Præsidentvalg med dansk-amerikansk indslag

05. november 2012

Op mod 10 mio. efterkommere af skandinavisk afstamning i USA, er med til at sætte deres præg på den amerikanske valgkamp på tirsdag. Og der er en klar tendens i vælgerprofilen.

Når amerikanerne tirsdag går til stemmeurnerne for at vælge præsident vil det være med et dansk indslag. I hvert fald har de 1,5 mio. amerikanere, der er efterkommere af de danske udvandrere i USA, mulighed for at give deres politiske holdning til kende. Tager man de svenske og norske efterkommere med, vil det samlede skandinavisk-amerikanske tal nå op på over 10 mio. Så - på en eller anden vis er 'vi' med i valgkampen!

Om de danske efterkommere vil sætte deres kryds ved Obama eller Romney, ved vi naturligvis ikke med sikkerhed, og der findes desværre ikke aktuelle meningsmålinger, der viser dansk-amerikanernes aktuelle holdninger. Men data fra videnskabeligt baserede, sociologiske interviews gennemført i de seneste år kan man få indblik i forskellige etniske gruppers svar på en lang række sociale, økonomiske og holdningsmæssige spørgsmål, herunder hvem de stemte på ved det seneste præsidentvalg og om de hælder mest til demokraterne eller republikanerne. Disse undersøgelser giver et stærkt fingerpeg om, hvor efterkommerne vil sætte deres kryds tirsdag. Naturligvis stemmer alle danske efterkommere ikke ens. Der findes dansk-amerikanere både blandt de liberale og dermed sandsynlige demokratiske vælgere og blandt de konservative, der fortrinsvis stemmer republikansk. Tallene viser således alene, hvorledes hovedtendenserne er set i forhold til det politiske spektrum.

Skandinaverne skiller sig ud
Ved valget i 2008 stemte godt 60 % af de danske efterkommere på Barack Obama. Dette tal står i markant kontrast til den samlede hvide befolkning i USA. Blandt dem havde Obama kun støtte af 43 %. Det var i høj grad de andre racer og latinoerne, der sikrede den demokratiske præsident valget. Hos de norske efter-kommere var der næsten dødt løb mellem tilhængere af Obama og McCain, medens svensk-amerikanerne havde en lille overvægt for førstnævnte. De skandinaviske efterkommere skiller sig således ud i forhold til resten af de hvide amerikanere. En væsentlig del af forklaringen herpå skal søges i, hvordan efterkommer-nes sociale og økonomisk status er, og hvor de bor. Jo højere uddannelse, jo mere støttes en demokratisk præsidentkandidat. Således stemte 54 % af de hvide akademikere på Obama i 2008. Indkomstniveauet har også indflydelse på, hvorledes befolkningen stemmer. Blandt folk med lav indkomst og i gruppen af indkomster i den øvre del af middelstanden - men ikke blandt de allerrigeste - fik Barack Obama flere stemmer end McCain. Ligeledes var det afgørende for stemmefordelingen, hvor man boede i USA. Obama havde flest støtter på Østkysten med de store byer som New York og Boston og på Vestkysten med Californien som den største stat.

Når disse tal sammenholdes med de tre skandinaviske efterkommergrupper, ser man en meget fin overens-stemmelse. Uddannelsesmæssigt og økonomisk placerer de danske efterkommere sig helt i top i forhold til den øvrige hvide befolkning. Også de norske og svenske efterkommere er placeret højt, dog således at svensk-amerikanerne ligger en smule lavere, og først herefter kommer folk med norsk herkomst. Bosættel-sesmæssigt finder man dansk-amerikanerne i størst tal i Californien, medens de norske stadig dominerer i Midtvesten. I Midtvesten har demokratiske præsidenter ikke normalt så godt fat i stemmerne som på Øst- og Vestkysten.

Dansk-amerikanere med et ben i hver lejer
Om de danske efterkommere tirsdag vil stemme som ved sidste valg, kan man naturligvis kun gisne om. Dog viser de seneste interviewundersøgelser af tilhørsforhold til politiske partier og generelle politiske holdninger, at et flertal af dansk-amerikanerne knytter sig til demokraterne, og at de i forhold til politiske holdninger placerer sig overvejende i gruppen af moderate, og kun i mindretal blandt konservative. Det særligt karakteristiske ved de danske efterkommere er, som det er påvist i bogen Skandinaviske efterkommere i USA (udgivet 2010), at i spørgsmål om det enkelte menneskes moralske frihed og i socialt engagement, ligger dansk-amerikanerne på venstrefløjen i amerikansk politik (liberale holdninger). I politiske og økonomiske spørgsmål som f.eks. skatteniveau og økonomisk udligning via regeringsindgreb er de mere moderate eller ligefrem konservative. Som eksempel kan nævnes, at flertallet af dansk-amerikanere går ind for fri abort, noget som ellers et lille flertal i den hvide, amerikanske befolkning er imod. Også i et af de helt aktuelle og værdiladede spørgsmål i dagens USA om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at gifte sig, er der et flertal herfor blandt de danske efterkommere.

Et flertal af dansk-amerikanerne sætter kryds ved Obama
Der er således stor sandsynlighed for, at et flertal af dansk-amerikanerne går til stemmeboksene tirsdag med det mål at sætte kryds ved Obama for 'four more years'! Der vil dog også være en del med danske rødder, der foretrækker Mitt Romney. Blandt den hvide befolkning i Sydstaterne og i Midtvesten er der mange, som føler, at deres frihed er truet af den voksende regeringsmagt i Washington DC og af det faktum, at andelen af hvide år efter år falder. I dag udgør den hvide befolkning med europæisk baggrund kun 66 %. For et par årtier siden var andelen over 80 %, og hertil kommer, at den hvide befolkning har et højere aldersgennemsnit og dermed flere ældre. I mange dele af samfundet begynder andre racer at dominere samtidig med, at blandede ægteskaber mellem racer og etniske grupper stiger. Barack Obama står som et synligt eksempel herpå - til glæde for størstedelen af dansk-amerikanerne, især de veluddannede og velstillede, men til ængstelse for mange af de tilbageblevne i de gamle landbrugsområder i Midtvesten. Her hvor hovedparten af de danske immigranter slog sig ned for 3-4 generationer siden.

Valget bliver spændende - og det gør det også, når vi efter næste dataindsamling om politiske holdninger kan få at vide, hvorledes danske efterkommere rent faktisk stemte ved valget i 2012. Sandsynligheden taler dog for, at Barack Obama kan være glad for dansk-amerikanerne på tirsdag!


Yderligere information fås ved henvendelse til museumschef Torben Grøngaard Jeppesen på tlf. 20901310 eller tgj@odense.dk

Kort CV:
Torben Grøngaard Jeppesen, Museumschef for Odense Bys Museer, Adj. Professor ved Syddansk Universitet

Har gennem en årrække udforsket den danske/skandinaviske udvandring til USA og deres efterkommeres integration i det amerikanske samfund. Resultaterne heraf er bl.a. publiceret i bøgerne Dannebrog på den amerikanske prærie (2000); Danske i USA 1850-2000 (2005) og Skandinaviske efterkommere i USA (2010).

I 2003-04 Fulbright Visiting Scholar ved University of Wisconsin-Madison, i en årrække medlem af bestyrel-sen af The Danish Immigrant Museum, USA, og har holdt en række forelæsninger ved amerikanske universi-teter og ved konferencer i USA og Skandinavien.

Mere CV på link: /odense-bys-museer/organisation/medarbejdere/museumschef/curriculum-vitae.aspx


 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer