Ta' med ud og tegn! med Børnenes Kunstklub

23. november 2012

Ta’ ud og tegn er titlen på et helt nyt koncept inden for Børnenes Kunstklub. Det er meningen at bringe kunst og kreativitet ind der, hvor man er: I by og på land, til vands, til lands og i luften.

Børnenes Kunstklub, som Region Syddanmarks ni kunstmuseer står bag, har udvidet sine aktiviteter med en masse nye kreative og sjove opgaver. Opgaverne kan man bruge der hvor man er: I by og på land, til vands, til lands og i luften.

De nye og inspirerende opgaver i Ta' ud og tegn kan både bruges i børnehaver, i 0. klasse og indskolingen og af forældre, der gerne vil opleve omgivelserne på en ny og kreativ måde. Og måske lære nogle nye tegnetricks!?

Opgaverne er gratis tilgængelige på www.kunstmus.dk og det er helt gratis at tilmelde sig klubben - uanset om man er privat medlem eller en institution.
Der ligger allerede en række opgaver vedr. kunstværker fra de ni deltagende kunstmuseer i Region Syddanmark, så man har stadig mulighed for at bruge Børnenes Kunstklub når man besøger museerne. Disse opgaver er målrettet børn fra 4-7 år - men kan sagtens bruges af større børn!
Projektet er blevet til med støtte fra Regions Syddanmarks kulturpuljer.


HUSK at alle børn og unge under 18 år har gratis adgang til Fyns Kunstmuseum og at pædagoger og undervisere har gratis adgang, både hvis man kommer med børn/elever og hvis man har brug for at besøge museet som led i forberedelsen.
Se mere om tag ud og tegn

Se mere om Børnenes Kunstklub.  

Yderligere information fås ved henvendelse til overinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen på tlf. 65551 4641 eller ghv@odense.dk


 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer