forskellene er grundet på reelle etniske træk fra hjemlandet – snarere skyldes den for-skellige udvikling de beslutninger, som de første immigranter traf om bosættelse og integration – og efterkommernes valg om at videreføre livet i forfædrenes spor eller søge nye muligheder.

Oplevelsen af danskhed i Solvang og i nationale foreninger har meget lidt med overlevelse af oprindelig dansk etnicitet at gøre. Der er tale om en symbolsk identitet og dyrkelse af en herkomst, som i højere grad henter inspiration i nutiden end som har rod i reel etnisk forskellighed.

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer