Fusionen af Odenses billedkunstinstitutioner er sat i gang

15. november 2012

Odenses vision om at skabe en ny billedkunstinstitution er for alvor sat i gang, med By- og Kulturudvalgets beslutning om at indlede en fusionsproces af Fyns Kunstmuseum, Museet for Fotokunst og Kunsthallen Brandts.

Odenses vision om at skabe en ny billedkunstinstitution er for alvor sat i gang, med By- og Kulturudvalgets beslutning om at indlede en fusionsproces af Fyns Kunstmuseum, Museet for Fotokunst og Kunsthallen Brandts.

Odense Kommune har en vision om at skabe en moderne og slagkraftig billedkunstinstitution, som odenseanerne og resten af Danmark opsøger for at opleve noget af den mest interessante billedkunst. Med fusionen ønsker Odense at skabe et unikt billedkunsttilbud, som ikke blot er en kopi af de tilbud, man kender fra andre byer. Det skal være noget andet - og mere. Visionen er bl.a., at den nye institution skal udvikle selve måden, man oplever kunst på.
 
 
Denne vision kræver stærke bestyrelseskompetencer, som kan skabe plads og energi for nytænkning. By- og Kulturudvalget har derfor sammensat en fusionsbestyrelse, der kan løfte opgaven, ligesom sammensætningen tager højde for de anbefalinger Kulturministeriet giver til god ledelse i selvejende kulturinstitutioner.
 
 
- Det er en stærk fusionsbestyrelse, By- og Kulturudvalget har sammensat. I By- og Kulturudvalget er vi overbevist om, processen er i de rette hænder. Fusionsbestyrelsen har en faglig bredde og et strategisk overblik, som gør den særdeles velegnet til at stå i spidsen for fusionen. En af fusionsbestyrelsens første opgaver bliver udover at forberede fusionen at udarbejde stillingsopslag med henblik på ansættelse af en fusionsdirektør, siger by- og kulturrådmand Steen Møller.
 
 
 
Fusionsbestyrelsen består af flg. 7 personer:
 
Hans Bøgh-Sørensen, adm. direktør hos Orifarm

Sanne Kofod Olsen, direktør hos Museet for Samtidskunst i Roskilde

Kim Gundersen, administrationschef hos Statens Museum for Kunst

Soulaima Gourani, selvstændig foredragsholder, virksomhedsrådgiver og forfatter

Mads Graves Larsen, direktør hos Udvikling Fyn A/S

Steen Møller, by- og kulturrådmand, Odense Kommune

Jesper Kinch-Jensen, byrådsmedlem, Odense Kommune

Kontaktinformation:

Steen Møller, by- og kulturrådmand, Odense Kommune, tlf.: 5148 1920, e-mail: sm@odense.dk
 
Ellen Drost, afdelingschef i Kultur, By-og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, tlf.: 4036 1460, e-mail: drost@odense.dk

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer